Nævnet stadfæstede i maj 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt tre børn fra Rwanda. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tursier, adventist af trosretning og fra [by] i Rwanda. Ansøgeren har været medlem af den politiske bevægelse [politiske bevægelse]. Derudover har hun i øvrigt ikke være aktiv eller medlem af religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter, at hun vil blive fængslet eller udsat for overgreb fra myndighederne, fordi hun har været medlem af [politisk bevægelse]. Hun har videre henvist til, at hendes tidligere arbejdsgiver vil gøre hende fortræd, fordi hun har rapporteret om ting, som arbejdsgiveren ikke syntes om. Hun har endvidere henvist til, at hendes tidligere ægtefælle vil slå hende ihjel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at hun i 2012 blev skilt fra sin tidligere ægtefælle, som er far til deres to børn, [A] og [B]. Hun modtog i den forbindelse trusler fra ham, hvorfor hun efter en retssag har fået den fulde forældremyndighed over børnene. I 2015 til 2018 arbejdede hun som katastrofeleder i [ministerie], hvor hun blandt andet rapporterede om, hvad befolkningen i områder, der var ramt af katastrofe, havde brug for. Hun opdagede i den forbindelse, at befolkningen ikke fik de ting, som de havde krav på, hvilket hun rapporterede til sine ledere, hvortil hun fik at vide, at hun ikke skulle blande sig i disse ting. På denne baggrund blev hun medlem af [politisk bevægelse] med henblik på at oplyse befolkningen om uretfærdighederne. Hun deltog i tre møder med bevægelsen i 2017 og 2018. I efteråret 2017 blev lederen af bevægelsen, [C], anholdt og fængslet. Ansøgeren mødte op til retssagen for at støtte hende. Hun blev efter retsmødet kontaktet og afhørt telefonisk af politiet. I [vinteren 17/18] blev hun anholdt og fængslet i 14 dage. Hun blev løsladt, fordi hendes bror betalte kaution. I sommeren 2018 udrejste ansøgeren af Rwanda og søgte asyl i Uganda, og indgav ansøgning om visum til Danmark for at besøge sin herboende daværende ægtefælle. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring om en konflikt med sin tidligere arbejdsgiver til grund, herunder at hun som ansat i [ministerie] har rapporteret om den mangelfulde håndtering af befolkningens krav. Nævnet finder imidlertid ikke, at dette forhold har haft et omfang og en intensitet til, at hun kan meddeles asyl. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren har oplyst, at hun aldrig har modtaget trusler fra den tidligere arbejdsgiver, og således ikke har sandsynliggjort, at hun på denne baggrund skulle være i risiko for asylbegrundende overgreb. Det må i den forbindelse tages i betragtning, at ansøgeren har forklaret, at hun selv opsagde sin stilling hos ministeriet, fordi hun ikke ville have en dårlig omtale på sit CV. Flygtningenævnet lægger efter ansøgerens forklaring til grund, at hun har været medlem af [politisk bevægelse], som er en bevægelse i opposition til de politiske magthavere i Rwanda. Det lægges endvidere til grund, at ansøgeren alene har været almindeligt medlem, og herunder deltaget i tre møder i bevægelsen. Ansøgerens politiske aktiviteter i bevægelsen har været af begrænset omfang og intensitet, har fundet sted over en begrænset periode fra [sommeren] 2017 til [foråret] 2018, og hun har ikke på noget tidspunkt været profileret som medlem af bevægelsen. Den omstændighed, at hun blev anholdt og fængslet i 14 dage efter at have overværet et retsmøde i sagen mod bevægelsens frontfigur [C] kan i den forbindelse ikke føre til nogen anden vurdering. Hertil kommer, at ansøgeren ikke siden det sidste møde i foreningen i [foråret] 2018 har haft politiske aktiviteter, herunder efter sin udrejse af Rwanda. Der lægges i den forbindelse ydermere vægt på, at [C] efter de foreliggende baggrundsoplysninger blev fængslet den [dato i sommeren] 2017 under anklage for skatteunddragelse, men at hun i [vinteren 18/19] blev frifundet og løsladt, og endeligt frifundet i [vinteren 18/19]. Det er på den baggrund ikke sandsynliggjort, at ansøgeren som almindeligt medlem af [politisk bevægelse] skulle være efterstræbt af myndighederne ved en tilbagevenden til Rwanda. Flygtningenævnet lægger videre til grund, at ansøgeren har forklaret forskelligt om de trusler, som hun angiveligt har modtaget i forbindelse med sit medlemskab af [politisk bevægelse]. Hun har således i sit asyloplysningsskema oplyst, at hun efter at være blevet medlem af bevægelsen begyndte at modtage anonyme telefonopkald med dødstrusler. Til hendes asylsamtale har hun derimod oplyst, at hun udelukkende har modtaget trusler fra politiet i forbindelse med hendes løsladelse, hvor politiet sagde til hende, at hun ville blive udsat for noget alvorligt, hvis hun ikke ophørte med sine politiske aktiviteter. Da hun blev foreholdt disse forskellige forklaringer, har hun oplyst, at hun kort forinden sin udrejse af Rwanda modtog et telefonopkald, hvor en ukendt person sagde til hende, at medlemmer af [politisk bevægelse] ville blive dræbt, hvilket er baggrunden for, at hun valgte at udrejse. Flygtningenævnet finder, at denne forklaring fremstår udbyggende, idet ansøgeren under samme samtale har oplyst, at hun aldrig har modtaget trusler fra andre end politiet, og at hun i øvrigt ikke har nævnt opkaldet til sin oplysnings- og motivsamtale. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun har modtaget trusler fra politiet eller andre som følge af sin tilknytning til [politisk bevægelse]. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at hun har oplyst, at hendes bror blev kørt ned af et ukendt køretøj. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hendes brors ulykke har noget med hende at gøre. Det beror således på ansøgerens egen formodning, at ulykken indtraf på grund af hendes politiske aktiviteter. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge ansøgerens forklaring om en konflikt med sin tidligere ægtefælle til grund. I sit asylansøgningsskema har hun oplyst, at hendes tidligere ægtefælle hver dag truede med at slå hende ihjel, mens hun til sin asylsamtale har oplyst, at hun alene modtog to trusler fra sin tidligere ægtefælle i 2017 og 2018. Da hun blev foreholdt disse forskellige forklaringer, har hun oplyst, at hun modtog daglige trusler fra ægtefællen under deres ægteskab, hvilket er baggrunden for, at hun gik fra ægtefællen. Hendes forklaring fremstår ikke overbevisende, navnlig henset til, at ansøgeren i sit asyloplysningsskema har oplyst, at det er efter det tidspunkt, hvor hun fik den fulde forældremyndighed over børnene, at hun modtog de daglige trusler fra den tidligere ægtefælle. På denne baggrund finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort noget grundlag for, at hun kan meddeles asyl i Danmark efter udlændingelovens § 7. Endelig bemærker Flygtningenævnet, at det af baggrundsoplysninger fremgår, at ansøgeren vil have mulighed for at tage ophold i Rwanda sammen med blandt andre sit yngste barn, som har [anden nationalitet en rwandisk] statsborgerskab. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Rwan/2022/1/rila
