Nævnet stadfæstede i maj 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er [etnicitet] og sunni-muslim fra [by A], Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder på grund af sine sønner, [søn X] og [søn Y] politiske aktiviteter, herunder at myndighederne vil fængsle hende for at presse sønnerne til at melde sig. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun og hendes nu afdøde ægtefælle i perioder dagligt blev opsøgt af personer fra efterretningstjenesten, der krævede, at de skulle få deres sønner til at melde sig. Personerne fra efterretningstjenesten chikanerede ansøgeren og hendes ægtefælle. Ansøgeren fortalte efterretningstjenesten, at hun ikke vidste, hvor hendes sønner befandt sig. Efter kuppet i Iran tilsluttede ansøgerens [søn X] sig [bevægelse], og han befandt sig i [område B] sammen med andre [fra bevægelsen] i [by A]-området. Ansøgeren har ikke kendskab til [søn Y’s] aktiviteter. Efterretningstjenesten opsøgte dem i [antal] år frem til ansøgerens ægtefælles død. Under opsøgningerne nedgjorde de hendes ægtefælle og udsatte ham for vold. Ægtefællen blev også tilbageholdt af efterretningstjenesten. Få dage før ægtefællen døde, udsatte de ham for vold og pressede ham til at melde sine sønner. Da ægtefællen levede, holdt de ham ansvarlig for sønnernes aktiviteter, idet ægtefællen var familiens overhoved. De sidste år forud for ansøgerens udrejse blev hun truet med, at de ville fængsle hende, hvis ikke hun fik sine sønner til at melde sig. Efter ansøgerens udrejse blev hendes søn, [søn Z], opsøgt af myndighederne, som ønskede at få oplyst, hvor ansøgeren var henne, hvortil [søn Z] svarede, at ansøgeren var udrejst legalt med visum. Myndighederne spurgte desuden [søn Z], hvor hans to brødre befandt sig. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund om hendes asylmotiv om en konflikt med de iranske myndigheder i anledning af hendes sønners politiske aktiviteter. Ansøgerens forklaring herom fremstår ikke troværdig og overbevisende, men konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har således forklaret divergerende med hensyn til en række centrale punkter. Ansøgeren har således forklaret divergerende med hensyn til, hvorvidt hun er blevet tilbageholdt af myndighederne. Til oplysnings- og motivsamtalen [en dato i efteråret] 2020 forklarede ansøgeren, at hun aldrig var blevet tilbageholdt af myndighederne. Til asylsamtalen med Udlændingestyrelsen [en dato i foråret] 2021 forklarede ansøgeren, at hun var blevet tilbageholdt af myndighederne en gang. Ansøgeren har også forklaret divergerende med hensyn til, horvidt myndighederne truede hende med overgreb under opsøgningerne. Til oplysnings- og motivsamtalen [en dato i efteråret] 2020 forklarede ansøgeren således, at myndighederne truede hende med overgreb under opsøgningerne. Til asylsamtalen med Udlændingestyrelsen [en dato i efteråret] 2021 forklarede ansøgeren, at myndighederne ikke truede hende med overgreb under opsøgningerne. Ansøgeren har også forklaret divergerende med hensyn til, horvidt myndighederne udsatte ægtefællen, der døde i [årstal], for fysisk vold under opsøgningerne. Til oplysnings- og motivsamtalen [en dato i efteråret] 2020 forklarede ansøgeren, at ægtefællen blev slået af myndighederne under opsøgningerne. Til asylsamtalen med Udlændingestyrelsen [en dato i foråret] 2021 forklarede ansøgeren, at myndighederne ikke var voldelige overfor ægtefællen under opsøgningerne. Ansøgeren har desuden forklaret divergerende med hensyn til, hvor mange gange ægtefællen har været tilbageholdt af myndighederne. Til oplysnings- og motivsamtalen [en dato i efteråret] 2020 forklarede ansøgeren, at ægtefællen kun har været tilbageholdt én gang af myndighederne. Til asylsamtalen med Udlændingestyrelsen [en dato i foråret] 2021 forklarede ansøgeren imidlertid, at ægtefællen har været tilbageholdt to gange af myndighederne. Uanset at ansøgeren i 2016 måtte være blevet opsøgt af myndighederne, vil dette ikke kunne føre til et andet resultat. Herom har ansøgeren forklaret, at hun blev opsøgt, men uden at myndighederne spurgte hende om noget. En eventuel konflikt med myndighederne må anses for afsluttet. Ansøgeren har således uden yderligere opsøgninger eller problemer med myndighederne i øvrigt opholdt sig i Iran i perioden fra 2016 til hendes udrejse på familiebesøg i Danmark i 2019. Det forhold, at ansøgerens [familiemedlemmer] har opnået asyl i Danmark under henvisning til [søn X’s] forhold, kan heller ikke føre til et andet resultat. Hertil kommer, at ansøgeren, der [antal] år, er udrejst legalt og problemfrit af Iran, efter at ansøgeren havde fået visum til Danmark. Derudover indrejste ansøgeren i Danmark i [efteråret] 2019 med henblik på familiebesøg hos hendes søn, [Y], og først knap 1 år senere, [en dato i efteråret] 2019, søgte ansøgeren om asyl. Dette understøtter, at ansøgeren ikke er i en asylbegrundende konflikt med de iranske myndigheder. Der er heller ikke tale om helbredsmæssige forhold omfattet af EMRK art. 3. Heller ikke de generelle forhold i Iran er i sig selv asylbegrundende. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse fra de iranske myndigheder eller andre, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsen afgørelse af 22. juni 2021.” Iran/2022/27/ACA
