soma202225

Nævnet meddelte i juni 2022 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig asylansøger, der stammer fra Etiopien og Somalia. Ansøgeren er mindreårig. Sagen er sambehandlet med Soma/2022/24. Født i Danmark. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk somali og muslim af trosretning og stammer fra Etiopien og Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgerens mor har som asylmotiv på vegne af ansøgeren henvist til, at hun ved en tilbagevenden til enten Somalia eller Etiopien frygter omskæring. Ansøgerens mor har til støtte herfor oplyst, at omskæring foregår i Somalia og i det somaliske miljø i Etiopien, samt at hun selv er omskåret. Ved en tilbagevenden til hjemlandet vil ansøgerens mor blive presset af slægtninge og naboer til at lade sine døtre omskære, og hverken hun eller ansøgerens far vil i Somalia eller Etiopien kunne modsætte sig omskæring. Ansøgerens mor har endelig oplyst, at denne kultur er tilsvarende i Kenya, hvorfor hendes døtre også risikerer omskæring i Kenya. Ansøgerens far har som asylmotiv på vegne af ansøgeren henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at ansøgeren og hendes søster vil være uden beskyttelse i Somalia, herunder at de risikerer omskæring, tvangsægteskab, voldtægt samt diskrimination. Ansøgerens far har til støtte herfor oplyst, ansøgeren og hendes søster er født udenfor ægteskab, og at der ikke er nogen klaner til at beskytte dem, hvorfor de vil være tvunget til at søge beskyttelse hos andre klaner. Indledende bemærkninger. Det fremgår af sagen, at Udlændingestyrelsen [i vinteren 21/22] meddelte ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Udlændingestyrelsen lagde i den forbindelse til grund, at ansøgerens moder – uanset at hun hævdede at være etiopisk statsborger – var kenyansk statsborger, og at ansøgeren også havde mulighed for at opnå statsborgerskab i Somalia, idet faderen havde oplyst at have statsborgerskab i Somalia. I forlængelse heraf vurderede styrelsen ansøgeren asylretligt i forhold til Kenya og Somalia, men ikke i forhold til Etiopien. Det fremgår af styrelsens afgørelse, at styrelsen ved vurderingen af, at ansøgerens moder var fra Kenya i realiteten udelukkende lagde vægt på en sprogundersøgelse, der var foretaget [i sommeren] 2014 af den svenske sproganalysevirksomhed Sprakab. I den forbindelse skal nævnet bemærke, at det forhold, at styrelsen i sin afgørelse – som begrundelse for antagelsen om, at ansøgerens moder er fra Kenya – henviser til, at Flygtningenævnet [i foråret] 2015 ikke kunne lægge til grund, at ansøgerens moder var fra Etiopien, ikke kan begrunde den (modsætnings)slutning, at ansøgerens moder derfor må være fra Kenya. At denne slutning ikke kan foretages, skyldes også, at nævnet i sin afgørelse [i foråret] 2015 anførte, at det på baggrund af det foreliggende ikke fandtes muligt at afklare ansøgerens oprindelsesland. Om den bevismæssige værdi af en sprogundersøgelse. Som anført fremgår det af sagen, at Sprakab [i sommeren] 2014 har foretaget en sprogundersøgelse af ansøgerens moder. Undersøgelsen bygger på en ”Audio file” med en længde på 19 minutter og 43 sekunder, der er optaget [i sommeren] 2014 i forbindelse med ansøgerens moders oplysnings- og motivsamtale, og i Udlændingestyrelsens anmodning til Sprakab om en sprogundersøgelse anføres det, at ”Suspected background: Somalia or Somaliland”. Sprogundersøgelsen er foretaget af en analytiker, der i undersøgelsen er angivet som ea20, og to lingvister [(lingvist A og lingvist B)]. På baggrund af en analyse af bl.a. ”phonological features”, grammatical features” og ”lexical features” vurderes det i sprogundersøgelsen, at ansøgerens moder med en meget høj grad af sandsynlighed er fra det nordøstlige Kenya, og at der er en meget lav sandsynlighed for, at moderen (som hævdet af hende) er fra [by] i det østlige Etiopien. I en kommentarboks, der hedder ”1.3 Summary of findings” anføres bl.a., at ”The speaker has mastered Somali on a native speaker level. She spoke a south Somali variety spoken in northeast Kenya. Her language use was not congruent with Somali as spoken in east Ethiopia. The speaker’s stated linguistic background is assessed to be very unlikely”. Flygtningenævnet finder, at en vurdering af, hvilket land (eller område) en asylansøger kommer fra, ikke udelukkende – som Udlændingestyrelsen reelt har gjort i den foreliggende sag – kan bygge på konklusionen i en sprogundersøgelse, jf. herved også præmis 20, 46 og 48 i The Supreme Court judgment af 21. maj 2014, Secretary of State for Home Department v MN and KY, 2014 UKSC, der også angik anvendelsen af en sprogundersøgelse foretaget af Sprakab. Det anførte gælder uanset med, hvilken grad af sandsynlighed det i sprogundersøgelsen angives, at en asylansøger kommer fra et bestemt land eller område (f.eks. det nordøstlige Kenya). Samtidig skal Flygtningenævnet bemærke, at en sprogundersøgelse i det enkelte tilfælde kan tillægges betydelig vægt i den bevismæssige vurdering af, hvor en asylansøger kommer fra, hvis undersøgelsen indeholder en klar, detaljeret og begrundet sproglig analyse af asylansøgerens sproglige kundskaber, og som fører til en vurdering i sprogundersøgelsen om, at den pågældende asylansøger med høj grad eller meget høj grad af sandsynlighed kommer fra et bestemt land eller område. Flygtningenævnet skal i øvrigt bemærke, at det forhold, at (sprog)analytikeren, der har deltaget i sagens sprogundersøgelse, er anonym, idet den pågældende ikke er angivet ved sit navn, men alene er identificeret som ea20, ikke kan begrunde, at nævnet (eller Udlændingestyrelsen) ikke kan anvende sprogundersøgelsen ved vurderingen af, hvor ansøgerens moder kommer fra. Det skyldes det forhold, at der ikke er tale om anonym bevisførelse som sådan, da de to lingvister, der også deltog i sprogundersøgelsen, er identificeret ved navn, ligesom analytikerens og de to lingvisters kvalifikationer er beskrevet nærmere i sprogundersøgelsen. Hertil kommer, at den virksomhed, der har foretaget sprogundersøgelsen (Sprakab) fremgår af sagen, ligesom virksomhedens arbejdsmetoder og sproglige analyse fremgår af undersøgelsen. Om ansøgerens moder kommer fra Etiopien eller Kenya. Flygtningenævnet finder i lyset af det, der er anført ovenfor og under hensyn til det nærmere indhold af sprogundersøgelsen – hvori det anføres, at ansøgerens moder med meget høj grad af sandsynlighed kommer fra det nordøstlige Kenya – at der er en formodning for, at ansøgerens moder kommer fra Kenya. Flygtningenævnet finder dog efter en samlet vurdering af ansøgerens moders fremtræden for nævnet og moderens korrekte besvarelse af de ganske mange spørgsmål, der blev stillet af nævnet, om etiopiske forhold, at moderen har tilbagevist denne formodning. Nævnet lægger således til grund, at ansøgerens moder kommer fra Etiopien ([by] i den østlige del af Etiopien, der er beliggende [region]) og har etiopisk statsborgerskab. I forlængelse heraf bemærkes, at Flygtningenævnet finder, at ansøgeren efter den gældende etiopiske statsborgerskabslov fra 2003 kan opnå etiopisk statsborgerskab, da ansøgerens moder er etiopisk statsborger, jf. bl.a. Ministerie van Buitenlandse Zaken, Country of Origin Information Report Ethiopia (February 2021), side 57, samt Report on citizenship: Etiopia, Zecharias Fassil (April 2020), s. 14 f. Derfor skal ansøgeren vurderes asylretligt i forhold til Etiopien. Vurdering vedrørende omskæringsrisiko i forhold til Somalia. Af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført i den påklagede afgørelse, kan Flygtningenævnet tiltræde, at ansøgeren har mulighed for at opnå somalisk statsborgerskab via ansøgerens faders statsborgerskabsforhold. Derfor skal ansøgeren vurderes asylretligt i forhold til Somalia, i hvilken forbindelse nævnet vil foretage en vurdering af risikoen for, at ansøgeren vil blive omskåret i Somalia, idet nævnet kan tiltræde det, som styrelsen har anført i den påklagede afgørelse vedrørende de øvrige forhold (voldtægt mv.), som ansøgeren har påberåbt sig som asylgrundlag. I den forbindelse skal nævnet bemærke, at ansøgerens far er meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af [bestemmelse i udlændingeloven], og således ikke vil kunne tilbagerejse til Somalia sammen med ansøgeren, dennes søster og ansøgerens moder. Ved vurderingen af, om ansøgeren vil være i risiko for at blive omskåret i Somalia har nævnet lagt vægt på, at det i EUAA’s Country Guidance: Somalia (June 2022), s. 113, er anført, at ”In Somalia, FGM is almost universally practiced throughout the country. This practice has remained pervasive and constitutes a strong social norm because it is considered as a requirement for marriage for girls. FGM is seen as a way for families to gain social acceptance … A survey of 2020 indicated that 99% of Somali women eged 15-49 have undergone FGM. The majority of girls (71%) are circumcised between ages 5-9”. Endvidere har nævnet ved vurderingen lagt vægt på, at det i UNICEF’s publikation Towards ending harmful practices in Africa (June 2022), fremgår, at der de seneste 10 år – trods en indsats for at eliminere FGM i Afrika – ikke er sket en ændring i forhold til, hvor mange procent af pigerne i Somalia mellem 15-19 år, der er blevet omskåret. Det fremgår således af publikationen, at ca. 98 pct. af pigerne i Somalia i den nævnte aldersgruppe er omskåret. På den anførte baggrund – og uanset det forhold, at ansøgerens moder har oplyst, at hun er imod omskæring, og at hun vil modsætte sig, hvis nogen siger, at de vil omskære ansøgeren – finder nævnet, at ansøgerens moder som en enlig kvinde uden netværk i Somalia med to små døtre på [0-5 år] der i øvrigt tilhører en mindre klan ([klannavn] efter døtrenes fader), vil have vanskeligt ved at modstå omgivelsernes pres i forhold til, at hun skal lade sin to døtre omskæres. Vurdering vedrørende omskæringsrisiko i forhold til Etiopien. Som anført ovenfor skal ansøgeren (også) vurderes asylretligt i forhold til Etiopien. I den forbindelse har ansøgerens moder anført, at hun frygter, at ansøgeren vil blive omskåret i Etiopien. Ved vurderingen af, om ansøgeren vil være i risiko for at blive omskåret i Etiopien har nævnet lagt vægt på, at det i EUAA’s rapport om Female Genital Mutilation/Cutting in Ethiopia (May 2022), s. 20, er anført, at ”the Somali and Afar are the ethnic groups with the highest prevalence of FGM/C among women aged 15-49 (above 98%)…”, hvorved bemærkes, at nævnet har lagt til grund, at ansøgerens moder kommer fra [by] i den østlige del af Etiopien, der er beliggende i regionen […]. På denne baggrund – og uanset det forhold, at ansøgerens moder har oplyst, at hun er imod omskæring, og at hun vil modsætte sig, hvis nogen siger, at de vil omskære ansøgeren – finder nævnet, at ansøgerens moder i Etiopien med to små døtre på [0-5 år] vil have vanskeligt ved at modstå presset fra navnlig moderens [familiemedlem] i forhold til, at hun skal lade sin to døtre omskæres. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt til grund, at det var ansøgerens moders [familiemedlem], som moderen er opvokset hos, der bestemte, at moderen skulle omskæres, ligesom det var [familiemedlemmet], der bestemte, at alle pigerne i familien skulle omskæres. I forlængelse heraf bemærkes, at det forhold, at det af UNICEF’s publikation Towards ending harmful practices in Africa (June 2022), fremgår, at der i Etiopien de seneste 10 år er sket et fald fra lidt over 70 pct. til lidt under 50 pct. i forhold til, hvor mange procent af pigerne i Etiopien mellem 15-19 år, der er blevet omskåret, ikke kan føre til en ændret vurdering i forhold til, om ansøgeren vil være i risiko for at blive omskåret i Etiopien. Konklusion. På den anførte baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at ansøgeren ved en udsendelse til Somalia eller Etiopien vil være i risiko for at blive omskåret, hvorfor Flygtningenævnet meddeler ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Løbenummer: Soma/2022/25