Nævnet stadfæstede i juni 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Den Demokratiske Republik Congo. Indrejst i 2020. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk mufurero og kristen fra [landsby A], Syd Kivu i DR Congo. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv, men ansøgeren har som kristen arbejdet som religiøs forkynder af den evangeliske tro. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til DR Congo frygter at blive inddraget i etniske og religiøse konflikter. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han har forkyndt det kristne budskab i [landsby A], og at han på baggrund af en konflikt mellem den muslimske og den kristne befolkning i [landsby A] oprettede en organisation ved navn ”[organisation]”. Organisationen havde til formål at bringe folk sammen uagtet deres religiøse tilhørsforhold samt at fremme gensidig respekt på tværs af religioner. Enkelte indbyggere i [landsby A] begyndte efterfølgende at konvertere til kristendommen, hvilket affødte en utilfredshed hos personer fra den muslimske del af befolkningen, idet ansøgerens arbejde som religiøs forkynder blev anset som et forsøg på kristen missionsvirksomhed. Umiddelbart herefter nedbrændte ansøgerens bopæl, og ansøgerens [familiemedlem] blev hængt i et mangotræ. Ansøgeren formoder, at personer fra den muslimske del af befolkningen forsøgte at brænde ansøgeren inde på bopælen, og at de ligeledes er ansvarlige for ansøgerens [familiemedlems] død. Ansøgeren har endvidere henvist til, at den muslimske del af befolkningen betvivler ansøgerens etnicitet og mistænker ansøgeren for at være fra Rwanda, idet ansøgeren og ansøgerens [familiemedlem] ofte rejste til Rwanda og Burundi for at forkynde kristendommen. Den konkrete konflikt. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om en konflikt med nogle muslimer i hans hjemby, som efterstræber ham på livet, ikke forekommer overbevisende. Ansøgerens forklaring om denne konflikt er udetaljeret, idet ansøgeren ikke har kunnet forklare nærmere om de muslimske personer, som angiveligt efterstræbte ham. Han har således ikke konkret kunnet forklare, hvem det er, at han frygter, men har alene oplyst, at det er alle muslimer i det lokalområde, hvor han boede. Han har endvidere oplyst, at han ikke på noget tidspunkt er blevet opsøgt personligt af disse muslimer, men at han udelukkende har hørt gennem andre personer, at han var efterstræbt af muslimerne. Ansøgerens forklaring forekommer ikke overbevisende, idet han ikke har kunnet forklare mere præcist om omstændighederne for den pågældende konflikt, herunder at det er på baggrund af denne konflikt, at hans bopæl blev brændt ned. Ansøgeren har ikke noget konkret kendskab til, hvem der brændte hans bopæl ned, og det beror alene på hans egen formodning, at det er de pågældende muslimer, som efterstræbte ham. Det kan i den forbindelse ikke føre til en ændret vurdering, at en muslim ved navn [A] forinden branden havde fortalte ham, at det var personer fra den muslimske gruppe, som ville brænde bopælen ned. Flygtningenævnet finder endvidere, at det beror på ansøgerens egen formodning, at [ansøgerens familiemedlem] blev slået ihjel som følge af, at ansøgeren havde en konflikt med muslimerne i sit lokalområde. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke ved, hvem der slog [ansøgerens familiemedlem] ihjel. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren har oplyst, at folk i lokalområdet havde set en gruppe muslimer komme fra det sted, hvor [ansøgerens familiemedlem] var fundet død. Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at nogle folk i byen havde hørt nogle muslimer vedkende sig drabet på [ansøgerens familiemedlem]. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, uanset at nævnet ikke kan udelukke, at ansøgeren har haft en konflikt med muslimer i sin hjemby, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til DR Congo risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. De generelle forhold i Syd Kivu og internt flugtalternativ. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren skal vurderes i forhold til Syd Kivu. Det fremgår af Migrationsverkets rapport af 24. juni 2021, ”Rättsligt Ställningstagande. Säkerhetssituationen i visse delar av Demokratiska republikken Kongo (DRK)”, at det er vurderet, at situationen i visse regioner i Den Demokratiske Republik Congo, herunder Syd Kivu, på nuværende tidspunkt er af en sådan karakter, at enhver vil være i risiko for overgreb i strid med EMRK´s artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. At der består en reel risiko for sådanne overgreb blandt andet i Syd Kivu-regionen understøttes også af de i øvrigt foreliggende baggrundsoplysninger. Flygtningenævnet finder herefter, at situationen i Syd Kivu, DR Congo, på nuværende tidspunkt er af en sådan karakter, at betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 3, er opfyldt, jf. herved tillige Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011, Sufi og Elmi vs. UK. Det følger herefter, at der skal foretages en vurdering af, om der eksisterer et internt flugtalternativ. I den forbindelse skal der tages stilling til, om en del af hjemlandet kan udgøre et internt flugtalternativ, og om det er rimeligt at forvente, at ansøgeren tager ophold der. Det er de danske udlændingemyndigheder, der har bevisbyrden for, at der foreligger et internt flugtalternativ, hvortil det er rimeligt og relevant at henvise ansøgeren til at tage ophold. Det fremgår af Migrationsverkets rapport af 24. juni 2021, ”Rättsligt Ställningstagande. Säkerhetssituationen i visse delar av Demokratiska republikken Kongo (DRK)”, at intern flugt som hovedregel ikke er relevant i Den Demokratiske Republik Congo, og af UNHCR’s ”Position on returns to North Kivu, South Kivu, Ituri, and adjacent areas in the DRC affected by ongoing conflict and vioence - Update II” fra den 1. september 2019, at “[f]urthermore, UNHCR does not consider it appropriate for States to deny international protection to persons originating from the affected areas on the basis of a presumed internal flight alternative to other parts of the DRC, unless the applicant has strong and pre-existing links to the suggested area of relocation. At a minimum, such links need to comprise an ability to speak the local language, as well as having family or other substantial connections in the area in question.” Det fremgår endvidere af pkt. 25 i UNHCR’s “Guidelines on International Protection No. 4: ’Internal Flight or Relocation Alternative’”, at “The personal circumstances of an individual should always be given due weight in assessing whether it would be unduly harsh and therefore unreasonable for the person to relocate in the proposed area. Of relevance in making this assessment are factors such as age, sex, health, disability, family situation and relationships, social or other vulnerabilities, ethnic, cultural or religious considerations, political and social links and compatibility, language abilities, educational, professional and work background and opportunities, and any past persecution and its psychological effects. In particular, lack of ethnic or other cultural ties may result in isolation of the individual and even discrimination in communities where close ties of this kind are a dominant feature of daily life. Factors which may not on their own preclude relocation may do so when their cumulative effect is taken into account. Depending on individual circumstances, those factors capable of ensuring the material and psychological well-being of the person, such as the presence of family members or other close social links in the proposed area, may be more important than others.” Ansøgeren har boet sammen med sin familie i [landsby A] i fire år indtil sin udrejse. [Ansøgerens andet familiemedlem] er efter [ansøgerens familiemedlems] død flyttet til Uvira, hvor ansøgeren i øvrigt har en slægtning, som han har arbejdet for. Ansøgeren har boet i DR Congo indtil sin udrejse som 23-årig. Han udrejste på baggrund af, at han anså sig efterstræbt af en gruppe muslimer i sit lokalsamfund. Hans angivne konflikt har alene været knyttet til det lokalområde, hvorfra han senest havde boet i fire år. [Ansøgerens andet familiemedlem] bor nu i Uvira, der er en større by med omkring 600.000 indbyggere, hvor ansøgeren også selv har boet. Hans konflikt i det tidligere lokalsamfund angik det forhold, at han var kristen og forkyndte sin evangeliske tro, hvilket afstedkom en konflikt med muslimerne. Det fremgår af baggrundsoplysninger, at omkring 95-96 procent af befolkningen i DR Congo er kristne, og alene omkring 1,5 procent er muslimer. Det fremgår af sagens oplysninger, at ansøgeren kan tale fransk, engelsk og swahili, og han har ingen helbredsmæssige problemer. Han har arbejdet som ulønnet lærer i kirken, og har endvidere tidligere været bosiddende andre steder i DR Congo, herunder i Uvira, hvor han arbejdede som sælger i en butik tilhørende en slægtning. Det fremgår endvidere af de oplysninger ansøgeren har afgivet under sin ansøgning om familiesammenføring, at han er uddannet skolelærer. Flygtningenævnet finder herefter på baggrund af en konkret vurdering, at ansøgeren, uanset sit manglende familienetværk og forudbestående tilknytning til områder uden for Syd Kivu, som udgangspunkt har forudsætningerne for at kunne etablere sig i en større by, eksempelvis Kinshasa. Nævnet lægger herved blandt andet vægt på, at han indtil sin udrejse har boet alene, og har udvist en stor evne til at kunne skabe et netværk i først og fremmest det kirkelige samfund, som han er knyttet til, og som har dannet grundlag for flere rejser blandt andet til udlandet, hvor han har forkyndt den evangelske tro sammen med [ansøgerens familiemedlem]. I lyset af de foreliggende oplysninger om ansøgerens forhold og forudsætninger, herunder henset til, at den af ansøgeren oplyste trosbaserede konflikt med nogle muslimer udelukkende har angået det lokalområde, hvor han senest har boet, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren rimeligvis vil kunne henvises til at tage ophold et andet sted i DR Congo. Der kan derfor heller ikke meddeles ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Løbenummer: Demo/2022/5/MLVT.
