Nævnet stadfæstede i maj 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i år 2015.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og sunnimuslim født i [landsby], Al-Hasakah, Syrien. Klageren har oplyst at være medlem af partiet Al Takadomi i perioden 1986 til 1988. Udlændingestyrelsen meddelte [i vinteren] 2016 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede gruppen Lijan Shabia, da han var udeblevet efter at have lovet gruppens leder at hjælpe dem med deres arbejde ved en kontrolpost i hans lokale område. Udlændingestyrelsen har [i efteråret] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., idet de har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse fortsat henvist til at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter gruppen Lijan Shabia. Klageren har videre henvist til at han frygter at blive chikaneret og ikke accepteret af de syriske myndigheder. Klageren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at kurdere ikke bliver anerkendt af myndighederne i Syrien. Klageren har som asylmotiv også henvist til, at han frygter, at hans sønner vil blive tvangsrekrutteret til militæret. Han har videre oplyst, at hans sønner bor under dårlige vilkår i flygtningelejr i Irak, og at de ikke vil vende tilbage til Syrien. Klageren har som asylmotiv endelig henvist til de generelle forhold i Syrien. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at det fremgår af klagerens oprindelige asylsag, at klageren har haft bopæl i Damaskus, Syrien, fra 1988 og frem til sin udrejse i 2015. Endvidere fremgår det, at klageren opholdt sig i [landsby], Syrien, i en periode i 1991, fordi han rejste tilbage for at blive gift, og at klageren og ægtefællen herefter flyttede tilbage til Damaskus sammen. I den oprindelige asylsag er det ligeledes anført, at klageren stoppede med politisk arbejde i 1988, fordi han flyttede til Damaskus, ligesom det fremgår af sagen, at han havde flere huse i Damaskus. Under klagerens nuværende sag har han i en samtale ved Udlændingestyrelsen [i vinteren] 2021 fastholdt, at han blev gift i 1991, og at han og ægtefællen siden da har haft fast adresse i Damaskus - frem til udrejsen. Oplysningerne herom stemmer overens med den forklaring, som klagerens søn fremkom med ved indrejsen i Danmark i [vinteren] 2015, idet sønnen her oplyste, at han havde boet med sin familie i Damaskus, fra han var 6 år gammel til udrejsen. På den baggrund tiltræder Flygtningenævnet, at klageren skal vurderes i forhold til situationen i Damaskus, Syrien. I overensstemmelse med Flygtningenævnets mangeårige praksis og i øvrigt af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført, tiltræder Flygtningenævnet, at de aktuelle forhold i Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i Damaskus. På den anførte baggrund tiltræder Flygtningenævnet således, at der ikke er grundlag for at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingeloven § 7, stk. 3. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført i den påklagede afgørelse, at en nægtelse af at forlænge klagerens opholdstilladelse vil udgøre et indgreb i klagerens ret til privat- og familieliv efter EMRK artikel 8, at indgrebet har hjemmel i udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., og at indgrebet varetager et legitimt hensyn til landets økonomiske velfærd som anført i EMRK artikel 8, stk. 2. Flygtningenævnet finder i den forbindelse, at klagerens ret til familieliv også må omfatte sønnen, der er hjemmeboende og ikke har stiftet egen familie. Spørgsmålet er herefter navnlig, om en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil udgøre et uproportionalt indgreb i klagerens ret til privat- og familieliv, jf. EMRK artikel 8, stk. 2. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i EMRK artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse over for intensiteten af det indgreb, som en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil indebære i klagerens ret til respekt for hans privat- og familieliv. Ved proportionalitetsafvejningen efter EMRK artikel 8, stk. 2, der således indebærer, at indgrebet i privat- og familielivet skal stå i rimeligt forhold til de formål, som indgrebet varetager, skal der foretages en samlet og konkret vurdering. Klageren har haft lovligt ophold i Danmark siden [efteråret] 2015. Han har bestået Dansk Prøve I modul 6 og har siden [foråret] 2019 arbejdet 35 timer om ugen som rengøringsassistent. [I foråret] 2022 er klageren yderligere blevet ansat som servicemedarbejder i en virksomhed, hvor han kan tilbydes arbejde op til 12 timer pr. uge. Klageren har oplyst, at han har fritidsinteresser i Danmark, og at han alene svarede nej til dette spørgsmål i [vinteren] 2021, fordi meget var lukket ned som følge af Corona. Han går blandt andet til fitness og svømning. Klagerens ægtefælle blev familiesammenført med klageren i [sommeren] 2019, men ægtefællens opholdstilladelse i Danmark blev nægtet forlænget [i efteråret] 2021. Klageren har en voksen, hjemmeboende søn, der er 25 år gammel. Sønnen indrejste i Danmark i [vinteren] 2015 ca. 10 måneder før, at klageren indrejste. Sønnen var på daværende tidspunkt 19 år gammel. Klageren har forklaret, at han ikke boede sammen med sin søn de første 3 år, hvor klageren boede i Danmark, og at sønnen i [efteråret] 2019 flyttede ind hos sine forældre. Det fremgår af oplysninger fra folkeregisteret, at klagerens søn har haft egen bopæl fra ankomsten i Danmark i [vinteren] 2015 frem til den [efteråret] 2020, hvor han ses at være flyttet ind hos forældrene. Klageren er født og opvokset i Syrien, hvor han har gået i skole og boet, til han var 44 år gammel. Han har blandt andet arbejdet med landbrug og i byggebranchen. Hans 5 børn er født og opvokset i Syrien. Klagerens mor ejer stadig jord og bolig i Syrien, hvor moren og broren af og til fortsat opholder sig. Efter en samlet afvejning af hensynene overfor hinanden tiltræder Flygtningenævnet, at det ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder navnlig EMRK artikel 8, at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i Danmark. Henset til, at klageren har påberåbt sig individuelle forhold, skal Flygtningenævnet herefter tage stilling til, om klageren som følge heraf kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet bemærker herom, at det under klagerens oprindelige asylsag ikke fandtes sandsynliggjort, at klageren var i et asylbegrundende modsætningsforhold til de syriske myndigheder. Klageren har i sit indlæg for Flygtningenævnet henvist til, at klagerens sønner har unddraget sig militærtjeneste. For så vidt angår risikoen for, at såkaldte Draft evaders familiemedlemmer bliver udsat for overgreb mv. fremgår følgende af European Asylum Support Offices rapport fra april 2021 (Syria, Military service), side 33 f.: ”4.1 Draft evaders … 4.1.2. Potential consequences for family members Regarding the treatment of family members, sources differ in their assessment. While several sources stated that family members of draft evaders would not face any consequences, other sources indicated that they would face house searches, pressure and harassment from military police or intelligence services to reveal the whereabouts of male relatives wanted for military service. In some cases, family members have been arrested or required to report to an intelligence service branch for questioning. In a February 2021 interview with EASO, an international humanitarian organization working in Syria mentioned a case in which the authorities conditioned the granting of security clearance required for renewing a lease agreement by requiring the applicant to provide information on the whereabouts of male relatives wanted for military service. Suhail Al-Ghazi assessed that family members of draft evaders from areas loyal to the GoS won’t face the same kind of harassment as those originating in former opposition-held areas." Det bemærkes, at det, der er anført i European Asylum Support Offices rapport fra november 2021 (Country Guidence: Syria), side 80 f., vedrørende risikoen for, at såkaldte militærunddrageres familiemedlemmer bliver udsat for overgreb mv., ikke ændrer ved det, der er anført i den citerede rapport fra april 2021. I denne henseende må det ved vurderingen af, om klageren ved en tilbagevenden til Syrien risikerer overgreb mv. fra de syriske myndigheders side som følge af sønnernes militærunddragelse, tillige tages i betragtning, at klageren og ægtefælles fortsat var bosat i Syrien efter, at sønnen [A] udrejste, og at hverken ægtefællen eller klagerens øvrige familiemedlemmer, som af og til fortsat opholder sig i landet, ifølge de foreliggende oplysninger har oplevet at blive kontaktet af myndighederne som følge heraf. Herefter og af de grunde, som Udlændingestyrelsen i øvrigt har anført, samt da det, som klageren i øvrigt har anført, ikke kan føre til et andet resultat, tiltræder Flygtningenævnet under iagttagelse af forsigtighedsprincippet, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien ikke er i risiko for individuel forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” [Syri/2022/77/SELS]
