irak202213

Nævnet stadfæstede i juni 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2007.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra Bagdad, Irak. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2007 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Opholdstilladelsen var gyldig [til vinteren] 2020. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygtede at blive slået ihjel af Mahdi-militsen, idet hun og hendes familiemedlemmer er sunnimuslimer, og da klageren og hendes [familiemedlem] arbejdede på [en diplomatisk repræsentation] i den grønne zone i Bagdad. Udlændingestyrelsen har [i efteråret] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive kidnappet eller slået ihjel. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun og hendes [familiemedlem] modtog telefoniske trusler fra ukendte personer, da hun boede i Bagdad, fordi hun arbejdede på [en diplomatisk repræsentation]. Personerne truede med, at klageren ville blive slået ihjel. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen endelig henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af sin ægtefælle, [A], og dennes familie, idet hun er flygtet fra ham. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen i afgørelsen [i efteråret] 2021, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er tilstede. Klageren har således været tilbage i Bagdad, Irak i hvert fald 3 gange i henholdsvis [et antal] dage i [foråret] [2017-2019] og [et antal] dage i [foråret] [2019-2021], heraf [et antal] dage efter deltagelsen i [et familiemedlems] begravelse, og hvor klageren efter sin egen forklaring har boet på sin families bopæl, uden at hun derved har modtaget flere trusler. Endelig finder Flygtningenævnet, at det af den i sagen fremlagte ægteskabskontrakt fremgår, at klageren har været tilstede ved indgåelsen af ægteskabet med [A] [i vinteren] 2009 i Bagdad. For så vidt angår klagerens forklaring omkring sit forhold til [B] bemærker Flygtningenævnet, at klageren herom har afgivet divergerende forklaring. Klageren har således ikke under sine samtaler med Udlændingestyrelsen oplyst, at hun var kæreste med [B]. Klageren har herom forklaret, at dette var fordi, hun ikke var blevet spurgt. I sin forklaring i Flygtningenævnet har klageren indledningsvist forklaret, at hun har haft et fast forhold til [B] i ca. 8 år og boet sammen med denne. Senere i sin forklaring har hun imidlertid oplyst, at de aldrig har boet sammen. Det bemærkes endvidere, at klageren i to oplysningsskemaer har afkrydset, at hun ikke har en samlever. For så vidt angår klagerens forklaring om modtagne trusler fra [A] bemærker Flygtningenævnet, at dette efter klageren og dennes [familiemedlems], [S’], afgivne forklaringer ligger tilbage til 2010 og således forud for klagerens hjemrejser til Irak i [2017-2021]. Klageren har endvidere ikke oplyst om, at hendes familie var blevet opsøgt i anledning af truslerne. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Finnish Immigration Service: Security Situation In Baghdad – The Shia Militias, Country Information Service, Public Theme Report, 29. april 2015 og EASO: Iraq; Targeting of Individuals, March 2019, fremgår, at Al-Mahdi militsen ikke længere eksisterer, og at Saraya Al-Salam har overtaget fra militsen og har forsøgt at gøre op med sekterisk vold og opretholde fred i området. Der er ikke oplysninger, der indikerer, at Saraya-al-Salam begår overgreb mod sunnimuslimer i Baghdad. Endelig har klageren til sin samtale med Udlændingestyrelsen [i vinteren] 2020 forklaret, at hendes nu afdøde [familiemedlem], der ligesom klageren havde arbejdet for [en diplomatisk repræsentation], ikke har haft problemer i Bagdad, Irak. De forhold, der oprindeligt begrundede klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, er således ikke længere til stede, hvorfor klagerens opholdstilladelse ikke kan forlænges på grundlag af hendes oprindelige asylmotiv, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. En nægtelse af forlængelse vil imidlertid ikke kunne ske, hvis det er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8. Flygtningenævnet finder af de grunde, som er anført af Udlændingestyrelsen, at det ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse. Flygtningenævnet har herved også taget tiden siden Udlændingestyrelsens afgørelse i betragtning. I den forbindelse bemærkes det endelig, at klagerens angivelige forhold til [B], henset til klagerens divergerende forklaring herom, ikke kan antages at udgøre familieliv i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions forstand. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Løbenummer: Irak/2022/13/anfi