Nævnet omgjorde i maj 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Somalia, således at de fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 2. Indrejst i 2013.Flygtningenævnet udtalte: ”Klagerne er somaliske statsborgere, tilhørende hovedklanen Ashraf, subklanen [navn] og subsubklanen [navn]. De er muslimer fra [landsby], Lower Juba, Somalia. Klagerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2014 klagerne opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, på baggrund af de generelle forhold i Somalia. Under den oprindelige asylsag henviste klagerne som asylmotiv til, at de ved en tilbagevenden til Somalia frygtede al-Shabaab, idet den mandlige klager havde nægtet at lade sig rekruttere. De henviste endvidere til, at de tilhørte en mindretals klan. Udlændingestyrelsen traf [i efteråret] 2017 afgørelse om at inddrage klagernes opholdstilladelser i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Under inddragelsessagen henviste klagerne fortsat til deres tidligere påberåbte asylmotiv. Klagerne henviste endvidere til, at de frygtede, at deres datter ville blive tvangsomskåret. [I efteråret] 2017 påklagede klagerne Udlændingestyrelsens afgørelser til Flygtningenævnet. [I foråret] 2019 besluttede Flygtningenævnet at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelser [fra efteråret] 2017, hvorved klagerne fortsat havde opholdstilladelser i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. § 26. [I begyndelsen af] 2022 har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om, at klagernes opholdstilladelser efter udlændingelovens § 7, stk. 2, kan inddrages, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, 2 pkt., idet grundlaget for klagernes opholdstilladelser ikke længere er til stede. Den mandlige klager har som asylmotiv fortsat i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at han frygter al-Shabaab og yderligere, at han frygter lokalbefolkningen. Den mandlige klager har til støtte herfor henvist til det af ham tidligere oplyste, herunder at al-Shabaab har afkrævet ham penge og vil kræve bestikkelse. Yderligere har han henvist til, at han frygter, at hans datter vil blive tvangsomskåret, og at hans børn vil blive mobbet, idet de ikke taler somali og fordi familien har været udrejst af Somalia i mange år. Den kvindelige klager har som asylmotiv fortsat i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at hun frygter al-Shabaab og lokalbefolkningen. Den kvindelige klager har til støtte herfor henvist til, at hendes ægtefælle har en konflikt med al-Shabaab, og at hun frygter, at de vil tage hævn. Hun har vedrørende sine børn henvist til, at de kun taler dansk, og at folk vil finde ud af, at de kommer fra vesten. Særligt vedrørende datteren har hun henvist til, at hun risikerer tvangsomskæring. Den 1. marts 2019 trådte udlændingelovens § 19 a i kraft, og sagen skal vurderes efter denne bestemmelse. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, at klagerne fortsat ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Det bemærkes, at forholdene i klagerens hjemområde efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke er af en sådan karakter, at en udsendelse af klagerne til deres hjemområde i sig selv vil udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtigelser. Det, der er kommet frem for Flygtningenævnet, kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt en nægtelse af forlængelse af klagernes opholdstilladelse i øvrigt vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8. Af EMRK artikel 8 fremgår, at enhver har ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. Klagerne indrejste i Danmark i [sommeren] 2013 og har således opholdt sig her i landet i ni år. Klagernes to mindreårige børn [mellem 6-14 år] opholder sig i Danmark sammen med klagerne. Flygtningenævnet finder, at en afgørelse om nægtelse af forlængelse af klagernes opholdstilladelse vil udgøre et indgreb i deres ret til respekt for deres privatliv. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om indgrebet i klagernes privatliv opfylder betingelserne i EMRK artikel 8, stk. 2. Den kvindelige klager bestod i 2017 folkeskolens 9. klasses afgangseksamen Hun påbegyndte i 2018 grundforløbet til og har i 2019 færdiggjort uddannelsen som [profession]. Hun har siden haft fast arbejde hos [arbejdsplads] på samme arbejdsplads, som hun også har været elev på. Hun vil på sigt gerne uddanne sig som [profession]. Der foreligger en meget positiv udtalelse fra den kvindelige klagers arbejdsgiver. Samtidig med, at klageren tog 9. klasses eksamen, arbejdede hun deltid som [beskæftigelse] i [sted] og som tolk. Hun arbejder endvidere frivilligt for [en organisation] og er medlem af forskellige foreninger, herunder en [forening]. Hun er kontaktforælder i begge børns klasse. Hun har danske venner. Den kvindelige klager er født og opvokset i Somalia, hvor hun boede indtil sin udrejse i [sommeren] 2013. Hun har ikke kontakt til familien i hjemlandet og ved ikke, om de er i live. Den mandlige klager har i perioden 2016-2018 taget folkeskolens 9. og 10. klasses afgangseksamen. I perioden 2018 til [foråret] 2020 arbejdede han som ufaglært på [arbejdsplads]. Ansættelsesforholdet ophørte efter det oplyste på grund af Corona. Han påbegyndte derefter i [sommeren] 2020 uddannelsen som [profession], hvor han arbejder på [arbejdsplads] i [by]. Uddannelsen forventes færdiggjort i 2023. Han er medlem af forskellige foreninger, herunder [forening], og går til [sportsgren]. Den mandlige klager er født og opvokset i Somalia, hvor han boede indtil sin udrejse i 2013. Han har ikke kontakt til sin familie i Somalia og ved ikke, om de er i live. Klagernes datter, [A], var [0-5] år ved indrejsen i Danmark og er nu [9-14 år] og går i [mellemtrin]. Hun går til [to fritidsaktiviteter]. [B] er født i Danmark og er nu [6-9 år] og går i [indskolingen]. Han går til [to fritidsaktiviteter]. Begge børn har gået i danske institutioner, fra de var ganske små, og har danske legekammerater. Mødet i Flygtningenævnet er gennemført på dansk uden anvendelse af tolk, og klagerne taler efter det oplyste dansk i hjemmet af hensyn til børnene, der ifølge klagerne ikke taler somalisk. Den kvindelige klager taler et meget flot og nuanceret dansk. I [foråret] 2019 vurderede Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at en inddragelse af klagernes opholdstilladelse ville virke særligt belastende for dem. Flygtningenævnet henviste da blandt andet til klagernes tilknytning til arbejdsmarkedet og til længden af det ældste barns ophold i Danmark. Familien har nu opholdt sig yderligere tre år i Danmark og har dermed opnået en endnu større tilknytning til Danmark. Familien fremstår i det hele som meget velintegreret. Efter en samlet afvejning af familiens forhold finder Flygtningenævnet herefter, at det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at nægte at forlænge klagernes opholdstilladelse i Danmark, jf. herved navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af 4. januar 2022, således at klagerne og deres medfølgende børn fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Løbenummer: Soma/2022/15/gdan
