Nævnet omgjorde i maj 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandelig statsborger fra Somalia, således at vedkommende fortsat har opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Indrejst i 2013.Flygtningenævnet udtalte: ” Klageren tilhører hovedklanen [navn] og [navn] og er sunnimuslim af trosretning fra [landsby], [by], Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klagerens mor har som asylmotiv på vegne af klageren henvist til den generelle sikkerhedssituation. Klagerens mor har endvidere som asylmotiv på vegne af klageren henvist til, at et år og to måneder forud for indrejsen i Danmark blev familiens bopæl opsøgt af nogle somaliske militser. Militserne kom om aftenen og ledte efter penge. De tog fat i klageren og slog ham med geværer, således at han brækkede sit kraveben, for at få ham til at fortælle, hvor moren gemte sine penge. Efter denne episode blev familien opsøgt af kenyanske soldater, som tog deres dyr. Familien blev opsøgt af somaliske militser yderligere én gang, hvor militserne igen kom og ransagede hjemmet for at få penge. Klageren har under sin tidligere inddragelsessag, som overgik til en forlængelsessag, og under nærværende forlængelsessag som asylmotiv henvist til, at klagerens landsby ofte blev angrebet af al-Shabaab, og at klageren selv blev angrebet af al-Shabaab. Klageren har derudover som asylmotiv endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia risikerer at blive hjernevasket, tvangsrekrutteret, pirat eller landevejsrøver, fordi han er en mand, og at hans søstre vil blive omskåret, tvangsgift og voldtaget. Klageren har endvidere henvist til, at han har skabt sig et liv i Danmark, og at han ikke har nogen familie tilbage i Somalia, og at der ikke er mulighed for at få en uddannelse i Somalia. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet kan tilslutte sig Udlændingestyrelsens vurdering af, at klageren ikke har nogen individuelle konflikter med al-Shabaab. Flygtningenævnet lægger herved til grund, at ukendte personer angreb klagerens by og overfaldt klageren på familiens bopæl, hvorved klageren blev slået med en geværkolbe og brækkede kravebenet. Overfaldet var derimod begrundet i de generelle forhold i Somalia på daværende tidspunkt, herunder i klagerens hjemområde, landsbyen [navn] ved [navn]. Klagerens frygt for pirater, landevejsrøvere eller at blive tvangsrekrutteret til al-Shabaab, beror alene på klagerens egen formodning. Klageren har på denne baggrund ikke sandsynliggjort, at han har en konkret og individuel konflikt i Somalia og er derfor ikke i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, som følge af sine individuelle forhold. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om der aktuelt er anledning til at antage, at de generelle forhold i klagerens hjemområde, [navn] ved [navn] er sådanne, at klageren skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger er situationen i klagerens hjemområde aktuelt således, at ikke enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3. Flygtningenævnet har således også siden andet halvår 2016 tiltrådt denne vurdering af den generelle situation i det sydlige og centrale Somalia, herunder klagerens hjemområde [navn] ved [navn] distriktet, hvilket fortsat findes at være tilfældet. Flygtningenævnet har således lagt vægt på, at selvom forholdene i området er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige, er der indtrådt en forbedring af de generelle forhold i klagerens hjemområde, som ikke kan antages at være af midlertidig karakter. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne vil en udsendelse af klageren til Somalia derfor ikke udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Klageren har på denne baggrund ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8. Af EMRK artikel 8 fremgår, at enhver har ret til respekt for sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. Flygtningenævnet finder, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse er et indgreb i klagerens udøvelse af sin ret efter artikel 8, stk. 1, og at dette indgreb har hjemmel i udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. § 11, stk. 2, 2. pkt. Flygtningenævnet finder videre, at lovgrundlaget for indgrebet er legitimt og varetager den offentlige interesse i at opretholde en effektiv immigrationskontrol. Flygtningenævnet bemærker derudover, at en håndhævelse af udlændingelovens § 7, stk. 2, og § 11, stk. 2, 2. pkt., der blandt andet er indført for at afstemme beskyttelsen med behovet, udgør et anerkendelsesværdigt formål og kan begrunde indgreb efter artikel 8, stk. 2. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagerens rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne legitime formål. Der skal i den forbindelse foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse overfor klagerens ret til privat- og familieliv. Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at indgreb i udlændingens privat- og familieliv skal stå i rimeligt forhold til de formål, indgrebet skal varetage. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i EMRK artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der altså foretages en vurdering af statens interesse i at foretage indgrebet overfor indgrebet i klagerens ret til privat- og familieliv. Klageren er 27 år, født og opvokset i Somalia, hvor han har boet frem til sin udrejse som 17-årig. Han har gået i koranskole. Han taler, læser og skriver somali. Han har i Somalia arbejdet med at passe familiens dyr. Klageren har haft lovligt ophold i Danmark i 9 år og 4 måneder. Han har i Danmark bestået folkeskolens 9. og 10. klasse og prøve i Dansk 2. Han har taget almindeligt kørekort, taxikørekort og kørekort til sygetransport i Danmark. Han har tidligere arbejdet med frivilligt arbejde, som personlig træner i 2017, som mentor i [navn] og [navn] i 2017, ved [navn] bibliotek i gruppen [navn] i 2017 og for [foreningsnavn] fra 2017 – 2019, hvor han fortsat er betalende medlem. Han er medlem af en a-kasse og fagforening. Han har i Danmark sin mor og fem søstre og bor sammen med sine søstre, [navn] og [navn] og ser sin mor og øvrige søstre dagligt. Han har ingen kæreste eller børn. I Somalia har han sin mormor, som han ikke er i kontakt med. For så vidt angår retten til familieliv bemærkes, at voksne børn som udgangspunkt ikke er omfattet af familieliv i EMRK, artikel 8´s forstand, medmindre der foreligger et afhængighedsforhold mellem forældre og børn. Der er ikke i sagen oplyst, at der består et sådant afhængighedsforhold mellem klager og hans mor. Det bemærkes endvidere, at voksne søskende som udgangspunkt ikke er omfattet af beskyttelsen af familieliv i EMRK artikel 8´s forstand, og det ændrer ikke herpå, at klageren bor med sine søstre, [navn] og [navn]. Efter en samlet afvejning af ovenstående finder Flygtningenævnet, at det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i Danmark, jf. navnlig EMRK artikel 8. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [sommeren] 2021, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Løbenummer: Soma/2022/16/SCH
