dub-spanm20225

Nævnet stadfæstede i januar 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Spanien i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der via et tredjeland var indrejst i Spanien. Sagen blev behandlet på formandskompetence.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til de generelle forhold for asylansøgere i Spanien og til at klageren havde en forlovet i Danmark. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. Flygtningenævnet bemærker, at klageren er indrejst ulovligt i Spanien som det første medlemsland den 2. august 2021, at Spanien efter de foreliggende oplysninger er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 13, stk. 1 jf. artikel 22, stk. 7, såkaldt accept by default, og at Spanien dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det forhold, at DRC Dansk Flygtningehjælp har anført, at asylsagen bør behandles i Danmark under henvisning til, at klageren i Spanien vil ende som hjemløs, og at der fortsat er problemer med at få lov til at bo på et modtagecenter ved overførsel efter Dublinforordningen, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere, herunder forholdene for dublin-returnees, i Spanien ikke er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Spanien, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Flygtningenævnet lægger ud fra de foreliggende baggrundsoplysninger til grund, at der ikke er grundlag for at antage, at der er sådanne generelle mangler i asylproceduren eller modtageforholdene i Spanien, at en overførsel af klageren vil medføre en risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling, som defineret i artikel 4 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Flygtningenævnet skal herved henvise til AIDA’s Country Report: Spain, 2020 Update, hvor det fremgår blandt andet, at der i januar 2019 blev udsendt en instruks om, at asylansøgere i Dublin-proceduren ikke skulle udelukkes fra modtagesystemet, og at denne instruks skal garantere Dublin-overførte adgang til modtagesystemet ved en overførsel til Spanien. Der er på den baggrund ikke holdepunkter for at antage, at Spanien ikke vil leve op til sine internationale forpligtelser. Det forhold, at klageren forlovede har opholdstilladelse i Danmark, kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet finder , at der ikke er grundlag for at betragte klageren og hans forlovede som værende et ugift par i fast forhold som defineret i Dublinforordningens artikel 2, litra g. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at klageren til Udlændingestyrelsen har oplyst, at han og hans forlovede lærte hinanden at kende via internettet, at de har kendt hinanden i omtrent [periode], at de blev forlovet i [forår] [år], at de mødte hinanden for første gang i [sommer] [år], da klageren kom til Danmark, og at klageren ikke har kendskab til, på hvilket grundlag hans forlovede har opholdstilladelse i Danmark. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.”. Dub-Span/2022/5/AMCA