Nævnet stadfæstede maj 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt et tre børn fra Pakistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte:”Den mandlige ansøger er etnisk [etnicitet] og ahmadiya af trosretning og fra Sindh-provinsen, Sukkur, Pakistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han er ahmadiya-troende muslim, hvorfor han frygter for sit liv ved en tilbagevenden til Pakistan. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at man som ahmadiya-muslim i Pakistan har dårlige vilkår, og at ahmadiya-troende ifølge pakistansk lovgivning ikke må udøve deres tro, kalde sig muslim eller prædike herom. Han har videre oplyst, at han frygter de generelle forhold i Pakistan, herunder at blive diskrimineret og at blive antastet af personer fra hans lokalsamfund som følge af sin tro. Han har henvist til, at han flere gange i 2005 og 2006 er blevet antastet af en lokal [religiøst leder] og unge drenge, som både truede ham, slog ham og bad ham stoppe med at prædike om ahmadiya-troen. Han har videre henvist til særligt to episoder i 2006, hvor han først blev stoppet og skubbet ned fra en motorcykel, hvorefter han fik tæsk, fordi han er ahmadiya-muslim. Ved den anden episode oplevede han et skyderi mod en butik, han befandt sig i, hvori han med sin ven [A], skulle oplyse nye interesserede folk om ahmadiya-troen. Som følge heraf flygtede ansøgeren fra Pakistan i 2006. Han har endvidere henvist til en generel konflikt med organisationen [organisations navn], som er imod ahmadiya-muslimer, der er efter ansøgeren, idet han er en fremtrædende person i ahmadiya-trosamfundet i Pakistan. Den kvindelige ansøger er etnisk [etnicitet] og ahmadiya af trosretning og fra Sindh, Karachi, Pakistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, hun i Pakistan frygter religiøse ekstremister, da hendes ægtefælle er truet af dem, idet han aktivt praktiserer ahmadiya-troen, ligesom han har prædiket om sin tro flere gange i Pakistan. Ansøgeren har i forbindelse med sit asylmotiv oplyst, at hun aldrig selv har haft nogen personlige eller individuelle konflikter i sit hjemland. Hendes asylmotiv knytter sig til hendes ægtefælles konflikter. Flygtningenævnet kan ikke lægge den mandlige ansøgerens forklaring til grund om en konflikt med organisationen [organisations navn] eller andre religiøse organisationer, eller at han er efterstræbt og blevet overfaldet af en [religiøst leder], unge mænd eller andre fra hans lokalmiljø på baggrund af ansøgerens religiøse tilhørsforhold til ahmadiya-troen. Ansøgerens forklaring herom fremstår ikke troværdig men konstrueret til lejligheden. På flere og afgørende punkter har ansøgeren forklaret divergerende om de episoder, der er baggrunden for hans asylmotiv, i forbindelse med samtalerne med Udlændingestyrelsen. Ansøgerens forklaringer divergerer imidlertid også – og i særdeleshed – på flere og afgørende punkter i forhold til de oplysninger, han gav til de [et andet europæisk land] myndigheder i forbindelse med, at han søgte asyl i [et andet europæisk land] i 2006, der endte med et afslag på asyl i [et andet europæisk land]. Dertil kommer, at ansøgerens forklaring om episoderne fremstår påfaldende overfladiske, detaljeløse og som ikke selvoplevet. Ansøgeren har om den alvorligste af hændelserne - skudepisoden i [A]s butik – forklaret påfaldende undvigende på en lang række relevante spørgsmål om episoden. Hertil kommer, at ansøgeren til samtalen med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2021 forklarede, at han var i baglokalet, da de 3 skud mod [A] blev affyret. Han overværede således ikke skudepisoden. Ikke desto mindre har ansøgeren under nævnsmødet forklaret, at det var 2 personer, der flygtede på motorcykler, der udførte attentatet. Hertil kommer det påfaldende i, at ansøgeren overhovedet ikke omtalte denne meget alvorlige episode i forbindelse med sin ansøgning om asyl overfor de [et andet europæisk land] myndigheder, selv om ansøgeren overfor Udlændingestyrelsen og under nævnsmødet har forklaret, at det var denne episode, der førte til, at han flygtede fra Pakistan. Ansøgeren har forklaret forskelligt med hensyn til antallet af overgreb. Til oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2021 henviste ansøgeren til, at han har været udsat for i alt 3 overgreb, hvoraf det sidste fandt sted i [foråret] 2006. Til samtalen med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2021 henviste ansøgeren imidlertid til 4 overgreb i perioden [efteråret] 2005 – [foråret] 2006, der danner grundlaget for hans asylmotiv. Ansøgeren har desuden forklaret divergerende med hensyn til antallet af personer, der angreb ham under episoden i [efteråret] 2005. Til oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2021 oplyste han, at de drejede sig om imamen og 3-4 unge mænd. Til samtalen med Udlændingestyrelsen [foråret] 2021 forklarede han imidlertid, at der - ud over [religiøst leder] - alene var to drenge. Ansøgeren har også forklaret forskelligt til henholdsvis Udlændingestyrelsen og de [et andet europæisk land] asylmyndigheder om karakteren af og alvorligheden af to specifikke overgreb i [efteråret] 2005 [i foråret] 2006, som han alene har oplyst de [et andet europæisk land] myndigheder om, ligesom han har forklaret divergerende om tidspunktet for, hvornår det sidste overgreb mod ham fandt sted. I sit asylansøgningsskema af [sommeren] 2006 til de [et andet europæisk land] myndigheder oplyste ansøgeren således om en episode [fra efteråret] 2005, hvor nogle medlemmer af [organisationens navn] tiltvang sig adgang til hans hus, smadrede mange effekter, bankede ansøgeren og truede med at dræbe ham. Denne episode medførte efterfølgende en episode fredag [i foråret] 2006, hvor [et nærmere angivet antal] mennesker kom til hans hus, som bragte ham på politistationen ved at slå ham, trække i ham, og ansøgeren blev låst inde på politistationen. Disse episoder har ansøgeren imidlertid slet ikke forklaret om til Udlændingestyrelsen, selv om de umiddelbart må anses for at være meget alvorlige. Både under samtalen med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2021 og [i foråret] 2021 forklarede ansøgeren derimod, at den sidste hændelse var skudepisoden, der fandt sted i [foråret] 2006. Først under nævnsmødet har ansøgeren oplyst, at oplysningen til de [et andet europæisk land] myndigheder om episoden [i foråret] 2006 om, at han af [et nærmere angivet antal] personer, der trængte ind i hans hus, som bragte ham til politiet, hvor han blev fængslet, er usandfærdig, idet den vedrører en helt anden person end ansøgeren, der var omtalt i en pakistansk avis. Under nævnsmødet har han videre forklaret, at oplysningen til de [et andet europæisk land] myndigheder om, at medlemmer af [organisationens navn] [i efteråret] 2005 brød ind i hans hjem og smadrede mange ting, ligeledes er usandfærdig. Ansøgeren har endelig også forklaret divergerende til henholdsvis Udlændingestyrelsen og til de [et andet europæisk land] asylmyndigheder om, hvorvidt han har været tilbageholdt eller fængslet af de pakistanske myndigheder. Til Udlændingestyrelsen har han i forbindelse med begge samtalerne oplyst, at han ikke har været anholdt, tilbageholdt eller straffet i Pakistan. I forbindelse med sit asylansøgningsskema [i sommeren] 2006 til de [et andet europæisk land] myndigheder har ansøgeren derimod oplyst, at han under episoden fredag [i foråret] 2006, hvor [et nærmere angivet antal] mennesker kom til hans hus, blev bragt på politistationen ved, at de slog ham, trak i ham, og at han til sidst blev låst inde på politistationen. Dertil kommer det påfaldende i, at ansøgerens ægtefælle – den kvindelige ansøger – ikke overfor Udlændingestyrelsen har kunnet oplyse om den mandlige ansøgers konflikter i Pakistan, heller ikke blot om dele af konflikterne, herunder hvad, der har fundet sted af konkrete konflikter eller hvem, den mandlige ansøger skulle være blevet truet af. Flygtningenævnet lægger herefter alene til grund, at den mandlige ansøger er praktiserende ahmadiya-troende og tilsidesætter ansøgerens forklaring om en konflikt med organisationen [organisationens navn] eller andre religiøse organisationer, og at han er efterstræbt og blevet overfaldet af en [religiøst leder], unge mænd eller andre fra hans lokalmiljø på baggrund af ansøgerens religiøse tilhørsforhold. Efter en samlet vurdering, herunder særligt på baggrund af ansøgerens svækkede troværdighed, jf. ovenfor, finder nævnet det ikke sandsynliggjort af ansøgeren, at han har prædiket sin tro i Pakistan, eller at han er profileret i øvrigt, hverken i Pakistan eller Danmark. Det bemærkes herved yderligere, at den mandlige ansøgerens ægtefælle har forklaret, at de ikke prædiker deres religion i Danmark, men at de udelukkende praktiserer deres tro hjemme ved at bede, læse koranen og faste. Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren er medlem af foreningerne [forening B] og [forening C], der begge er generelt velgørende organisationer, eller at ansøgeren er [ansvarsområde] i [forening C]. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at mandlige ansøger ikke har sandsynliggjort, at han af disse årsager ved en tilbagevenden til Pakistan vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse fra de pakistanske myndigheder, privatpersoner, religiøse organisationer eller andre omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Den kvindelige ansøgers asylmotiv baserer sig på sin ægtefælles konflikt, som Flygtningenævnet ikke kan lægge til grund. Hun har forklaret, at hun og ægtefællen udelukkende praktiserer deres tro hjemme ved at bede, læse koranen og faste. Hun har forklaret, at hun aldrig selv har haft nogen personlige konflikter i Pakistan, og at hun aldrig har været anholdt, tilbageholdt, sigtet eller straffet i Pakistan. Dertil kommer, at den kvindelige ansøger har været legalt indrejst og udrejst af Pakistan i både 2014 og 2019 uden at opleve problemer af nogen art. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at hendes forældre under hendes ophold i Pakistan i 2019 fortalte hende, at hun skulle forlade landet, da hendes ægtefælle havde oplyst hendes forældre om, at der var opstået nogle problemer, mens hun var i Pakistan. Flygtningenævnet finder på den baggrund heller ikke, at den kvindelige ansøger har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Pakistan vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse fra de pakistanske myndigheder, privatpersoner, religiøse organisationer eller andre omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Heller ikke de generelle forhold i Pakistan kan i sig selv være asylbegrundende for ansøgerne. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. ”Paki/2022/3/sme
