Nævnet stadfæstede i maj 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar og deres tre medfølgende børn fra Armenien. Indrejst 2018.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske armenere og kristne fra [by], Armenien. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Armenien frygter den tidligere borgmester i [by], [A] og hans mænd, idet han i [årstal] eller [årstal] ved et tilfælde overværede et mord, som [B] far, [A], der er tidligere [profession] i Armenien, stod bag. Til støtte herfor har den mandlige ansøger oplyst, at han samme aften som mordet fandt sted blev opsøgt af [B] og hans fætter, der sagde, at ansøgeren skulle glemme, hvad han havde set. Videre har han oplyst, at han omkring en måned senere blev hentet af politiet på gaden, og at han blev placeret i et afhøringsrum og udsat for vold. Ti dage senere blev ansøgerens families butik blev brændt ned, og ansøgeren så i den forbindelse [B] ude foran butikken, hvorefter ansøgeren slog [B] i hovedet. Dagen efter episoden flyttede ansøgeren til landsbyen [navn], hvor han boede i to til tre år, og i [årstal] eller [årstal] udrejste ansøgeren af Armenien. I [årstal] vendte den mandlige ansøger tilbage til Armenien, men efter tre ugers ophold blev ansøgeren hentet af politiets efterretningstjeneste, der slog ham og gav ham besked på at forlade Armenien inden tre dage. Otte til ni timer senere udrejste ansøgeren af Armenien. I [årstal] vendte den mandlige ansøger tilbage til Armenien, hvor han blev gift med sin nuværende ægtefælle. Herefter udrejste ansøgerne sammen af Armenien. I forhold til Italien har den mandlige ansøger som asylmotiv henvist til, at han har problemer med de italienske socialmyndigheder, det italienske politi og organisationen [C], som han mener vil tage hans børn fra ham og sælge dem til italienske familier. Den kvindelige ansøger har henvist til, at hun frygter at blive fængslet eller henrettet som følge af den mandlige ansøgerens konflikt i Armenien. Videre har hun oplyst, at hun er af den opfattelse, at hendes børn er statsløse, og at hun ikke ønsker, at hendes børn skal bo i Armenien. I forhold til Italien har den kvindelige ansøger henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Italien frygter at blive udsat for chikane, og at den lokale socialforvaltning i [by], hvor familien blev boligplaceret, er korrupt, og hun har oplyst, at socialforvaltningen har truet med at sætte familien på gaden og tvangsfjerne hendes børn, hvis ikke familien kunne forsørge sig selv. Efter udlændingelovens § 7, stk. 4 kan opholdstilladelse efter § 7, stk. 1-3 nægtes, hvis udlændingen allerede har opnået beskyttelse i et andet land eller hvis udlændingen har en nær tilknytning til et andet land, hvor udlændingen må antages at kunne opnå beskyttelse. Afgørelse herom kan træffes, uanset om udlændingen er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1-3. Ansøgerne har opnået opholdstilladelse i Italien. Opholdstilladelsen udløb i [årstal] efter forlængelse i [årstal]. Det er imidlertid ikke en forudsætning for anvendelse af udlændingelovens § 7, stk. 4, at der på afgørelsestidspunktet foreligger en gyldig opholdstilladelse, eller at der foreligger en forhåndstilkendegivelse fra det pågældende lands myndigheder om, at udlændingen vil blive tilladt indrejse og ophold, men det skal vurderes, om det er sandsynligt, at ansøgerne vil kunne tillades indrejse og ophold. Ansøgerne opholdt sig sammen med deres fire børn 7 år i Italien, fra [årstal] til [årstal], familien var under flygtningeprogrammet ”[C]”, ansøgerne kan tale italiensk, og børnene gik i skole i Italien. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgerne må antages at kunne opnå beskyttelse i Italien. Den mandlige ansøger har under sin asylsamtale ligeledes givet udtryk for, at familien vil kunne opnå fornyet opholdstilladelse. Efter Flygtningenævnets praksis skal ansøgernes personlige integritet og sikkerhed være beskyttet, uden at der stilles krav om, at ansøgerne socialt skal kunne leve fuldt ud på samme niveau som første asyllandets egne statsborgere. Ansøgerne skal dog i første asyllandet kunne opnå tilstrækkelige økonomiske og sociale vilkår. Flygtningenævnet har i denne forbindelse lagt vægt på, at ansøgerne i Italien vil være beskyttet mod refoulement og efter Flygtningenævnets baggrundsoplysninger have adgang til sundhedshjælp. Henset til, at ansøgerne under deres 7 år lange ophold i Italien havde en bolig og var tilknyttet et socialt program for flygtninge, kan tale italiensk, at børnene har gået i skole i Italien, og at ansøgerne har familie i Italien i form af den mandlige ansøgers mor og bror samt sidstnævntes familie, finder Flygtningenævnet, at ansøgerne på baggrund heraf vil have mulighed for på ny at etablere sig i Italien. Uanset den samlede familie må antages at have behov for støtte af social og sundhedsmæssig karakter, finder Flygtningenævnet efter baggrundsoplysningerne, at ansøgerne vil kunne opnå tilstrækkelige økonomiske og sociale vilkår, herunder have adgang til sundhedshjælp, og at ansøgernes personlige integritet og sikkerhed vil være beskyttet. Det forhold, at de italienske myndigheder i [årstal] ville tvangsfjerne ansøgernes børn fra hjemmet, er ikke en konflikt, der er omfattet af udlændingelovens § 7. Det forhold, at ansøgernes umyndige børn ikke er blevet hørt i forbindelse med Udlændingestyrelsens behandling af sagen om første asylland, kan ikke medføre hjemvisning af sagen til Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet finder derfor, at Italien kan tjene som ansøgernes første asylland. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ital/2021/2/sme
