Nævnet omgjorde i juni 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en kvindelig statsborger samt to børn fra Syrien, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder fra landsbyen [A], Aleppo, Syrien. Klageren er født muslim, men hun er efter det oplyste frafaldet islam. Klageren har deltaget i danseoptrædener og arrangementer arrangeret af Patriotic Union Kurdistan (PUK), og klageren blev som [16-18-årig] medlem af PUK, hvor hun underviste i det kurdiske sprog. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i sommeren] 2015, og at hun og hendes medfølgende børn [i sommeren] 2021 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3.Klageren har [i sommeren] 2021 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun frygter for sit og sine børns liv på grund af sin samlevers politiske aktiviteter i Syrien, herunder at klagerens samlever har skrevet og publiceret to bøger, som blandt andet kritiserer de kurdiske partier og regimet i Syrien. Klageren har endvidere oplyst, at hun frygter at blive udsat for kidnapning af diverse syriske grupperinger samt at blive anvendt som presseringsmiddel for at få klagerens samlever til at overgive sig. Klageren frygter endvidere at vende tilbage til Syrien, fordi hun har været medlem af PUK, hvor hun blandt andet har undervist i kurdisk. Klageren har endvidere oplyst, at hun efter indrejsen i Danmark har udvist interesse for kristendommen. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun blev døbt [i efteråret] 2021 sammen med sine medfølgende børn, men at hun ikke praktiserer kristendommen. Klageren håber, at dåben vil gøre det lettere for børnene at blive accepteret i det danske samfund. Klageren vil ved en tilbagevenden til Syrien ikke praktisere kristendommen, men hun vil heller ikke tvinges til at praktisere islam, idet hun anser sig selv som frafalden. Indledningsvis skal Flygtningenævnet om klagerens forklaring om sin tilknytning til og aktiviteter for det kurdiske parti Yekiti bemærke, at de anførte forhold, der vedrører perioden 2003-2011, og sprogundervisningen i kurdisk alene perioden 2003-2006, ikke på noget tidspunkt har givet klageren problemer med de syriske myndigheder. Klageren har derfor ikke sandsynliggjort, at hun af denne grund vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Oplysningerne om den nuværende politiske situation i Syrien kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har lagt til grund, at klageren på ny er samlevende med sin tidligere ægtefælle, der har permanent opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Det skal derfor vurderes, om klageren er i en afledt risiko for asylbegrundende overgreb som følge af den tidligere ægtefælles forhold, idet det bemærkes, at betingelserne for at meddele konsekvensstatus ikke ses at være opfyldt. Flygtningenævnet har i den forbindelse, herunder efter oplysningerne i klagerens tidligere ægtefælles asylsag, lagt til grund, at den tidligere ægtefælle er blevet genindkaldt til og har unddraget sig militærtjeneste i Syrien. Efter bevisførelsen for nævnet om den tidligere ægtefælles sur place-aktiviteter har Flygtningenævnet endvidere lagt til grund, at i hvert fald den tidligere ægtefælles anden bogudgivelse må anses for at have et til dels underliggende regeringskritisk indhold i en ellers kunstnerisk form, men at bogen på nuværende tidspunkt alene er trykt i 500 eksemplarer og ikke – som den første bogudgivelse – kan købes via internetsteder som [hjemmeside] og [hjemmeside]. Den tidligere ægtefælle har under nævnsmødet tillige forklaret om andre regimekritiske aktiviteter, herunder udgivelsen af kritiske artikler i eget navn i et litteraturforum på internettet benævnt [litteraturforum], og at artikler herfra også er lagt op på hans åbne [profil på et socialt medie], der er i eget navn, sammen med andet regimekritisk indhold. Tolken har under nævnsmødet oversat udvalgte dele af [profilen på et socialt medie], hvilket i det oversatte omfang har bekræftet den tidligere ægtefælles forklaring om indholdet af profilen. Flygtningenævnet har endvidere lagt til grund, at klageren er etnisk kurder, og at hun er udrejst illegalt af Syrien. Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder navnlig det ovenfor anførte om klagerens tidligere ægtefælles regimekritiske sur place-aktiviteter, og efter de foreliggende baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet, at det er sandsynliggjort, at de syriske myndigheder vil anse klageren for en modstander af styret og dermed tillægge hende en bestemt politisk holdning, og at klageren ved en tilbagevenden til Syrien således vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet har i vurderingen tillige lagt vægt på det forsigtighedsprincip, der finder anvendelse ved behandlingen af sager vedrørende statsborgere fra Syrien. Der er herefter ikke anledning til at tage stilling til betydningen af klagerens interesse for kristendommen, som hun i øvrigt ikke har ønsket at uddybe nærmere under nævnsmødet. Flygtningenævnet ændrer på denne baggrund Udlændingestyrelsens afgørelse, således at klageren har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.”Løbenummer: Syri/2022/85/MLVT.
