Nævnet stadfæstede i juni 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig syrisk statsborger. Indrejst i 2022.Flygtningenævnet udtalte:Klageren er etnisk kurder og sunnimuslim fra [landsby], [by], Syrien. Klageren har i perioden 2000 til 2009 opholdt sig Damaskus i op til to en halv måned om året. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2010 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede, at blive anholdt og fængslet af de syriske myndigheder, idet han på kurdisk har undervist børn i musik og sang. Klageren oplyste til støtte for sit oprindelige asylmotiv, at nogen rapporterede til de syriske myndigheder, at han underviste i det kurdiske sprog og afholdt møder og forsamlinger for kurdiske partier. Han blev derfor chikaneret af de syriske myndigheder. De opsøgte ham på hans bopæl og ransagede hans hjem og [selvstændige virksomhed]. Klageren oplyste, at [et mindre antal] personer fra sikkerhedstjenesten, der var klædt i civil, [i sommeren] 2009 fotograferede hans [selvstændige virksomhed], hvor han afholdt musikundervisningen. Senere samme aften ankom sikkerhedstjenesten til [hans selvstændige virksomhed] i to biler. Klageren befandt sig på dette tidspunkt ikke selv i [den selvstændige virksomhed], men han kunne se, at sikkerhedstjenesten anholdte og slog [et mindre antal] af hans elever, hvorefter de blev ført ud i en af sikkerhedstjenestens biler. Han flygtede som følge af denne episode fra Damaskus til [landsby], hvor han er vokset op og har boet. Klageren oplyste, at hans [familiemedlem] i [sommeren] 2009 blev anholdt af myndighederne, idet han ikke kunne fortælle, hvor klageren opholdt sig og at myndighederne i [efteråret] 2009 opsøgte klagerens forældre for at spørge efter ham. Udlændingestyrelsen har [i vinteren 21/22] truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1, og § 19, stk. 7, jf. § 26, stk. 1. Udlændingestyrelsen har vurderet, at klageren har opnået sin opholdstilladelse på baggrund af svig. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse fortsat henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive anholdt og fængslet, fordi han i 2009 underviste børn i musik og sang på kurdisk. Han har videre henvist til, at han frygter, at den syriske regering vil slå ham ihjel, idet han er kurder og har kæmpet for kurdernes rettigheder. Han har til støtte herfor oplyst, at han har skrevet artikler, digte og sange om, at Syrien var et diktatorisk styre, der ikke gav kurderne rettigheder. Han er eftersøgt og har mistet sit hus. Han frygter, at hans børn vil blive anholdt og at hans ældste søn vil blive tvunget i militæret. Han har derudover oplyst, at han også frygter den syriske regering fordi han er kommunist. Klageren har som asylmotiv videre henvist til, at han frygter grupperne Den Frie Syriske Hær og det syriske demokratiske parti. Han har til støtte herfor oplyst, at det syriske demokratiske parti vil tvinge klageren til at blive en del af gruppen og bære våben, og at de vil de rekruttere hans søn og datter. Klageren har endeligt som asylmotiv henvist til, at han frygter den generelle situation i Syrien. Han har til støtte herfor oplyst, at syriske statsborger, der vender tilbage, har en uklar fremtid, og at resten af landet betragter dem som forrædere. Han frygter kidnapning, og at hans datter vil blive udsat for voldtægt. Den 1. marts 2019 trådte udlændingelovens § 19 a i kraft, hvorefter en opholdstilladelse efter § 7 skal inddrages – når betingelserne i § 19, stk. 2, nr. 1, er opfyldt – medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det må efter fortolkningsbidrag til lovændringen af 13. juni 2019 lægges til grund, at den nye bestemmelse i § 19 a ikke finder anvendelse i sager om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser efter § 7, hvor ansøgning om forlængelse er indgivet før 1. juli 2019, idet der vedrørende disse sager således fortsat skal ske en vurdering efter den tidligere bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 7, jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, jf. § 26, stk. 1, om, hvorvidt en udvisning må antages at virke særlig belastende. Det bemærkes i den forbindelse, at klagerens sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse er indledt [i foråret] 2019. Flygtningenævnet finder, at betingelserne for ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse er opfyldt, da klageren har opnået sin opholdstilladelse ved svig, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1 og § 19, stk. 7, jf. § 26, stk. 1 som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017. Flygtningenævnet har ved afgørelsen heraf henset til de samme omstændigheder som Udlændingestyrelsen i afgørelsen af [vinteren 21/22]. Klageren har således ved sin samtale med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2020 forklaret divergerende om sit asylmotiv som angivet i samtale med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2010, herunder hvornår klagerens konflikt med de syriske myndigheder fandt sted, hvilken ejendom de syriske myndigheder opsøgte, hvor klageren befandt sig i forbindelse med opsøgningen fra de syriske myndigheder, hvem der var tilstede i [hans selvstændige virksomhed], da den blev opsøgt af politiet, hvorvidt der skete eleverne, som var tilstede i [hans selvstændige virksomhed], noget i forbindelse med politiets opsøgning i [hans selvstændige virksomhed], og hvorvidt nogle af klagerens familiemedlemmer blev anholdt af de syriske myndigheder, fordi myndighederne ledte efter klageren. Klageren har om disse divergenser til samtalen [i efteråret 2021] oplyst, at årsagen hertil var, at han ikke forstod tolken. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at klageren til sin samtale med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2010 og i samtalereferatet [foråret] 2020 har oplyst, at han ingen problemer har haft med at forstå tolken og endvidere har underskrevet referatet. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at klageren til sine forlængelsessamtaler [i foråret] 2020 og [i efteråret] 2021 har oplyst, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive dræbt af de syriske myndigheder, fordi han forsøgte at kæmpe for kurdernes rettigheder. Der er herved henset til, at Flygtningenævnet, som ovenfor anført, ikke kan lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund, hvorefter det ikke kan lægges til grund, at klageren har et modsætningsforhold til de syriske myndigheder, som kan begrunde asyl. Heller ikke det forhold, at klageren frygter, at Det Syriske Demokratiske Parti vil have ham til at bære våben og rekruttere klagerens søn og datter, kan føre til en anden vurdering, idet dette alene beror på klagerens egen formodning. Flygtningenævnet tiltræder Udlændingestyrelsens vurdering, hvorefter klageren skal vurderes i forhold til Damaskus, hvor han før sin udrejse har boet og haft forretning og arbejdet igennem flere år. Klageren har således forklaret divergerende omkring, hvor han arbejdede efter endt skolegang. Klageren har til sin samtale med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2010 oplyst, at han efter endt skolegang flyttede til Damaskus og havde en [anden selvstændige virksomhed], som han lukkede i [midten af 2000’erne], hvorefter han etablerede en [selvstændige virksomhed] i Damaskus, som han havde frem til sin udrejse af Syrien i 2010. Til sin samtale med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2021 har klageren derimod oplyst, at [den anden selvstændige virksomhed] lå i [landsby]. Det forhold, at klageren til sin samtale med Udlændingestyrelsen og i Flygtningenævnet har forklaret, at han som kurder ikke kan vende tilbage til Damaskus, fordi man som kurder er uønsket og ikke kan eje noget, kan ikke føre til en anden vurdering. Der er herved henset til, at det af baggrundsoplysningerne, herunder Udlændingestyrelsens notat, Syria, Consequences of illegal exit, Consequences of leaving a civil servant position without notice and the situation of Kurds in Damascus fra juni 2019 fremgår, at der ikke sker diskrimination, herunder social diskrimination, rettet mod kurdere fra den arabiske befolkning i Damaskus, og at kurdere ikke udsættes for diskrimination i deres hverdag, idet kurdere dog føler sig som andenrangs borgere, idet de er nægtet adgang til at praktisere deres kultur og for nogles vedkommende ikke har syrisk statsborgerskab. Af de foreliggende baggrundsoplysninger herunder EASO´s rapport ”Country Gui-dance Syria” fra september 2020 og Udlændingestyrelsens landerapport, Syria, Secu-rity and Socioeconomic situation in the governorates of Damascus and Rural Damas-cus fra oktober 2020 fremgår endvidere, at de syriske myndigheder siden maj 2018 har haft kontrollen over Damaskus by og Rif Damaskus, og at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold, som ikke er af helt midlertidig karakter og at der ikke har været større sikkerheds hændelser i området siden maj 2018. Flygtningenævnet har således også siden juni 2019 vurderet, at de aktuelle forhold i Damaskus og Rif Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Flygtningenævnet er i den forbindelse opmærksom på rapporten fra Amnesty International fra september 2021: ”You´re going to your death”, og at der i sager af denne karakter skal anvendes et forsigtighedsprincip. De syriske myndigheders vurdering af, hvilke borgere der udgør en sikkerhedstrussel, er således præget af vilkårlighed og uforudsigelighed, hvorfor der kan være god grund til at udvise forsigtighed ved bedømmelsen og lade en eventuel begrundet tvivl komme en klager til gode. Afgørelsen af 14. september 2021 fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sagen M.D. And Others v. Russia kan heller ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at der ikke er grundlag for at antage, at der med dommen er taget stilling til, at enhver tvangsmæssig udsendelse til alle dele af Syrien vil udgøre en krænkelse af EMRK artikel 3, men at der er foretaget en vurdering af ansøgernes konkrete forhold, herunder at de er mænd i den militærpligtige alder, med den deraf følgende risiko for indkaldelse til militærtjeneste, som de har modsat sig. Flygtningenævnet tiltræder på denne baggrund, at klageren har opnået sin opholdstilladelse ved svig. Betingelserne for at nægte at forlænge klagernes opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1, er derfor opfyldt. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt nægtelse af forlængelse må antages at virke særligt belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Der skal i den forbindelse foretages en proportionalitetsafvejning af den udviste svig i forhold til de hensyn som fremgår af udlændingelovens § 26, stk. 1. Efter fast praksis ved Flygtningenævnet er der ved opnåelse af opholdstilladelse ved svig udvist en sådan grad af egen skyld, at hensynet til udlændingen selv, herunder om nægtelse af forlængelse må antages at virke særligt belastende ikke tillægges samme vægt i afvejningen som i sager, hvor nægtelse af forlængelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, overvejes på baggrund af andre forhold end svig. Af sagen fremgår, at klageren er født og opvokset i Syrien, som han udrejste fra [da han var i 30’erne] Han har i alt 11 års skolegang i Syrien. Han har arbejde i byggebranchen og [i sin selvstændige virksomhed] og har haft sin egen [anden selvstændige virksomhed] i Damaskus. Han har ingen familie eller venner i Syrien. Klageren har haft lovligt ophold i Danmark i 12 år. Han har alene haft sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet, idet han har arbejdet [i logistikbranchen], været selvstændig [i virksomhed A] og [virksomhed B] i ca. 2½ år. Klageren har ikke dokumenteret, at han har bestået danskprøve 1 og 2. Han taler og skriver lidt dansk. Han har haft frivilligt arbejde i en kirke og hjulpet med [praktiske opgaver for kommunen] i det område, hvor han bor. Han har sin [søn mellem 18-21] og to [andre familiemedlemmer] i Danmark. Klagerens ægtefælle og [antal] mindreårige børn opholder sig i [et europæisk land], hvor de har søgt asyl. Klageren har dokumenteret, at han over for sin læge har oplyst, at han er præget af symptomer på PTSD, heriblandt nedsat koncentrationsevne og læderet hukommelse siden 2011. Flygtningenævnet kan tiltræde, at dette ikke er tilstrækkeligt alvorlige helbredsmæssige forhold, som kan medføre en forlængelse af klagerens opholdstilladelse. Heller ikke det forhold, at klageren bor sammen med sin herboende søn, kan føre til en anden vurdering, idet voksne børn ikke er omfattet af familiens enhed medmindre der er tale om et særligt afhængighedsforhold. Flygtningenævnet finder efter en samlet og konkret vurdering af klagerens personlige forhold sammenholdt med, at klageren har opnået sin opholdstilladelse ved svig, at klageren ikke har en sådan tilknytning til Danmark, at det vil være særligt belastende for klageren at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1 og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Løbenummer: Syri/2022/100/Sahe
