Nævnet omgjorde i juni 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Afghanistan, således at de fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 2. Sagen er sambehandlet med Afgh/2022/29/jnsa. Indrejst i 2012.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk pashtun og sunnimuslim af trosretning. Klageren har boet i forskellige områder i Afghanistan. Klageren er født i Mazar-e Sharif og flyttede til Kabul, da hun var fem år, hvor hun boede frem til 2006, hvorefter hun flyttede til [landsby] og boede der frem til 2008. Klageren har senest boet i [bydel], som er en bydel i Kabul, Afghanistan. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2013 klageren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygtede for sit liv, idet hendes ægtefælle havde en jordkonflikt med en magtfuld person ved navn [A], der har slået ægtefællens forældre, bror og søster ihjel. [I efteråret] 2013 meddelte Flygtningenævnet klageren og klagerens medfølgende barn opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. [I vinteren] 2021 har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om, at opholdstilladelsen efter udlændingelovens § 7, stk. 2, nægtes forlænget, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1, og § 19, stk. 7, jf. § 26, stk. 1, idet Udlændingestyrelsen har vurderet, at opholdstilladelsen er opnået ved svig. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter [A], grundet sin ægtefælles jordkonflikt med vedkommende. Til støtte herfor har klageren oplyst, at [A] i 2008 havde tiltvunget sig klagerens ægtefælles families jordstykke beliggende i [landsby]. I forbindelse med, at klagerens svigerfar og svoger efterfølgende ville sætte en mur rundt om jordstykket, ankom nogle af [A’s] kommandanter, og der opstod tumult. Situationen eskalerede ved, at en af kommandanterne skubbede svigerfaren, hvorefter svogeren slog sønnen til en af kommandanten med en skovl, således at sønnen afgik ved døden, hvilket førte til, at kommandanten dræbte klagerens svigerfar og svoger. Herefter udrejste klagerens ægtefælle af Afghanistan. Klageren flygtede efterfølgende til Kabul og holdt sig skjult på forskellige adresser i [bydel] sammen med sin svigermor og svigerinde. I [foråret] 2012 blev klagerens svigermor og svigerinde slået ihjel, mens klageren var i basaren. Klageren er overbevist om, at [A] står bag dette. Klageren udrejste efterfølgende af Afghanistan. Ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter klageren, at hun vil blive slået ihjel af [A] og hans kommandanter. [A] er desuden ansvarlig for at have slået klagerens fars ven, [B], ihjel i 2016. [B] havde hjulpet klageren med husly og økonomisk støtte, mens klagerens ægtefælle var i Danmark. Klageren har til støtte for sine asylmotiver videre oplyst, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at ægtefællens konflikter vil påvirke deres datter, [C]. Klageren frygter, at [A] og hans håndlangere vil slå datteren ihjel. Klageren har oplyst, at datteren taler dansk, og at hun fungerer godt i skolen. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om at være frafaldet islam til grund. Der er herved lagt vægt på, at klageren først for nylig skulle have frafaldet islam, hvilket er under sagens behandling, og at klageren samtidig har oplyst, at hun ind i mellem beder og til dels overholder ramadanen. Om klageren risikerer asylbegrundende overgreb som følge af at hun måtte anses for vestliggjort bemærker Flygtningenævnet, at klageren kommer fra en mindre by i omegnen af Kabul, hvor hun har boet i mange år indtil sin udrejse i 2012. Klageren taler dari, og det kan i henhold til det ovenfor anførte ikke lægges til grund, at klageren har frafaldet islam. Det kan på baggrund af baggrundsoplysninger ikke lægges til grund, at klageren med sin profil vil blive udsat for asylbegrundende overgreb mv. som følge af, at hun vender tilbage til Afghanistan fra et vestligt land. Der kan i den forbindelse henvises til de konkrete kriterier, der er nævnt i EASO, Country Guidance, Common analyses and guidance. Det gør ikke en forskel, at klageren har opholdt sig i vesten i 10 år. Det forhold, at klageren har børn, der er født og opvokset i Danmark, ændrer heller ikke herpå. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at børnene er vokset op hos forældre, der til en vis grad har praktiseret den muslimske tro, og at de kan forstå og til dels taler dari. Som følge heraf finder Flygtningenævnet ikke, at klageren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være udsat for asylbegrundende forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har under sagen fastholdt sit oprindelige asylmotiv. Flygtningenævnet bemærker, at det er myndighederne, der har bevisbyrden for, at det oprindelige asylmotiv er urigtigt. Det bemærkes, at klageren er meddelt asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af den ovenfor beskrevne jordkonflikt. Flygtningenævnet bemærker, at klageren overordnet overfor Udlændingestyrelsen har forklaret konsistent omkring asylmotivet, herunder at klagerens ægtefælles far og bror blev skudt af en kommandant, der arbejdede for [A] i forbindelse med en jordkonflikt. Et flertal af Flygtningenævnet lægger imidlertid til grund, at klageren under sin asylsag bevidst har forklaret urigtigt om sine ægtefælles familieforhold og dermed om sit asylmotiv. Flertallet af Flygtningenævnet lægger til grund, at klagerens ægtefælle har haft en [socialt medie]-profil i navnet - ”[D]”, og at han i dag har en [socialt medie]-profil i navet ”[E]”. [Socialt medie]-profilen i navnet ”[D]” gjorde klagerens ægtefælle inaktiv i 2019 efter Udlændingestyrelsen begyndte at interessere sig for den. Af denne profil fremgår det blandt andet, at klagerens ægtefælle via profilen var i forbindelse med [F], [G] og [H]. Profilen indeholdt blandt andet et album med titlen ”[dato i vinteren 2010/2011], hvor billeder med navngivne personer fremgik, herunder en person som blev benævnt ”kære far”. Personen benævnt ”kære far” forekommer tillige i et [socialt medie]-opslag dateret [sommeren] 2016 fra [G’s] [socialt medie]-profil, hvor han skriver: ”kære far, jeg ønsker dig et langt og lykkeligt liv for dig.” Dette opslag blev kommenteret af klagerens ægtefælle i personlige vendinger, og der blev ligeledes lagt et ungdomsbillede op af personen ”kære far”. Omkring billedet har klagerens ægtefælle for nævnet oplyst, at han fik det tilsendt, og at det stammede fra et valgkort. Senere oplyste han, at det stammede fra et arbejdskort. Endelig oplyste klagerens ægtefælle, at han ikke helt vidste, hvor det stammede fra, da et arbejdskort fremlagt af klageren og ægtefællen under sagen, indeholder det samme billede, og dette har klagerens ægtefælle efter sin forklaring først set efter afgørelsen fra Udlændingestyrelsen. Endelig har klagerens ægtefælle kommenteret flere billeder af ”kære far” lagt op på [G’s] profil og blandt andet skrevet, at han savner ”kære far” og savner den kærlighed og varme han fik af personen for 34 år siden, idet han kommenterer sin barndom i forhold til personen. Endelig forekommer der blandt andet i 2017 tillige på [G’s] [socialt medie]-profil opslag af klagerens datter, der benævnes niece. Af [H] [socialt medie]-profil fremgår et opslag med billede og tekst omkring at elske sin mor, og dette opslag har klagerens ægtefælle kommenteret og skrevet, at han elsker sin søde mor. På [F’s] [socialt medie]-profil har han lagt et foto op af sig selv i 2018, hvilket ikke stemmer overens med, at han skulle være død i 2008. Klagerens ægtefælles forklaring omkring opslagene og kommentarerne, herunder at personen benævnt ”kære far” er [B], og at [F], [G] og [H] er [B’s] sønner, forekommer konstrueret til lejligheden. Det samme gør klagerens forklaring omkring [B] og dennes sønner. Flygtningenævnets flertal har herved lagt vægt på, at klagerens ægtefælle først mødte [B] i 2006 omkring to år inden sin udrejse, at det forekommer besynderligt og konstrueret, at flere af [B’s] sønner skulle have det samme efternavn som klagerens ægtefælle, og at en søn skulle hedde det samme, som ægtefælles bror, der angiveligt blev dræbt i 2008. Endvidere bemærkes, at klagerens ægtefælle for nævnet har svaret afglidende omkring flere af kommentarerne på [socialt medie] og overfladisk omkring kontakten og forholdet til [B]. Det forekommer endvidere ikke troværdigt, at en person, som klagerens ægtefælle kun har kendt gennem få år, skulle tage navn efter klagerens ægtefælles afdøde bror, som personen ikke kendte. Endelig forekommer det konstrueret, at [B’s] sønner skulle vælge at skifte efternavn og tage klagerens ægtefælles efternavn når henset til, at klagerens ægtefælles familie angiveligt havde en konflikt med [A], der betød, at [A] ville slå hele klagerens ægtefælles familie ihjel. Flertallet af Flygtningenævnet kan efter det ovenfor anførte ikke lægge klagerens forklaring om sine asylmotiver til grund og finder, at klageren har afgivet bevidst urigtige oplysninger og derved opnået asyl ved svig, jf. udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1. Det beror på klagerens egen formodning, at hendes datter vil blive slået ihjel af [A] eller Taliban, eller at han vil blive nødt til at tvangsgifte hende bort. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren ikke har en konflikt med hverken Taleban eller [B]. Spørgsmålet er herefter, hvorvidt en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil være særligt belastende for hende. Ved bedømmelsen af, om nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende, skal der foretages en proportionalitetsafvejning af den udviste svig i forhold til navnlig hensynene i udlændingelovens § 26. Efter Flygtningenævnets praksis er der ved opnåelse af en opholdstilladelse ved svig udvist en sådan egen skyld, at hensynet til udlændingen selv, herunder om inddragelsen eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen må antages at virke særligt belastende, ikke tillægges samme vægt i afvejningen som i sager, hvor inddragelse eller nægtelse af forlængelse overvejes på baggrund af ændringerne i den pågældendes hjemland eller udefra kommende omstændigheder. Det anførte skal ses i sammenhæng med, at udlændingen på grund af den udviste svig som det helt klare udgangspunkt, ikke kan antages at have en berettiget forventning om at kunne forblive her i landet. Til støtte for, at nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende, kan der peges på navnlig, at klagerens ægtefælle har opholdt sig i Danmark i knap 14 år og haft asyl i 13 år, at klageren har opholdt sig i landet i knap 10 år og haft asyl i 9 år, og at klageren har tre børn født i Danmark, som går i børnehave og skole og som taler dansk, og for det største barns vedkommende læser og skriver dansk. Hertil kommer, at klageren har arbejdet i Danmark i sin ægtefælles [forretning], og at hun tillige har arbejde hos Paradis-is. Klageren taler dansk. Herover står imidlertid, at det i forhold til betydningen af længden af opholdet i Danmark må tillægges vægt, at det relativt langvarige ophold efter flertallet opfattelse alene skyldes hendes urigtige oplysninger ved ansøgningen om asyl. Der kan også henvises til forarbejderne til § 26, stk. 1, nr. 1, hvor det anføres, at ”Dog skal selve det forhold, at en udlænding har opholdt sig her i landet i en årrække på op til syv år, ikke i sig selv føre til, at inddragelse af den pågældendes opholdstilladelse undlades […]”, jf. lovforslag nr. L 152 af 28. februar 2002. Endvidere må det i forhold til klagerens danskkundskaber tages i betragtning, at det også under sagens behandling for Flygtningenævnet har vist sig nødvendigt til dels at anvende tolk, jf. herom også lovforslag nr. L 152 af 28. februar 2002. Heller ikke klagerens alder, helbredstilstand eller personlige forhold, taler imod en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse, idet det blandt andet bemærkes, at klageren ikke har familie i Danmark ud over sine børn og sin ægtefælle, der i givet fald også vil skulle tage ophold i Afghanistan. Det bemærkes tillige, at ægtefælles opholdstilladelse tillige efter flertallets opfattelse er opnået ved svig, og at de derfor ikke har haft en berettiget forventning om, at kunne udøve familieliv i Danmark. Hensynet til familiens enhed taler med andre ord ikke imod, at klagerens opholdstilladelse nægtes forlænget. På den anførte baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet og isoleret afvejning af klagerens forhold, at det ikke vil være særligt belastende for klageren, hvis klagerens opholdstilladelse nægtes forlænget. Spørgsmålet er herefter, om klagerens børn, [C] der i dag er [8-11] år, [I], der i dag er [4-7] år, og [J], der i dag er [4-7] år, har opnået en sådan selvstændig tilknytning til Danmark, at en nægtelse af at forlænge deres opholdstilladelser vil være særligt belastende for dem (og dermed også klageren). I den forbindelse bemærkes, at det følger af Flygtningenævnets faste praksis vedrørende udlændingelovens § 26, stk. 1, jf. dagældende § 19, stk. 7, 1. pkt., at den af klageren udviste svig ikke har afsmittende betydning på børnene. Af de almindelige bemærkninger til det lovforslag, der lå til grund for lov nr. 174 af 27. februar 2019, hvorved blandt andet udlændingelovens § 19 a blev indført, fremgår blandt andet følgende vedrørende udlændingelovens § 26, stk. 1, nr. 1, jf. lovforslag nr. 140 af 15. januar 2019: ”2.1.6. Udlændingestyrelsens nuværende praksis.… 2.1.6.1. Tilknytning til det danske samfund, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, nr. 1… Hvis et mindreårigt barn har opnået selvstændig tilknytning til Danmark, bliver den pågældendes opholdstilladelse ikke inddraget eller nægtet forlænget, uanset at barnets forældre ikke længere har et beskyttelsesbehov. Ved denne vurdering lægges der bl.a. vægt på barnets alder, varigheden af barnets lovlige og sammenhængende ophold i Danmark og barnets integration i det danske samfund. Der lægges ved vurderingen betydelig vægt på, om barnet har haft en del af sine formative år – fra ca. 6-7 årsalderen til ca. 15 årsalderen – her i landet. I de formative år tager barnets sociale færdigheder, sproglige kompetencer og faglige kundskaber i særlig grad form, og barnet etablerer i stadig højere grad selv personlige kontakter og et socialt netværk.… Små børn under 6 år har som udgangspunkt ikke opnået selvstændig tilknytning til det danske samfund. Børn over 6-7 år har som udgangspunkt opnået selvstændig tilknytning til det danske samfund, hvis de har opholdt sig lovligt i Danmark i sammenhængende 6-7 år og har gået i vuggestue og/eller børnehave her i landet. Derudover indgår det i vurderingen, om børnene er begyndt i skole her i landet. For større børn over 7 år – herunder eksempelvis børn som først er indrejst nogle år efter fødslen – er udgangspunktet fortsat, at børnene har opnået selvstændig tilknytning til det danske samfund, hvis de har opholdt sig lovligt i Danmark i sammenhængende 6-7 år og i denne periode har gået i institution og skole. Dog lægges der i praksis særlig vægt på, om børnene har haft en væsentlig del af deres formative år med skolegang her i landet. Det betyder, at inddragelse eller nægtelse af forlængelse i praksis undlades under henvisning til større børns selvstændige tilknytning til Danmark, allerede hvis børnene har haft ca. 5-5½ års ophold med skolegang her i landet.” I relation til [C] bemærkes, at hun er født og har boet i Danmark i [hele sit liv], at hun har gået i vuggestue, børnehave og skole i Danmark, at hun har haft [nogle] af sine formative år i Danmark, at hun taler, læser og skriver dansk, og at hun taler dansk indbyrdes med sine søskende. Hun har sin familie i Danmark, og hun har ikke tilknytning til hjemlandet, hvis kultur er væsentlig forskellig fra den danske. Hun kan tale dari. Hertil kommer, at hun efter oplysningerne er vellidt og efter skoleudtalelsen klarer sig godt i skolen, at hun har gode veninder, og at hun i sin fritid spiller fodbold og går til svømning og karate. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, herunder navnlig oplysningerne om varigheden af [C’s] ophold i Danmark, hvor hun også har opholdt sig i nogle af sine formative år samt hendes øvrige tilknytning til det danske samfund, at hun har opnået en særlig tilknytning til Danmark, og at det derfor – uagtet klagerens opholdstilladelse efter flertallets i Flygtningenævnets opfattelse blev opnået ved svig – må antages at virke særligt belastende for klageren at inddrage hans opholdstilladelse. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [efteråret] 2020, således at klageren og dennes medfølgende barn fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2”. Løbenummer: Afgh/2022/30/jnsa
