Nævnet omgjorde i januar 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien, således at vedkommende har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 1. Sagen er sambehandlet med Syri/2022/8. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra [By], Rif-Damaskus, Syrien. Klageren har i Syrien ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men har oplyst, at hun i [By] lavede mad til medlemmer af Den Frie Syriske Hær. Klageren har videre oplyst at have deltaget i fire til fem demonstrationer i [By] mod det syriske regime. Klageren har videre oplyst, at hun i Danmark er medlem af organisationen [navn på organisation], samt at hun har deltaget i flere [typer medier] og demonstrationer. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2015 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede overgreb, dels som følge af hendes sønners manglende efterlevelse af indkaldelse til militærtjeneste, dels som følge af, at hun har hjulpet oprørerne med vand, mad og pleje. Familiens bopæl blev [antal] gange opsøgt af nationalforsvaret, hvorunder der blev fremsat trusler over for klageren, ægtefællen og datteren som følge af, at klagerens sønner havde unddraget sig militærtjeneste, samt fordi klageren havde støttet oprørerne. Klageren har fra tidligere naboer fået oplyst, at familiens hus er blevet ransaget og efterfølgende [beskadiget]. Udlændingestyrelsen har [i foråret] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § § 11. stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse fortsat henvist til, at hendes sønner har unddraget sig militærtjeneste. Klageren har videre henvist til, at hun frygter at blive betragtet som modstander af det syriske regime, idet hun har forladt Syrien under krigen, samt de generelle forhold i landet. Klageren har afslutningsvist henvist til, at hun i Danmark har deltaget i flere demonstrationer mod det syriske regime. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder EASOs rapport: Country Guidance: Syria, fra september 2020, Udlændingestyrelsens rapport: Syria, Security and socio-economic situation in the governorates of Damascus and Rural Damascus fra oktober 2020 og Dansk Flygtningehjælps Landeprofil om Syrien juni 2021 tiltræder Flygtningenævnet, at der er grundlag for at inddrage klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, som følge af de generelle forhold i Rif-Damaskus området. Flygtningenævnet er opmærksom på rapport fra Amnesty International fra september 2021, ”You´re going to your death”, men finder, at den ikke kan føre til en anden vurdering. Afgørelsen af 14. september 2021 fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sagen M.D. And Others v. Russia kan heller ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at der ikke er grundlag for at antage, at der med dommen er taget stilling til, at enhver tvangsmæssig udsendelse til alle dele af Syrien vil udgøre en krænkelse af artikel 3 i EMRK, men at der er foretaget en vurdering af ansøgernes konkrete forhold, herunder at de er mænd i den militærpligtige alder, med den deraf følgende risiko for indkaldelse til militærtjeneste, som de har modsat sig. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8. Af EMRK artikel 8 fremgår, at enhver har ret til respekt for sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. Klageren indrejste i Danmark i 2015 og har opholdt sig her i landet i seks år. Klagerens ægtefælle er familiesammenført med klageren ved afgørelse [i foråret] 2019. Klageren har [antal] myndige sønner og en myndig datter. Sønnerne er meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, mens datterens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, er nægtet forlænget [i foråret] 2021. Klagerens børn har stiftet selvstændig familie, og de bor ikke sammen med klageren. Der forligger ikke oplysninger om, at der skulle være et afhængighedsforhold mellem klageren og dennes børn. Herudover har klageren sin bror og dennes familie i Danmark. Klageren har ikke arbejde i Danmark og er uden uddannelse, og hun forstår og taler ikke dansk. Hun er medlem af foreningen [navn på forening] i Danmark. Hun lider af [forskellige helbredsmæssige problemer]. Klageren er født og opvokset i Syrien, hvor hun boede indtil sin udrejse, da hun var [i fyrrene]. Klageren har gået i skole og haft arbejde i en kortere periode i Syrien. Hun har ikke familie i hjemlandet. Flygtningenævnet finder på baggrund af det ovenfor anførte, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse er et indgreb i klagerens udøvelse af sin ret til familie- og privatliv efter artikel 8, stk. 1, og at dette indgreb har hjemmel i udlændingeloven § 11, stk. 2, 2. pkt. Flygtningenævnet finder videre, at lovgrundlaget for indgrebet er legitimt og varetager den offentlige interesse i at opretholde en effektiv immigrationskontrol. Flygtningenævnet bemærker derudover, at en håndhævelse af udlændingelovens § 7, stk. 2, og § 11, stk. 2, 2. pkt., der blandt andet er indført for at afstemme beskyttelsen med behovet, udgør et anerkendelsesværdigt formål og kan begrunde indgreb efter artikel 8, stk. 2. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagerens rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne legitime formål. Der skal i den forbindelse foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i en inddragelse over for intensiteten af det indgreb, en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil indebære i klagerens ret til privat- og familieliv. Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at indgreb i udlændingens privat- og familieliv skal stå i rimeligt forhold til de formål, indgrebet skal varetage. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i EMRK artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der altså foretages en vurdering af statens interesse i at foretage indgrebet over for intensiteten af indgrebet i klagerens ret til privat- og familieliv. Flygtningenævnet finder, at klageren ikke har opnået en særlig stærk tilknytning til Danmark. Nævnet har herved lagt vægt på længden af klagernes ophold i Danmark, samt det forhold, at klageren ikke har arbejde eller forstår eller taler dansk. Nævnet har tillige lagt vægt på, at klagerens tilknytning til hjemlandet er stærk, idet hun har boet der det meste af sit liv, og at hendes mand vil kunne rejse med hende tilbage til Syrien. Herefter og da forholdet mellem voksne familierelationer som udgangspunkt ikke udgør ”familieliv” i EMRK artikel 8’s forstand, medmindre der foreligger elementer af afhængighed mellem de pågældende, der går videre end de normale følelsesmæssige bånd, hvilket ikke foreligger, finder Flygtningenævnet efter en samlet afvejning af klagerens og den danske stats interesse over for hinanden, at det ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at nægte at forlænge klagernes opholdstilladelse i Danmark, jf. herved navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 eller artikel 3. I forhold til EMRK artikel 3 har Flygtningenævnet lagt vægt på baggrundsoplysningerne omkring behandlingsmuligheder i Syrien. Flygtningenævnet har også lagt vægt på, at der ikke er tale om alvorlige helbredsmæssige problemer. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om klageren opfylder betingelserne for at kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller 2 på baggrund af individuelle forhold. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv om at have hjulpet oprørsgrupperne til grund. Klageren har for nævnet forklaret divergerende om flere forhold blandt andet udrejsen, herunder hvem hun udrejste med og om rejseruten samt om sønnen [A]'s bopæl forud for udrejsen i Syrien. Klageren har om uoverensstemmelserne forklaret, at disse må være som følge af tolkningsfejl. I forhold til de øvrige asylmotiver bortset fra sur placemotivet kan Flygtningenævnet i det hele henvise til afgørelsen fra Flygtningenævnet af [efteråret] 2016, hvor klagerens tilsvarende asylmotiver blev behandlet. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der ikke er fremkommet nye oplysninger siden sagens behandling i 2016. Nævnet er også opmærksom på de nyere og divergerende baggrundsoplysninger omkring familiemedlemmer til personer, der har uddraget sig militærtjeneste. Ud fra en individuel bedømmelse af sønnernes forhold, herunder at de ikke er profilerede, finder Flygtningenævnet dog ikke, at klageren som følge af sønnernes forhold, er efterstræbt af de syriske myndigheder. Endelig beror det på klagerens egen formodning, at hun skulle være eftersøgt af de syriske myndigheder alene som følge af, at hun har forladt Syrien, og dette støttes ikke af baggrundsoplysningerne. Klageren har herefter ikke sandsynliggjort, at hun på dette grundlag skulle være eftersøgt af de syriske myndigheder, og at hun er i risiko for asylbegrundede forfølgelse eller overgreb som nævnt i udlændingelovens § 7 ved en tilbagevenden til Syrien. I forhold til sur placemotivet har klageren efter nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen deltaget i flere [type medie], der dels er bragt af regimekritiske tv-stationer dels på skrift af [navn på medie], og hvor klageren fremtræder med navn og billede, og hvori hun har udtalt sig kritisk om de danske myndigheders behandling af de syriske flygtninge, men hun har også udtalt sig kritisk om det syriske regime. Der er på nævnsmødet forevist flere [type medie], der understøtter dette, og [disse typer af medie] forefindes på tv-stationernes [socialt medie]-kanaler. Klageren er endvidere medlem af [navn på organisation]. Hun har også deltaget i demonstrationer i Danmark. Klagerens interview med [navn på Medie] fremgår ligeledes som baggrund på et [medie] indslag, hvor en mand, der er fortaler for regimet, udtrykker kritik mod de personer, som har forladt Syrien. På baggrund af klagerens udtalelser til diverse medier finder Flygtningenævnet, at der risiko for, at hun er blevet eksponeret i forhold til de syriske myndigheder som værende modstander af det syriske styre. Flygtningenævnet finder ud fra et forsigtighedsprincip, at det på den angivne baggrund må lægges til grund, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien kan risikere forfølgelse som følge af sine regimekritiske aktiviteter, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder derfor, at klageren har sandsynliggjort, at betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1, er opfyldt. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [foråret] 2021, og meddeler klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1." Syri/2022/7
