Nævnet stadfæstede i marts 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Kenya og Guinea. Ansøgeren er mindreårig og født i Danmark. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk [etnicitet A], kristen af trosretning og født i Danmark. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgerens far er etnisk [etnicitet A] fra Guinea. Ansøgerens mor er etnisk [etnicitet B] fra Kenya. Ansøgerens forældre har på vegne af ansøgeren som asylmotiv vedrørende Guinea henvist til, at de frygter, at ansøgeren vil blive udsat for omskæring uden deres samtykke, og at de ikke vil være i stand til at beskytte ansøgeren mod en omskæring. Ansøgerens forældre har på ansøgerens vegne til støtte herfor oplyst, at faderens mor, søster og niece er omskåret, og at alle piger i Guinea bliver omskåret, fordi det er en tradition i samfundet. Det er i den forbindelse uden betydning, at det er ulovligt. Ansøgerens far har videre oplyst, at han kan forsøge at modsætte sig en omskæring, men det kan alligevel ske, og man kan ikke søge myndighedernes beskyttelse imod det. Ansøgerens mor har oplyst, at selv om ansøgeren er kristen, vil faderens familie, som alle er muslimer, omskære ansøgeren, hvilket kan ske uden forældrenes samtykke. Ansøgerens mor har på vegne af ansøgeren som asylmotiv vedrørende Kenya henvist til, at hun frygter, at hendes tidligere ægtefælle vil gøre ansøgeren fortræd. Ansøgerens mor har på ansøgerens vegne til støtte herfor oplyst, at hun frygter ham, fordi ansøgeren har en anden far. Hun frygter endvidere, at ansøgeren vil blive diskrimineret i Kenya, fordi hun vil vokse op uden en far, idet faderen har et andet barn i Danmark, og derfor ikke vil rejse med ansøgeren til Kenya. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at det kan lægges til grund at ansøgeren er kenyansk og guineansk statsborger. Guinea: Det fremgår af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at kvindelig omskæring udgør en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger en risiko for kvindelig omskæring, må afgøres på baggrund af en konkret og individuel vurdering af, hvorvidt den pågældende asylansøger opfylder betingelserne for at opnå opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Efter praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol indgår i denne vurdering baggrundsoplysninger om ansøgerens hjemland, herunder særligt oplysninger om omfanget af kvindelig omskæring i hjemlandet, myndighedernes og civilsamfundets holdning hertil samt forældrenes evne eller vilje til at yde beskyttelse mod overgrebet. Det må i den sammenhæng også indgå i vurderingen, om ansøgerens forældre har vist styrke og uafhængighed, og om det derved må antages, at de pågældende vil være i stand til at modstå et eventuelt pres fra omgivelserne og kan beskytte ansøgeren mod omskæring. Endelig må det ved vurderingen indgå, om ansøgeren må anses at tilhøre en særlig social gruppe. Kvinder i risiko for kvindelig omskæring vil efter praksis kunne anerkendes som tilhørende en særlig social gruppe, og dermed som omfattet af flygtningekonventionen, hvis de øvrige betingelser herfor er opfyldt. Vedrørende forældrenes frygt for omskæring af ansøgeren bemærker Flygtningenævnet, at det fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger, at udøvelsen af omskæring af kvinder i Guinea er et kulturelt fænomen, der er dybt forankret i samfundet, og som sådan må anses at være bredt accepteret i landet. Der henvises herved til Landinfo, Guinea: Kjønnslemlestelse (FGM) af 29. juli 2020, og Bundesamt für Migration und Flüchtlinge, Länderreport 26 Guinea, Weibliche Genitalverstümmelung, Zwangsverheiratung und häusliche Gewalt af juni 2020. Det er Flygtningenævnets vurdering, at de foreliggende baggrundsoplysninger ikke er entydige, men af enkelte baggrundsoplysninger fremgår, at omskæring af kvinder i Guinea på den ene side har været ulovlig siden 1965, men at omkring 96,9 procent af kvinder i alderen 15-49 år er omskåret, og at det for så vidt angår regionen Kindia, hvor ansøgerens far kommer fra, drejer sig om 99,5 procent. Det fremgår af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at det er muligt for kvinder at undgå omskæring af deres døtre, men at dette i høj grad afhænger af moderens personlighed, og om hun er i stand til at modstå et pres for omskæring fra familiemedlemmer og samfundet. Det mest afgørende er moderens personlighed, mens hendes uddannelsesmæssige baggrund og økonomiske og sociale status også har betydning. Begge ansøgerens forældre må som udgangspunkt anses at være i besiddelse af de fornødne ressourcer til at kunne beskytte ansøgeren mod en omskæring trods pres herom fra omgivelserne og familien. Det må ved denne vurdering dog konkret indgå, at ansøgerens far er fra Guinea, hvor han har sin familie, der er af muslimsk trosretning, og hvor hans far er imam. Det må endvidere indgå i vurderingen, at ansøgerens mor er kenyansk statsborger, og at hun uanset sin uddannelsesmæssige baggrund må antages som udlænding i Guinea at ville have vanskeligt ved at modstå et kulturelt pres fra omgivelserne og beskytte datteren mod omskæring. Efter en samlet konkret vurdering af disse forhold finder Flygtningenævnet, at ansøgerens forældre har sandsynliggjort, at de ved en hjemsendelse af ansøgeren til Guinea under disse omstændigheder ikke vil have de fornødne personlige ressourcer til at beskytte ansøgeren mod omskæring. Ansøgeren er derfor som udgangspunkt omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, for så vidt angår en udsendelse til Guinea. Kenya: Flygtningenævnet lægger moderens forklaring om truslerne fra hendes ægtefælle i Kenya til grund, herunder at han efter at være blevet bekendt med, at hun har fået et barn med en anden mand, har fremsat trusler mod hende, hvis hun måtte vende tilbage til Kenya. Truslerne findes ikke at være af en sådan karakter og alvor, at der er grundlag for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Kenya risikerer at blive slået ihjel eller udsat for asylbegrundende overgreb. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en hjemvenden til Kenya vil være i risiko for asylbegrundende overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 og stk. 2. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse om udsendelse af ansøgeren for så vidt angår Guinea. Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse om, at ansøgeren ikke meddeles opholdstilladelse for så vidt angår Kenya.” Guin/2022/1/gdan
