Nævnet stadfæstede i april 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt fire børn fra Georgien. Sagen er sambehandlet med geor/2022/1. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske tjetjenere og muslimer fra [landsbyen A], Georgien. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Georgien frygter de georgiske myndigheder, som har udsat ham for tortur og forsøgt at tvinge ham til at medvirke til et attentat mod den terrormistænkte [B]. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i Geogien arbejdede som taxachauffør og ofte kørte mellem Pankisi-dalen og Tblisi. Ansøgeren fragtede endvidere ofte pakker for kunder. [I efteråret] 2017 holdt ansøgeren ind på en parkeringsplads, da en kunde ville købe noget vand. Han blev på parkeringspladsen opsøgt af en ukendt person, som anmodede om at få fragtet en taske til Tblisi, hvilket ansøgeren accepterede. Da ansøgeren skulle sætte en kunde af i [by C], blev han opsøgt af tre civilklædte betjente, der ville kontrollere bilen. Under kontrollen åbnede betjentene tasken, som ansøgeren var blevet anmodet om at fragte, og det viste sig, at tasken indeholdt adskillige våben. Ansøgeren blev efterfølgende kørt til en bygning, hvor ansøgeren blev afhørt og udsat for tortur. Udover de tre betjente, som havde arresteret ansøgeren, deltog tre andre betjente i afhøringerne. Den efterfølgende dag oplyste betjentene, at de ville have ansøgeren til at samarbejde med myndighederne om et attentant på en tjetjener fra Pankisi-området. Efter at være blevet udsat for tortur og trusler i tre dage, indvilligede ansøgeren til sidst. Ansøgeren blev løsladt [i efteråret] 2017, men var [omkring en uge senere] 2017 igen til samtale med betjentene. Ansøgeren fik ved dette møde at vide, at han skulle assistere i attentatet mod den terrormistænkte [B] og anholdelsen af tre andre personer. Ansøgeren blev efterfølgende igen løsladt med tilsagn om, at han ville blive indkaldt til et nyt møde. [I vinteren] 2017 udrejste ansøgeren med sin familie. Den kvindelige ansøger har henvist til sin ægtefælles forklaring og oplyst, at hun ikke er bekendt med årsagen til familiens flugt. Flygtningenævnet lægger den mandlige ansøgers identitet til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af kriminalteknisk erklæring [fra vinteren 17/18], at den mandlige ansøgers fingeraftryk var identisk med en hollandsk visumsag, med selvsamme generalier som oplyst af den mandlige ansøger ved sin ansøgning om asyl i Danmark. Flygtningenævnet kan ikke lægge den mandlige ansøgers forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de samme omstændigheder som Udlændingestyrelsen, herunder, at det savner mening og fremstår konstrueret til lejligheden, at de georgiske myndigheder skulle tvinge den mandlige ansøger, der efter sin egen forklaring ikke har våbentræning, til at hjælpe i en hemmelig militæroperation med henblik på at ansøgeren skulle dræbe den terrormistænkte [B]. Der er endvidere henset til, at ansøgerne efter deres egne forklaringer er udrejst legalt ved forevisning af originale rejsedokumenter og at udrejsen skete uden problemer, hvilket forekommer usandsynligt såfremt den mandlige ansøger var involveret i en hemmelig specialoperation med myndighederne. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at den kvindelige ansøger har afgivet divergerende forklaringer omkring centrale dele af ansøgernes asylmotiv. Den kvindelige ansøger har således forklaret divergerende omkring, hvornår hun fik kendskab til årsagen til familiens udrejse. Den kvindelige ansøger har til sin samtale med Udlændingestyrelsen [i vinteren] 2018 oplyst, at hun ikke vidste, hvorfor hun var flygtet, at hun fulgte sin ægtefælle, og at de ikke havde snakket sammen om, hvorfor de var flygtet. Den kvindelige ansøger har på nævnsmødet derimod oplyst, at den mandlige ansøger allerede da parret var i Danmark og inden samtalen med Udlændingestyrelsen, oplyst hende at de var flygtet, da han havde været anholdt og var blevet truet. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at den mandlige og kvindelige ansøger har forklaret utroværdigt omkring opbevaringen af deres ID-dokumenter. Den kvindelige ansøger har således oplyst til sin samtale med Udlændingestyrelsen, at familien havde mistet alle deres dokumenter på vejen til Danmark, hvorimod de efterfølgende har fremskaffet den mandlige ægtefælles kørekort. Det er påfaldende i den forbindelse, at familien og den kvindelige ansøgers forældre har mistet deres ID-dokumenter ved to på hinanden næsten ens episoder. Den kvindelige ansøgers forældre har i den forbindelse oplyst at have mistet deres rejsedokumenter både i 2018 og 2021 på samme måde. Det forhold, at den mandlige ansøger har fremlagt en skrivelse med indkaldelse til politiet [i vinteren] 2020, kan ikke føre til en anden vurdering. Der er herved henset til, at det af skrivelsen fremgår, at den mandlige ansøger er mistænkt. Det fremgår ikke hvad denne mistanke vedrører. Endvidere er der i indkaldelsen indsat en vejledning om retsvirkningen af udeblivelse som vidne. De generelle forhold for tjetjenere i Georgien kan ikke begrunde asyl efter udlændingelovens § 7. Ansøgerne har på ovennævnte baggrund ikke sandsynliggjort, at de har behov for beskyttelse som omhandlet i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster på denne baggrund Udlændingestyrelsens afgørelse.” Løbenummer: Geor/2022/2/CERA
