Nævnet stadfæstede i april 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Egypten og Nepal. Indrejst i henholdsvis 2010 og 2012. Flygtningenævnet udtalte:”Den mandlige ansøger er etnisk araber og muslim af trosretning fra Egypten. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Han har som asylmotiv henvist til sit oprindelige asylmotiv, hvorefter han ved en tilbagevenden til Egypten frygter at blive slået ihjel af familien til den mand, hvis død han i 2010 forårsagede ved et færdselsuheld. Han frygter endvidere at blive straffet, fordi han ikke har aftjent militærtjeneste. Ved Flygtningenævnets beslutning af [sommeren] 2015 fandt nævnet, at den mandlige ansøgers forklaring om færdselsuheldet ikke kunne begrunde asyl, ligesom nævnet fandt, at ansøger ved en tilbagevenden til Egypten ikke var i risiko for at blive idømt en straf for sin manglende militærtjeneste, som efter dansk retstradition var uforholdsmæssig, og at dette forhold derfor heller ikke kunne begrunde asyl. Flygtningenævnet er enig med Udlændingestyrelsen i, at den mandlige ansøger ved en tilbagevenden til Egypten ikke er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, og nævnte kan i den forbindelse henholde sig til nævnets beslutning af [sommeren] 2015, idet der ikke er fremkommet væsentlige nye oplysninger i forhold til de oplysninger, som forelå ved den oprindelige behandling i nævnet. Den kvindelige ansøger er etnisk tamang og muslim af trosretning fra Kathmandu, Nepal. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Hun har som asylmotiv henvist til sit oprindelige asylmotiv, hvorefter hun ved en tilbagevenden til Nepal frygter at blive slået ihjel af sin far og sin tidligere ægtefælle og dennes familie, da hun er blevet skilt, har fået børn med sin nuværende egyptiske og muslimske ægtefælle under sit studieophold i Danmark og som følge heraf konverteret til islam. Ansøgeren har videre henvist til, at hun ikke kan opholde sig i Nepal, hvor folk ikke accepterer, at hun er konverteret til islam. Den kvindelige ansøger har herudover henvist til, at hun ved udsendelse til Egypten frygter at få problemer som følge af sin ægtefælles problemer med familien til den person, hvis død hendes ægtefælle var skyld i. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hendes ægtefælle vil blive fængslet i Egypten, fordi han ikke har aftjent militærtjeneste, og at hun og børnene ikke kan klare sig alene i Egypten, mens den mandlige ansøger er i fængsel. Hun taler ikke sproget og har aldrig været i Egypten, ligesom hun adskiller sig fra landets befolkning på grund af sin etnicitet. Flygtningenævnet er enig med Udlændingestyrelsen i, at den kvindelige ansøger ved en tilbagevenden til Nepal ikke er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, og nævnet kan i den forbindelse henholde sig til nævnets beslutning af [sommeren] 2016, idet der ikke er fremkommet væsentlige nye oplysninger i forhold til de oplysninger, som forelå ved den oprindelige behandling i nævnet. I forhold til Egypten bemærkes, at den kvindelige ansøger ifølge sin egen forklaring ikke selv har konflikter, men frygter at få problemer som følge af sin ægtefælles konflikt. Der er ikke grundlag for at antage, at denne konflikt, der som anført ovenfor, ikke kan begrunde asyl for ægtefællen, kan begrunde asyl for den kvindelige ansøger. Der er på baggrund af ansøgers forklaring og baggrundsoplysningerne heller ikke grundlag for at antage, at hun vil befinde sig i en så vanskelig situation i Egypten, hvis hendes ægtefælle bliver fængslet på grund af manglende udførelse af militærtjeneste, at hun derved vil være udsat for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgers frygt primært vedrører socioøkonomiske forhold og ikke forhold, der kan begrunde asyl. I forhold til ansøgernes børn, der er egyptiske statsborgere og derfor asylretligt skal vurderes i forhold til Egypten, bemærkes, at de ikke har selvstændige asylmotiver. Deres asylmotiv er således afledt af den mandlige ansøger, og Flygtningenævnet finder derfor på baggrund af det ovenfor anførte, at børnene heller ikke er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at der efter baggrundsoplysningerne heller ikke er grundlag for, at børnene vil befinde sig i en så vanskelige situation, hvis deres far bliver fængslet, at der vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Det er herved indgået, at børnene er egyptiske statsborgere. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse, og der er herefter ikke noget asylretligt til hinder for, at familien kan udsendes samlet til Egypten. Den mandlige og kvindelige ansøger er blevet religiøst gift og har fået børn under opholdet i Danmark. Det er i sådan en situation Flygtningenævnets praksis, at der ikke tages forbehold om en samlet udsendelse. Det bemærkes, at det følger af oplysningerne i sagen, at den kvindelige ansøger vil kunne søge om familiesammenføring med sin ægtefælle og indrejse og opholde sig i Egypten under behandlingen af en sådan ansøgning. Det fremgår videre, at den egyptiske ambassade har oplyst, at den kan udstede rejsedokumenter til den mandlige ansøger og børnene, samt at den kan udstede rejsedokumenter til den kvindelige ansøger, hvis de er gift ved en offentlig myndighed.” Egyp/2022/2/sme
