Nævnet omgjorde i juni 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia, således at vedkommende fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 2. Sagen er sambehandlet med Soma/2022/20/EDO. Indrejst i 2013.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er muslim af trosretning fra Qoryooley, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til frygten for terror og al-Shabaab. Klageren har ydermere som asylmotiv henvist til, at han vil blive set som vestlig og derfor skille sig ud. Klageren har som asylmotiv derudover henvist til, at han ikke har nogen familiemedlemmer i Somalia, og at han ikke har tilknytning til nogen. Klageren vil derfor ikke kunne opsøge nogen personer, som kan hjælpe ham med at opholde sig i Somalia. Klageren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han ikke ved, om man har nogen rettigheder i Somalia, og om man kan få en uddannelse. Klageren har til støtte herfor anført, at han er bange for, at han ikke kan være sig selv og give udtryk for sine holdninger omkring andre menneskers rettigheder. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, idet Udlændingestyrelsen ikke kunne afvise, at klagerens mor ved en tilbagevenden til Somalia ville være i risiko for overgreb som følge af, at hun havde afvist at indgå et ægteskab med en person fra al-Shabaab. Det beror på klagerens egen formodning, at han skulle være i et modsætningsforhold til al-Shabaab, da han har vestlige holdninger og ikke beder flere gange om dagen. Klageren er muslim og er ikke profileret. Han udrejste som barn fra Somalia, på hvilket tidspunkt han ikke havde en konflikt med al-Shabaab. Det beror endvidere på klagerens egen formodning, at hans mor forsat og ni år efter udrejsen fra Somalia har en konflikt med al-Shabaab, som kan have betydning for klageren. Nævnet bemærker i den forbindelse, at klageren ikke har kunnet redegøre nærmere for moderens konflikt. På den baggrund, og da socio-økonomiske forhold ikke er asylbegrundede, har klageren ikke sandsynliggjort, at han på dette grundlag ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for en konkret og individuel forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Om de generelle forhold i Somalia herunder i klagerens hjemområde Qoryoley i Lower Shabelle fremgår det af de seneste baggrundsoplysninger, at disse fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige. Af kontrolkort over Somalia fra december 2021 fremgår, at Qoryooley er under AMISON/SNA-kontrol, og at området omkring Qoryooley er under blandet kontrol herunder af al-Shabaab. Det følger af EASO Country of Origin Information Report – Somalia Security Situation, december 2021, at al-Shabaab generelt ikke angriber civile, men hovedsageligt angriber profilerede mål. Som følge heraf og efter de øvrige baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet, at der er indtrådt en sådan forbedring af de generelle forhold som ikke antages at være af helt midlertidig karakter, og Flygtningenævnet finder, at menneskerettigheds- og sikkerhedssituationen i Somalia har ændret sig således, at enhver ikke længere ved sin blotte tilstedeværelse i landet risikerer at blive udsat for overgreb som omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelser er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Af EMRK artikel 8 fremgår, at enhver har ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. Hvad angår respekt for familieliv skal Flygtningenævnet bemærke, at forholdet mellem voksne familierelationer som udgangspunkt ikke udgør ”familieliv” i EMRK artikel 8’s forstand, medmindre der foreligger elementer af afhængighed mellem de pågældende, der går videre end de normale følelsesmæssige bånd. Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) praksis stilles der dog ikke krav om sådanne yderligere elementer af afhængighed, når der er tale om unge voksne, som stadig bor sammen med deres forældre og ikke har stiftet selvstændig familie. Der kan herved henvises til bl.a. EMD’s dom af 20. juni 2020 i sagen Azerkane mod Nederlandene (3138/16), præmis 64. Henset til at klageren fortsat bor hjemme hos sin mor med sine […] søskende, og da klageren ikke har stiftet selvstændig familie, finder Flygtningenævnet, at der foreligger et familieliv mellem klageren hans mor samt de hjemmeboende søskende omfattet af EMRK artikel 8. For så vidt angår retten til privatliv bemærkes, at klageren ved indrejsen i Danmark var [8-11] år. Han indrejste med sin mor og [et antal] af sine søskende. Klageren blev meddelt opholdstilladelse som medfølgende barn til sin mor efter udlændingelovens § 7 stk. 2. Klageren har således haft lovligt ophold i Danmark i godt otte år. Klageren har i Danmark gået i skole og har taget 9. klasses afgangseksamen. Han går nu på [en ungdomsuddannelse], som han forventer at afslutte [i] 2022. Han taler og skriver dansk og har venner i Danmark. Han er sund og rask. Klageren har ikke gået i skole i hjemlandet, hvorfra han ikke husker meget, og han er ikke bekendt med sin eventuelle familie i hjemlandet. Henset til navnlig varigheden af klagerens ophold i Danmark og oplysningerne om hans forhold i denne periode findes en afgørelse om at nægte at forlænge hans opholdstilladelse at udgøre et indgreb i hans ret til respekt for såvel familieliv som privatliv efter EMRK artikel 8. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om indgrebet i klagerens privat- og familieliv opfylder betingelserne i EMRK artikel 8, stk. 2, det vil sige er i overensstemmelse med loven, forfølger et af de legitime hensyn nævnt i artikel 8, stk. 2, og er nødvendigt i et demokratisk samfund for at opnå det angivne legitime formål. Flygtningenævnet finder, at nægtelsen af forlængelsen af klagerens opholdstilladelse har hjemmel i udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Flygtningenævnet finder videre, at nægtelsen af forlængelsen af klagerens opholdstilladelse varetager det legitime hensyn til landets økonomiske velfærd. Flygtningenævnet bemærker, at udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., blandt andet er indført for at afstemme beskyttelsen med behovet og sikre opretholdelsen af en effektiv immigrationskontrol. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagerens rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne legitime formål. Det følger af EMD’s praksis, at indgreb i udlændingens ret til respekt for privat- og familieliv skal stå i rimeligt forhold til det eller de legitime formål, som indgrebet skal varetage. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i EMRK artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der altså foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i ikke at forlænge klagernes opholdstilladelse over for intensiteten af det indgreb, som en nægtelse af forlængelse af klagernes opholdstilladelse vil indebære i klagerens ret til respekt for sit privat- og familieliv. Flygtningenævnet finder, at klageren har opnået en stærk tilknytning til Danmark. Nævnet har herved lagt vægt på, at klageren, der nu er [over 18] år gammel, har tilbragt flere af de formative år herunder samtlige ungdomsår i Danmark, at han har gået i folkeskolen og nu er i gang med at tage en [ungdsomsuddannelse], hvor han klarer sig godt. Nævnet har også lagt vægt på, at klageren har danske venner, at han taler, skriver og forstår dansk. Endvidere har klagerens mor og mindreårige søskende, med hvem klageren har et almindeligt kernefamilieliv på fælles bopæl, opholdstilladelse i Danmark. Heroverfor står, at klageren ikke har gået i skole i Somalia, at han taler lidt somali men ikke kan læse eller skive det. Ligeledes har klageren ikke kendskab til sin eventuelle familie i hjemlandet, og hans bånd til Somalia er derfor svage. Efter en samlet vurdering af de foreliggende omstændigheder finder Flygtningenævnet, at det vil udgøre et uproportionalt indgreb i klagerens ret til respekt for sit privat- og familieliv efter EMRK artikel 8, stk. 1, at nægte at forlænge hans opholdstilladelse. Flygtningenævnet har særligt lagt vægt på klagerens lange ophold i Danmark, hvor han har haft en stor del af sine formative år sammenholdt med den manglende tilknytning til Somalia. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsen afgørelse af [vinteren 21/22], således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Soma/2022/19/EDO
