Nævnet omgjorde i maj 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk [etnicitet] og ikke religiøs fra Damaskus, Syrien. Klageren har været medlem af det politiske parti Bath, men har oplyst, at hun ikke har været aktiv i partiet. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i sommeren] 2015 som familiesammenført, og at hun [i vinteren 15/16] af Udlændingestyrelsen blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren blev af Udlændingestyrelsen [i vinteren 20/21]meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren har [i vinteren 21/22] klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun frygter de syriske myndigheder, idet hun har forladt sin offentlige stilling i [arbejdsplads] i Syrien uden forudgående tilladelse. Klageren har til støtte for sit asylmotiv fremlagt et dokument, hvoraf det fremgår, at [A] i Syrien har besluttet, at klageren skal retsforfølges, idet hun ikke er vendt tilbage til sit arbejde rettidigt efter endt privat orlov uden løn. Klageren har som asylmotiv videre anført, at hun ved tilbagevenden til Syrien frygter sin tidligere ægtefælles familie. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun i 2017 har modtaget trusler fra sin tidligere svoger, idet klagerens tidligere svigerfamilie mener, at klageren har krænket familiens ære ved blandt andet at blive skilt. Klageren har til støtte for sit asylmotiv videre oplyst, at klagerens tidligere ægtefælle i Danmark er idømt en straf på [et antal års] fængsel og udvist af Danmark med et indrejseforbud i [et antal] år for at […]. Klageren har som asylmotiv endvidere henvist til, at hun frygter de syriske myndigheder, idet hendes brødre har unddraget sig militærtjeneste. Klageren har videre henvist til, at hendes familie er kendt som modstandere af det syriske styre, og at de har et kendt familienavn af denne grund, og at flere af hendes familiemedlemmer er blevet tilbageholdt af de syriske myndigheder, ligesom flere af hendes familiemedlemmer er blevet slået ihjel af de syriske myndigheder. Klageren har videre henvist til, at klageren blev stoppet ved kontrolposter på grund af sit kendte efternavn, ligesom der har været ransagninger på familiens bopæl på grund af deres kendte efternavn. Videre har klageren anført, at hun frygter Islamisk Stat i [landsbyen A], Syrien, hvor hun har boet med sin tidligere ægtefælle og svigerfamilie. Klageren har som asylmotiv endelig henvist til de generelle forhold i Damaskus, Syrien. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge klagerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at klageren var offentligt ansat i [arbejdsplads] fra 2006 og frem til to dage før sin udrejse af Syrien, hvor hun forlod sin stilling uden tilladelse. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at klagerens familie var en kendt familie med et kendt familienavn i Syrien som modstandere af det syriske regime, og at flere familiemedlemmer i den forbindelse var blevet tilbageholdt af de syriske myndigheder, og at flere familiemedlemmer var blevet dræbt af de syriske myndigheder. Flygtningenævnet lægger videre til grund, at klageren blev stoppet ved kontrolposter på grund af sit kendte efternavn, ligesom der har været ransagninger på familiens bopæl på grund af deres kendte efternavn. Flygtningenævnet lægger yderligere til grund, at klagerens brødre har unddraget sig militærtjeneste. Flygtningenævnet lægger videre til grund, at klageren har en konflikt med sin ex-mand og hans familie herunder fordi, at hun er blevet skilt fra sin ex-mand, og at hun har anmeldt ham til politiet for […] Syrien i hvilken forbindelse hendes ex-mand blev idømt [et antal års] fængsel og blev udvist af Danmark med et udrejseforbud i [et antal] år. Det fremgår af Flygtningenævnets tidligere baggrundsoplysninger, at det kun var offentligt ansatte i højere stillinger eller profilerede personer, der risikerede retsforfølgelse, hvis de havde forladt deres stilling uden tilladelse. Nyere baggrundsoplysninger tyder imidlertid på, at ansættelsesniveauet ikke har en betydning herfor. Det fremgår blandt andet af et høringssvar fra Udenrigsministeriet af 12. marts 2021, at myndighederne retsforfølger personer, der har forladt en offentlig stilling, uanset hvilken stilling den pågældende har haft. Det fremgår dog af et høringssvar fra Udenrigsministeriet af 9. december 2021, at der udstedes amnesti for offentligt ansatte, der har forladt deres stilling før den 22. marts 2020, men det fremgår ikke, om amnestireglerne i praksis bliver overholdt, ligesom høringssvaret alene er baseret på en enkelt ekstern kilde, der ikke er nærmere omtalt. Det fremgår herudover af Udlændingestyrelsens rapport Syria – Treatment upon return fra maj 2022, at der sker arbitrær arrestation og tilbageholdelse også af personer, der er omfattet af amnestilove og –dekreter. Af rapporten fremgår videre, at der ikke er noget klart mønster i behandlingen af personer, der vender tilbage til Syrien, og at dette til dels beror på den enkelte ansvarlige medarbejders beslutning på indrejsestedet eller i sikkerhedstjenesten. Det fremgår af rapport fra EASO ”Syria Military Service” fra april 2021, hvorefter familiemedlemmer til uprofilerede militærunddragere ikke er i risiko for forfølgelse alene som følge af unddragelsen. Det fremgår af Udlændingestyrelsens rapport Treatment upon return fra maj 2022 blandt andet følgende: “The source added that family members of draft evaders and deserters do not face problems with the authorities anymore. Previously, the authorities harassed such families, but now the authorities may contact them once or twice and ask about the evading or deserting family member and his whereabouts, but nothing more will happen. One should also bear in mind that there are too many draft evaders and deserters for the authorities to be able to spend time and resources on such cases.” Indledningsvis bemærkes, at klagerens konflikt med sin ex-mand og hans familie i Syrien ikke har en sådan karakter og intensitet, at den kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet har herunder lagt vægt på, at klageren ikke har modtaget trusler fra sin ex-mand og hans familie siden 2017. Under hensyn til det forsigtighedsprincip, som efter Flygtningenævnets praksis er gældende i sager vedrørende syriske statsborgere finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering af klagerens øvrige individuelle forhold, herunder at hendes familie må anses for en kendt familie med et kendt familienavn som modstandere af det syriske styre, og at hendes brødre, der på grund af deres familienavn må anses for profilerede, har unddraget sig militærtjeneste, sammenholdt med at klageren har forladt sin stilling som offentligt ansat i [arbejdsplads] i Syrien og den usikkerhed der er om, i hvilket omfang amnestireglerne vedrørende ansatte, der har forladt en offentlig stilling, uanset hvilken stilling den pågældende har haft, i praksis bliver respekteret af de syriske myndigheder, risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet ændrer herefter Udlændingestyrelsens afgørelse af [vinteren 20/21], således at klageren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren opfylder således betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Løbenummer: Syri/2022/80/MMAD
