Nævnet stadfæstede i maj 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk arabisk og sunnimuslim fra [bydel], Ghouta, Rif Damskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt, ud over at have deltaget i to demonstrationer i Danmark, været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i vinteren 14/15] klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, under henvisning til de gennerelle forhold i Syrien. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun havde forladt Syrien, da hendes lokalområde var blevet bombarderet. Hun henviste i den forbindelse til borgerkrigen og dens følger for lokalområdet. Udlændingestyrelsen har [i efteråret] 2021 truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om inddragelse henvist til, at hun frygter at blive anholdt af de syriske myndigheder, fordi hendes [familiemedlemmer] har været politisk aktive. Hun har til støtte herfor oplyst, at hendes [familiemedlem} er blevet fængslet, og at hendes [andet familiemedled] er blevet slået ihjel. Klageren har videre som asylmotiv henvist til, at hun ligeledes frygter anholdelse på baggrund af, at hun har være forlovet med en person ved navn [A], som er blevet slået ihjel af de syriske myndigheder. Klageren har til støtte herfor oplyst, at [A] ønskede at udtale sig kritisk om en massakre i Daraa, som var begået af den syriske regering, og at han blev slået ihjel [i midten af 2010’erne] Klageren har ligeledes oplyst, at en supervisor, som var fra den syriske efterretningstjeneste, på hendes arbejde havde overhørt klageren udtrykke kritik af præsidenten og massakren i Darra. Klageren har endvidere som asylmotiv henvist til sine politiske aktiviteter, idet hun har deltaget i demonstrationer i Danmark og har været aktiv på Facebook, hvor hun har kommenteret og klikket ”synes godt om” på politiske opslag. Klageren har endelig som asylmotiv henvist til, at hun kommer fra Ghouta og er enlig kvinde. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring til grund om, at hun risikerer overgreb fra de syriske myndigheder ved en tilbagevenden til Syrien, som følge af konflikter på grund af forhold, der bestod forud for hendes udrejse. Flygtningenævnet bemærker, at det generelt svækker klagerens troværdighed, at hun har forklaret udbyggende og forskelligt om sine asylmotiver og først forklaret herom under samtalen med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2021 i forbindelse med inddragelsessagen, mens hun ved sin indrejse som asylmotiv alene henviste til de generelle forhold. Hertil kommer, at klageren generelt har forklaret ukonkret og afglidende på en række spørgsmål. Flygtningenævnet har herunder lagt vægt på, at klageren som anført i Udlændingestyrelsens afgørelse af [efteråret] 2021 først har forklaret om [familiemedlemmet] fængsling og død, om ransagninger af forældrenes bopæl og om hendes forlovelse med [A] i forbindelse med inddragelsessagen. Hertil kommer, at klageren har forklaret forskelligt om tidspunktet for [familiemedlemmets] fængsling og død. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at klageren har oplyst, at hun ikke har haft personlige konflikter med de syriske myndigheder, at hun ikke forud for sin udrejse var blevet kontaktet af de syriske myndigheder, og at hun udrejste legalt, uanset at hendes [familiemedlem] efter hendes forklaring allerede var fængslet på tidspunktet for hendes udrejse. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at forholdene er sket for mange år siden, og at klageren under mødet i nævnet har forklaret, at hendes familiemedlemmer ikke har haft andre politiske aktiviteter end at deltage i demonstrationer, og at klagerens familiemedlemmer ikke kan anses for at være særligt profilerede i forhold til de syriske myndigheder. Endvidere finder Flygtningenævnet, at det efter klagerens forklaring under mødet i nævnet ikke kan lægges til grund, at de syriske myndigheder skulle være bekendt med hendes forlovelse, der ikke er registreret. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at klageren er i konflikt med de syriske myndigheder som følge af sin deltagelse i en demonstration i [foråret] 2021 i Danmark. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at der ikke ud fra de fremlagte udskrifter fra klagerens Facebook-profil ses politiske aktiviteter, og at klagerens deltagelse i en demonstration i foråret 2021, hvor klageren efter de foreliggende oplysninger alene er blevet filmet på afstand iført tørklæde og mundbind, men uden angivelse af navn eller på anden måde tydeligt kan identificeres. Flygtningenævnet finder, at det herefter hverken kan antages, at de syriske myndigheder er bekendt med klagerens deltagelse i demonstrationen, eller at deltagelsen har profileret klageren i forhold til de syriske myndigheder. Dette støttes af, at klageren har forklaret, at hun ikke efterfølgende er blevet kontaktet af de syriske myndigheder og af, at klagerens [familiemedlems] ægtefælle fortsat opholder sig i området. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger som anført af Udlændingestyrelsen tiltræder Flygtningenævnet, at det forhold, at klageren er enlig kvinde uden mandligt netværk ikke i sig selv er asylbegrundende. Flygtningenævnet finder, at det forhold, at klageren stammer fra Ghouta ikke i sig selv eller sammen med andre omstændigheder, herunder at hun er enlig kvinde, ikke sandsynliggør, at klageren risikerer asylbegrundende forfølgelse. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren efter sin forklaring under mødet i nævnet udrejste, inden oppositionen overtog kontrollen med området. Nævnet har endvidere lagt vægt at hun er uddannet i og tidligere har arbejdet i Syrien. Flygtningenævnet finder herefter, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun i hjemlandet risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Ved afgørelse af om klageren bør meddeles forsat opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2 på grund af generelle forhold, lægger Flygtningenævnet til grund, at klageren kommer fra Rif Damaskus. Af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at de syriske myndigheder siden maj 2018 har haft kontrollen over Damaskus by og Rif Damaskus, og at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold, som ikke er af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet har således siden juni 2019 vurderet, at de aktuelle forhold i Damaskus og Rif Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Dette støttes af de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens landerapport fra oktober 2020 ”Syria, Security and Socio-economic situation in the governorates of Damascus and Rural Damaskus”, og EASO-rapporten ”Country Guidance Syria – Common analysis and guidance note”, udgivet i september 2020 samt EASO-rapporten “Syria Security situation - Country of Origin Information Report” udgivet i juli 2021. Flygtningenævnet tiltræder herefter Udlændingestyrelsens afgørelse af 23. november 2021 om, at de generelle forhold i Rif Damaskus ikke kan føre til opretholdelse af klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8. Af EMRK artikel 8 fremgår, at enhver har ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. Klageren indrejste i Danmark i 2014 [da hun var i slutningen af 30’erne] og har således opholdt sig her i landet i omkring syv et halvt år. Hun er ugift og har ingen samlever og har ingen børn. Klagerens voksne [familiemedlemmer] bor i Danmark. Klageren har ikke haft ordinært arbejde under sit ophold i Danmark, men arbejdet i praktik og har arbejdet som frivillig med at lære børn arabisk. Klageren kan tale, læse og skrive dansk og er i gang med 10. klasse, men hendes eksamen er blevet udskudt på grund af inddragelsen af hendes opholdstilladelse. Hun har bestået dansk 2, niveau G-1 og FE niveau på VUC, samt FVU – læsning, trin-2. Mødet i Flygtningenævnet er gennemført med tolkebistand. Hun er født og opvokset i Syrien, hvor hun boede indtil sin udrejse, og hvor hun har studeret og arbejdet. Hun har ingen nære familiemedlemmer i Syrien. Klageren har oplyst, at hun har forskellige [mindre alvorlige helbredsmæssige problemer]. Hun modtager behandlingen i form af ibuprofen. Henset til varigheden af klagerens ophold i Danmark og hendes forhold i denne periode, findes en afgørelse om at inddrage hendes opholdstilladelse at udgøre et indgreb i hendes ret til respekt for privatliv efter EMRK artikel 8. Hvad angår respekt for familieliv skal Flygtningenævnet bemærke, at forholdet mellem voksne familierelationer som udgangspunkt ikke udgør ”familieliv” i EMRK artikel 8’s forstand, medmindre der foreligger elementer af afhængighed mellem de pågældende, der går videre end de normale følelsesmæssige bånd. Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) praksis stilles der dog ikke krav om sådanne yderligere elementer af afhængighed, når der er tale om unge voksne, som stadig bor sammen med deres forældre og ikke har stiftet selvstændig familie. Der kan herved henvises til bl.a. EMD’s dom af 20. juni 2020 i sagen Azerkane mod Nederlandene (3138/16), præmis 64. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at klagerens forhold til [sine voksne familiemedlemmer] ikke udgør ”familieliv” i EMRK artikel 8’s forstand. Nævnet har herved lagt vægt på, at der ikke består et afhængighedsforhold mellem dem. Forholdet mellem klageren og hendes søster findes derfor at udgøre en del af klagerens ”privatliv” i artikel 8’s forstand. Flygtningenævnet finder således, at en afgørelse om inddragelse af klagerens opholdstilladelse udgør et indgreb i hendes ret til respekt for privatliv. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om indgrebet i klagerens privatliv opfylder betingelserne i EMRK artikel 8, stk. 2, det vil sige er i overensstemmelse med loven, forfølger et af de legitime hensyn nævnt i artikel 8, stk. 2, og er nødvendigt i et demokratisk samfund for at opnå det angivne legitime formål (proportionalitet). Flygtningenævnet finder, at inddragelsen af klagerens opholdstilladelse har hjemmel i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Flygtningenævnet finder videre, at inddragelsen af klageren opholdstilladelse varetager det legitime hensyn til landets økonomiske velfærd, idet udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, blandt andet er indført for at afstemme beskyttelsen med behovet og sikre opretholdelsen af en effektiv immigrationskontrol. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagerens rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne legitime formål. Det følger af EMD’s praksis, at indgreb i udlændingens ret til respekt for privat- og familieliv skal stå i rimeligt forhold til det eller de legitime formål, som indgrebet skal varetage. Ved vurderingen af om indgrebet af de grunde, der er anført i EMRK artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der altså foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse over for intensiteten af det indgreb, som en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil indebære i klagerens ret til respekt for deres privat- og familieliv. Flygtningenævnet finder, at klageren ikke har opnået en stærk tilknytning til Danmark. Nævnet har herved lagt vægt på længden af klagerens ophold i Danmark, samt det forhold, at hun ikke har haft ordinært arbejde eller afsluttet en uddannelse under sit ophold i Danmark. Heroverfor står, at klageren er født og opvokset i Syrien, hvor hun har studeret og arbejdet. Hun behersker sproget i hjemlandet, og klagerens bånd til Syrien må derfor anses for stærke. På denne baggrund findes en inddragelse af klagerens opholdstilladelse at virke indgribende i klagerens ret til respekt for privatliv. Over for dette hensyn til klagerens fortsatte ophold i Danmark findes statens interesse i at inddrage klagerens opholdstilladelse at måtte tillægges betydelig vægt i den konkrete sag. Efter en samlet afvejning af hensynene over for hinanden finder Flygtningenævnet herefter, at det ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at inddrage klagerens opholdstilladelse i Danmark, jf. herved navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Løbenummer Syri/2022/67/mima
