Nævnet stadfæstede i december 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014.Flygtningenævnets begrundelse og resultat Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra [A], Rif Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv, men han har oplyst, at han har skrevet regimekritiske opslag om myndighederne på Facebook, og at han senere har slettet opslagene, da han frygtede for sin families sikkerhed. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2015 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede både regimet og oprørerne men mest regimet, og at han ikke ved, hvad der vil kunne ske ham. Klageren har til støtte for sit asylmotiv under oplysnings- og motivsamtalen [i vinteren] 2015 oplyst, at han [i vinteren] 2014 blev opsøgt af Den Frie Syriske Hær der bad ham slutte sig til dem, hvilket han nægtede og fik at vide, at hans liv ikke var i sikkerhed. Klageren blev opsøgt igen i marts af Den Frie Syriske Hær. Klageren har endvidere oplyst, at han [i sommeren] 2014 blev opsøgt af myndighederne herunder af en person som hedder [B] og blev bedt om at hjælpe myndighederne, og hvis han ikke hjalp, var han imod dem, og så ville de ikke love, at han kunne leve. Klageren har desuden oplyst, at han blev opsøgt omkring [i efteråret] 2014 til [i efteråret] 2014, at han blev taget med til en person ved navn [C] som sagde, at hvis han ikke hjalp dem, ville hans liv være i fare. Dansk Flygtningehjælp har - i forbindelse med sagen om statusændring [i efteråret] 2015 - til støtte for klagerens asylmotiv oplyst, at klageren over for Dansk Flygtningehjælp har oplyst, at FSA [Den Frie Syriske Hær] opsøgte klagerens [familiemedlem] skole og gav alle pigerne tørklæde på, og truede med at slå dem ihjel, hvis ikke de rettede sig efter det. Klageren har endvidere tilføjet, at han, da han blev tilbageholdt [i vinteren 2014], blev ført med bind for øjnene til et sted to kilometer væk til en bygning, som ikke var beboelig, hvor en leder [D] bad ham tilslutte sig FSA. Til stede var også [E] som var fætter til lederen, og som klageren kender, da han, inden krigen brød ud, boede cirka 500 meter fra klagerens hjem. Klageren har endvidere oplyst, at myndighederne var klar over, at han var blevet opsøgt af [D], og klageren blev oplyst om at han skulle deltage i kampe, og bære våben og kæmpe med styret, hvilket han nægtede, hvorefter de truede ham på livet. Klageren har uddybet, at han i juli måned blev ført til [B] der arbejder for styret, og truet på livet, og fik at vide, at han skulle arbejde med styret. Klageren har endvidere oplyst, at den syriske efterretningstjeneste har opsøgt ansøgers ægtefælle [ÆF] og [familiemedlemmer ]på bopælen og afhørt [ÆF] og klagerens [familiemedlemmer] om, hvor klageren opholder sig, og meddelt [ÆF], at de ville halshugge klageren foran familien, og at hun under en anden afhøring er blevet truet med at få klageren til at melde sig. Klageren har til støtte for sit asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse [i foråret] 2021 henvist til, at hans ægtefælle [ÆF], efter sagen i Flygtningenævnet, er blevet afhørt af myndighederne [i foråret] 2016 om, hvorfor klageren var udrejst, og om han havde tilsluttet sig Den Frie Syriske Hær. Klageren har desuden oplyst, at [ÆF] blev beskyldt for at have tilbageholdt oplysninger for myndighederne, og der blev via [ÆF] fremsat dødstrusler mod klageren, ligesom [ÆF] og klagerens [familiemedlem], er blevet bedt om at skrive under på, at de gav afkald på alle klagerens ejendele. Klageren har endvidere oplyst, at to mænd i militærtøj har skudt mod klagerens hus [i sommeren 2015], og at der kun blev skudt mod klagerens families hus. Klageren har endvidere oplyst, at [familiemedlem]blev stoppet ved en kontrolpost, hvor han fik lussinger og fik at vide, at han var forræderens [familiemedlem]. Klageren har endvidere oplyst, at hans to nevøer har været tilbageholdt, og at hans ene nevø - der bærer med samme navn som klageren - blev tortureret af myndighederne. Klageren har endvidere oplyst, at Den Frie Syriske Hær ikke længere er til stede i hans hjemområde, hvorfor han ikke længere frygter dem. Han frygter kun Assad-regimet. Klageren har oplyst, at han er eftersøgt i Syrien. Klageren har endvidere - i forbindelse med om han ved en tilbagevenden til Syrien, frygter noget på [familiemedlems] vegne - oplyst, at det kan være, at myndighederne også vil slå [familiemedlem] ihjel som følge af klagerens konflikt. Klageren har afslutningsvis anført, at han har deltaget i 7 demonstrationer i perioden mellem [i sommeren] 2011 og [foråret] af 2012, at han deltog i fredelige demonstrationer mod regimet, at han stoppede med at deltage i demonstrationer, da myndighederne begyndte at skyde efter demonstranterne, at han frygter at skulle blive genindkaldt til militærtjeneste, da myndighederne har oplyst ham om, at han burde samarbejde med dem, og at han forstår det som om, at han skal aftjene militærpligt, samt at han formoder, at han enten skulle være informant eller blive sendt i krig. Udlændingestyrelsen har [i efteråret] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. 2. under henvisning til de generelle forhold i Syrien. Ved afgørelse af om klageren bør meddeles forsat opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, lægger Flygtningenævnet til grund, at klageren kommer fra Rif Damaskus. Af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at de syriske myndigheder siden maj 2018 har haft kontrollen over Damaskus by og Rif Damaskus, og at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold, som ikke er af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet har således siden juni 2019 vurderet, at de aktuelle forhold i Damaskus og Rif Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Dette støttes af de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens landerapport fra oktober 2020 ”Syria, Security and Socio-economic situation in the governorates of Damascus and Rural Damaskus”, og EASO-rapporten ”Country Guidance Syria – Common analysis and guidance note”, udgivet i september 2020 samt EASO-rapporten “Syria Security situation - Country of Origin Information Report” udgivet i juli 2021. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at de nyere baggrundsoplysninger om Syrien - herunder Amnesty Internationals rapport "You're going to your death" af 7. september 2021 - ikke kan føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet vurderer, at rapporten i alt væsentligt bekræfter de oplysninger, der fremgår af de øvrige baggrundsoplysninger om Syrien - herunder oplysningerne om de syriske myndigheders alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne. Flygtningenævnet finder, at rapporten og de øvrige baggrundsoplysninger medfører, at der fortsat skal udvises forsigtighed ved bedømmelsen i asylsager vedrørende Syrien, og at en eventuel rimeligt begrundet tvivl skal komme asylansøgere til gode. Flygtningenævnet finder imidlertid, at hverken Amnesty Internationals rapport eller de øvrige nyere baggrundsoplysninger giver anledning til at ændre Flygtningenævnets praksis. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at dom af 14. september 2021 fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sagen M.D. and Others v. Russia, ikke kan føre til en anden vurdering. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ses ikke ved dommen at have taget stilling til, om det generelt vil være i strid med artikel 3 at gennemføre tvangsmæssige udsendelser til Syrien. Domstolene foretager i sagen derimod en konkret vurdering, som kun vil være relevant, hvis Domstolen ikke generelt udelukker, at der kan ske tvangsmæssige udsendelser til Syrien. Hertil kommer, at Domstolen i afgørelsen tillige henviser til Domstolens vurdering af den generelle sikkerhedssituation i Syrien, således som denne er kommet til udtryk i dommen O.D. v Bulgaria (34016/18) (præmis 111). I denne dom gav Domstolen således ikke udtryk for, at de generelle forhold i Syrien indebar, at en tvangsmæssig udsendelse til Syrien ville være i strid med artikel 3. Flygtningenævnet bemærker, at dommen understreger betydningen af det forsigtighedsprincip, som i forvejen indgår i Flygtningenævnets vurdering. Flygtningenævnet finder herefter, at de generelle forhold i Rif Damaskus ikke kan føre til en forlængelse af klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klagerens opholdstilladelse skal derfor nægtes forlænget, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr., 1, jf. § 19a, stk. 1. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt nægtelsen af forlængelsen af klagerens opholdstilladelse må antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. En konkret afgørelse om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse vil i almindelighed kunne udgøre et indgreb i udlændingens privat- eller familieliv, hvorfor staten skal påvise, at betingelserne for indgrebet er opfyldt, jf. artikel 8, stk. 2. Det følger af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at indgreb i retten til privat- eller familieliv skal stå i rimeligt forhold til de formål, som indgrebet (f.eks. inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse) skal varetage (proportionalitetsafvejning). I proportionalitetsafvejningen indgår udlændingens tilknytning til opholdslandet, herunder opholdstiden, alderen på indrejsetidspunktet, familieforhold i opholdslandet, herunder om udlændingen har ægtefælle/samlever og børn, samt øvrige tilknytningsfaktorer i form af arbejde, uddannelse eller lignende. Det indgår også i vurderingen, om udlændingen har undladt at søge statsborgerskab, hvis udlændingen herudover opfyldte betingelserne. Endvidere indgår udlændingens tilknytning til sit oprindelsesland ud over det formelle statsborgerskab, herunder opvækst dér, f.eks. under de formative år, bopælstid dér før udrejsen til det aktuelle opholdsland, senere ophold og besøg i oprindelseslandet samt disses varighed og karakter, udlændingens værnepligtsforhold, om udlændingen taler sproget, er fortrolig med kulturen og eventuelt har fået en uddannelse dér, om der findes familiemedlemmer og i så fald den faktiske tilknytning til disse samt anden form for tilknytning til personer i oprindelseslandet. Flygtningenævnet tiltræder som anført af Udlændingestyrelsen, at nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse er et indgreb i hans ret efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, og at indgrebet har lovhjemmel og varetager en legitim interesse. Flygtningenævnet har ved sin proportionalitetsvurdering lagt vægt på, at klageren er født og opvokset i Damaskusområdet i Syrien, hvor han har haft sin skolegang og uddannelse, og hvor han har arbejdet forud for sin udrejse. Klageren, der er indrejst i Danmark i 2014 som [alder]-årig, har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 6½ år. Han taler og skriver dansk i et vist omfang. Han har ikke gennemført en uddannelse under sit ophold i Danmark, men har i de seneste ca. 5 år arbejdet på fuld tid, og han har derfor en tilknytning til arbejdsmarkedet. Hans ægtefælle og [familiemedlemmer] blev familiesammenført med ham i [i vinteren] 2018. Flygtningenævnet er, af de grunde som Udlændingestyrelsen har anført, enig i, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 vedrørende klagerens samlever. Flygtningenævnet er enig i Udlændingestyrelsens vurdering af, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 vedrørende klagerens [familiemedlem], og [familiemedlem], og har som Udlændingestyrelsen lagt vægt på, at [familiemedlemmer] ankom til Danmark som henholdsvis [alder]- og [alder]-årige og har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 3 år. De går dansk skole, og taler dansk og arabisk. Flygtningenævnet finder, at [familiemedlem] og [familiemedlem] ikke har levet en så væsentlig del af deres liv og formative år i Danmark, at de selvstændigt har opnået tilknytning til Danmark, og at de sprogligt og kulturelt vil kunne tilpasse sig en tilværelse i Syrien. Herefter og efter en samlet vurdering af klagerens forhold finder Flygtningenævnet, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om klageren har sandsynliggjort, at han på grund af sine individuelle forhold vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om hans oprindelige asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren har forklaret udbyggende herom, som nærmere anført i Flygtningenævnets afgørelse af [i foråret] 2016, hvor han blandt andet har forklaret udbyggende og forskelligt om, hvorvidt han blevet taget med af myndighederne. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at klageren efterfølgende yderligere har udbygget sin forklaring. Klageren har således til samtalen [i foråret] 2021 og under mødet i nævnet forklaret, at han betalte bestikkelse for at kunne udrejse af Syrien, da han var efterlyst, mens han tidligere har forklaret, at han udrejste legalt og uden at opleve problemer. Under mødet i nævnet har klageren forklaret, at han [i sommeren] [år] fik sit pas fornyet uden problemer efter, at han var blevet tilbageholdt af myndighederne. Endvidere har Flygtningenævnet lagt vægt på, at klageren har oplyst, at han ikke længere frygter Den Frie Syriske Hær, da den ikke længere er i klagerens hjemområde. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at klageren blandt andet har forklaret, at hans families hus blev beskudt. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren har udbygget sin forklaring, herunder at han ikke forklarede om dette ved sin første samtale [vinteren] 2015, og at han under mødet i nævnet har forklaret, at der blev skudt direkte mod klagerens hus i både 2015 og 2016. Klagerens øvrige forklaringer om, hvad der er sket med hans forskellige familiemedlemmer kan heller ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge klagerens forklaring om, at han i 2011-2012 har deltaget i demonstrationer mod regimet, til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at forklaringen er udbyggende og først er fremkommet til samtalen [i foråret] 2021 som bemærkning ved gennemgangen af referatet, selv om klageren tidligere har bekræftet, at han kun ved en tilbagevenden kun frygter det, der er påberåbt som oprindeligt asylmotiv. Hertil kommer, at klageren har boet i Rif Damaskus i flere år efter demonstrationerne, og at klageren har forklaret, at han ikke har oplevet problemer som følge heraf. Flygtningenævnet er af de samme grunde, som Udlændingestyrelsen har anført, enig i, at det ikke kan føre til en anden vurdering, at klageren tidligere har skrevet regimekritiske opslag på sin Facebook-profil, da opslagene er slettet, og da klageren ikke er blevet kontaktet eller har oplevet problemer som følge heraf. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at klageren risikerer asylbegrundende overgreb, fordi han er udrejst illegalt, eller fordi [familiemedlem]ikke har aftjent militærtjeneste. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger, og at hverken klageren eller [familiemedlem] er særligt profilerede i forhold til de syriske myndigheder. Flygtningenævnet er opmærksom på, at baggrundsoplysningerne om, hvorvidt familiemedlemmer til personer, som har unddraget sig militærtjeneste, ikke er entydige, og at det senest fremgår af EASO Country Guidance: Syria - Common analysis and guidance note, november 2021, at ”There are also reports of family members of those evading military service and deserters facing retaliation by GoS. Concerning family members of draft evaders, reports range from pressure and harassment to house searches, interrogations and arrests, with sources noting that family members of draft evaders from former opposition-held areas have been more severely harassed”. Flygtningenævnet finder, at rapporten og de øvrige baggrundsoplysninger medfører, at der fortsat skal udvises forsigtighed ved bedømmelsen i asylsager vedrørende Syrien, og at en eventuel rimeligt begrundet tvivl skal komme asylansøgere til gode. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at rapporten eller de øvrige nyere baggrundsoplysninger giver anledning til at ændre Flygtningenævnets praksis. Flygtningenævnet finder herefter, at klagerens [familiemedlem]unddragelse fra militærtjeneste ikke i sig selv eller sammen med Flygtningenævnets forsigtighedsprincip er tilstrækkeligt til, at klageren har sandsynliggjort, at han alene af denne grund risikerer asylbegrundende forfølgelse. Da klageren herefter ikke har sandsynliggjort, at han i hjemlandet risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse. Syri/2021/267/amca
