Nævnet stadfæstede i maj 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk igbo og kristen af trosretning fra Imo State i Nigeria. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af myndighederne i Nigeria, fordi han er medlem af bevægelsen Indigeneous People of Biafra (IPOB). Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans interesse for bevægelsen opstod i 2017, og at ansøgeren flyttede til [by] i Abia State med henblik på at blive medlem af bevægelsen. Han fik til opgave at være vagt i de områder, hvor gennemrejsende Fulani-hyrder udsatte befolkningen for vold og voldtægt, og ansøgeren blev udsendt til områder, hvor der opstod uro, for at beskytte folket. I forbindelse med en ransagning hos lederen af IPOB, Nnamdi Kanus, stak ansøgeren af fra den camp, hvor han opholdt sig. Myndighederne ransagede campen, og ansøgerens mormor blev efterfølgende opsøgt af myndighederne på sin adresse. De spurgte hende, hvor ansøgeren befandt sig, idet ansøgeren havde opgivet hendes adresse i sit medlemskab af IPOB. Ansøgeren levede herefter i skjul på forskellige adresser og udrejste af Nigeria med hjælp af IPOB i 2018. Ansøgeren har derudover som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af myndighederne, sin familie og folk fra sin landsby, fordi han er homoseksuel. Han har til støtte herfor oplyst, at han fik sin første kæreste, [E], da han gik i skole i Nigeria. De holdt deres forhold skjult og mødtes efter skoletid. Efter at ansøgeren stoppede i skole, indledte han et hemmeligt forhold til [C], som han var sammen med i to år. Ansøgerens familie fandt ud af, at ansøgeren er homoseksuel, da ansøgerens bror en dag opdagede ansøgeren i seng med [C]. Ansøgerens bror fortalte det til deres far, som næste dag tog ansøgeren med til et landsbyråd, hvor [C] og hans familie var til stede. Ansøgeren og [C] fik herefter at vide, at de havde begået en forbrydelse, og de blev beordret til at tage deres tøj af, hvorefter de blev jagtet rundt i landsbyen og slået. Ansøgeren flyttede efterfølgende hjem til sin mormor og fortalte hende, hvad der var sket. Ansøgerens mormor accepterede, at han kunne bo hos hende, men ville ikke have, at ansøgeren så mænd igen, hvilket han accepterede. I 2018 introducerede ansøgerens mormor ham for en kvinde ved navn [O], som han efterfølgende fik en datter med. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at det svækker ansøgerens generelle troværdighed, at han ikke søgte asyl ved sin indrejse i Danmark, men først i forbindelse med anholdelsen i august 2021 og dermed ca. 2½ år senere. Flygtningenævnet kan som Udlændingestyrelsen ikke lægge ansøgerens forklaring om sin seksualitet til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om en række centrale punkter i dette asylmotiv, herunder navnlig om tidspunktet for sit forhold til en person ved navn [E] og om et kæresteforhold her i landet. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren efter det forklarede om en episode med landsbyrådet skulle have boet sammen med sin mormor i ca. 11 år uden at have været sammen med andre mænd og uden at have oplevet problemer med myndighederne eller andre i anledning af sin seksualitet, og at ansøgeren efter sin forklaring har haft et seksuelt forhold til en kvinde i Nigeria, som han efter et enkelt samleje har fået en datter sammen med. Flygtningenævnet tilsidesætter derfor ansøgerens forklaring om sin seksualitet som utroværdig. Flygtningenævnet kan som Udlændingestyrelsen heller ikke lægge ansøgerens forklaring om en konflikt med de nigerianske myndigheder som følge af en tilknytning til IPOB-bevægelsen til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet har forklaret udbyggende om sine aktiviteter for bevægelsen. Ansøgeren har endvidere forklaret forskelligt om stedet for og om de nærmere omstændigheder omkring myndighedernes angivelige fund af en liste med navne over medlemmer af bevægelsen, ligesom nævnet finder, at forklaringen i sig selv forekommer usandsynlig, idet ansøgeren efter episoden opholdt sig hos mormoren i en uge og efterfølgende andre steder i Nigeria i ca. et år uden at opleve problemer med myndighederne, og idet mormoren heller ikke efterfølgende er blevet opsøgt af myndighederne. Det forekommer endvidere usandsynligt, at det var under sin flugt fra myndighederne, at ansøgeren skulle have haft det omtalte seksuelle forhold til en kvinde. Ansøgeren har endvidere forklaret forskelligt om denne flugt. Det forekommer ligeledes mindre sandsynligt, at ansøgeren kunne udrejse af Nigeria på sit nationalitetspas, hvis myndighederne året før havde identificeret ansøgeren og efterstræbte ham. Selv om ansøgerens forklaring til dels stemmer med visse af de generelle baggrundsoplysninger om IPOB-bevægelsen, kan Flygtningenævnet efter en generel troværdighedsvurdering ikke lægge til grund, at ansøgeren har været medlem af IPOB og af den grund er eller har været eftersøgt af de nigerianske myndigheder. Den erklæring fra en repræsentant fra IPOB i Europa, som ansøgeren har fremlagt på dagen for nævnsmødet, kan ikke føre til en ændret vurdering. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at erklæringen indeholder en meget detaljeret gengivelse af hændelsesforløbet i september 2017 og om den efterfølgende flugt, som afviger fra det, som ansøgeren har forklaret om til udlændingemyndighederne og nævnet. Det oplyste om ansøgerens politiske aktiviteter i Danmark kan efter omfanget og karakteren heraf ikke forventes at komme til hjemlandets myndigheders kendskab, således at ansøgeren som følge heraf vil risikere forfølgelse ved en tilbagevenden til hjemlandet. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Nigeria vil være forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i en konkret og individuel risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Niga/2022/2/EHD
