Nævnet stadfæstede i februar 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2020. Flygtningenævnet udtalte:Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim. Ansøgeren er født i [landsby] i Irak. Da ansøgeren var 2 eller 3 år, flyttede han fra Irak til [by] i Iran, hvor han boede frem til sin udrejse. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men han har deltaget i to demonstrationer i Iran. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive anholdt, udsat for fysiske overgreb, og at blive slået ihjel af de iranske myndigheder, idet han har deltaget i to demonstrationer. Ansøgeren har ikke for Flygtningenævnet anført som asylmotiv, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive tvunget til at aftjene værnepligt. Efterretningstjenesten i Iran leder efter ansøger, de har opsøgt [familiemedlem] og hans familie. Ansøgers liv er i fare, og han er bange for at blive tortureret, voldtaget eller slået ihjel. Hans venner er blevet tortureret, slået ihjel eller voldtaget, og myndighederne er begyndt at henrette folk. Ved en tilbagevenden til Iran frygter ansøger for sit liv, at han ikke vil være i sikkerhed, at hans familie i øjeblikket er rigtig bange på ansøgers vegne, og at han frygter myndighederne og efterretningstjenesten. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han deltog i en demonstration [vinteren] [år] imod [forhold], hvor flere hundrede personer fra [by] deltog, idet demonstrationen udviklede sig til voldelige protester. Ansøger har videre oplyst, at han nærmede sig en [bygning] med en gruppe af personer, hvorefter betjente fra specialstyrker begyndte at skyde op i luften. Ansøgeren kastede med sten mod [bygning], men ikke imod betjentene. Ansøgers ven blev skudt i hovedet, og ansøger blev skudt i sit venstre lår, hvorefter ansøger blev tilset af en sygeplejerske, der var ven af [familiemedlem]. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin deltagelse i [vinteren] [år] til grund, idet forklaringen om ansøgers aktive deltagelse på en række væsentlige punkter fremstår ukonkret, divergerende, afglidende og udbyggende. Ansøgeren har således forklaret divergerende med hensyn til bl.a. sin deltagelse i stenkast, og om hvornår på dagen han blev ramt af et projektil. Der er endvidere forklaret divergerende om omstændighederne, efter han forlod demonstrationen, herunder navnlig med hensyn til, hvornår og i hvilken rækkefølge [familiemedlem] og [familiemedlem] ankom til den ejendom, hvor ansøgeren opholdt sig, og om hvornår sygeplejerskerne kom til stede. Ansøgeren har endvidere forklaret ganske vagt og upræcist om forløbet af demonstrationen, som han efter sin egen forklaring deltog i i ca. 10 timer, herunder har ansøgeren forklaret vagt og upræcist om omstændighederne i forbindelse med skyderierne. Forklaringen er på dette punkt endvidere ikke forenelig med de foreliggende baggrundsoplysninger om, at myndighederne straks slog ned på demonstrationerne. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om sin aktive deltagelse i demonstrationens forreste række ikke fremstår som selvoplevet, ligesom denne del af forklaringen ikke synes forenelig med ansøgerens tidligere forklaring om, at han generelt undgik offentlige myndigheder for at undgå at blive indkaldt til militærtjeneste. Navnlig under hensyn, til at [familiemedlem], som efter ansøgerens forklaring også deltog i demonstrationen, ikke er efterstræbt af de iranske myndigheder, finder Flygtningenævnet, at det beror på ansøgerens egen formodning, at han - selv hvis det lægges til grund, at han har befundet i nærheden af den omhandlede demonstration – aktuelt står i et asylbegrundende modsætningsforhold til de iranske myndigheder. Flygtningenævnets finder på den anførte baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af lovens § 7, stk. 2. De fremlagte fotos og filmoptagelser kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. IRAN/2022/12 /amca
