Nævnet stadfæstede i juni 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 1998 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens daværende § 7, stk. 2. Klageren blev i 2020 idømt fængsel i 2 år for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 121, § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, og til dels stk. 2, § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, jf. § 247, stk. 1, § 266, § 291, stk. 1, § 285, stk. 1, jf. § 276 a, og § 288, stk. 1, nr. 1, knivlovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 1, lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, og § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, og liste B, nr. 43. Klageren blev samtidig udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig, jf. udlændingelovens § 22, nr. 2 og nr. 6, jf. § 32, stk. 4, nr. 7. Dommen blev stadfæstet [i vinteren 2020/2021] med den ændring, at straffen blev fastsat til 1 år og 9 måneders fængsel med indrejseforbud gældende i 12 år. Flygtningenævnet udtalte:”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Somalia. Klageren er etnisk somali, tilhører klanen [klan] og er oprindelig muslim fra Mogadishu, Somalia. Klageren bekender sig ikke til nogen religion. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at opleve konsekvenser som følge af, at han har tilegnet til en kristen levestil. Til støtte herfor har klageren oplyst, at han fandt interesse i kristendommen, mens han boede på forskellige institutioner og i fængslet. Klageren har gået i kirke samt til gudstjeneste, og han spiser svinekød. Dette er der ingen tolerance for i Somalia. Klageren er bange for at skulle leve i et muslimsk land, hvor han vil være særlig eksponeret. Klageren frygter at blive fængslet, at blive tvunget til koranundervisning samt at blive nægtet mad. Klageren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af de somaliske myndigheder, grundet sin fars konflikt. Til støtte herfor har klageren oplyst, at hans far har været politisk aktiv i 1990’erne, at faren nu er eftersøgt, og at faren har modtaget trusler om, at hans sønner vil blive henrettet på baggrund af hans politiske konflikt med myndighederne, hvorfor klageren frygter repressalier herfor. Klageren ved ikke, hvilke politiske aktiviteter faren har deltaget i, eller, hvem faren har udført politiske aktiviteter for. I Somalia vil klageren blive spurgt til sine klanforhold, hvorved folk hurtigt kan finde ud af, hvem han er, og derved finde ud af hans fars politiske aktiviteter i landet. Klageren har som asylmotiv videre henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter sine onkler, [A] og [B], idet de er medlemmer af al-Shabaab. Til støtte herfor har klageren oplyst, at han frygter, at onklerne vil tvangsrekruttere ham til al-Shabaab. Klageren ved ikke, hvor i Somalia onklerne befinder sig, da klagerens familie ikke har haft kontakt til onklerne i mange år. Klagerens far har ikke været på talefod med onklerne. Onklerne har dog kontakt til andre familiemedlemmer, der bor i Europa. Klagerens mor har kontakt til disse familiemedlemmer, hvorfor klageren har viden om onklernes kontakt til disse. Klageren ved derfor også, at onklerne er bekendte med, at klageren spiser svinekød, og at klageren er udvist af Danmark. Onklerne har desuden tilkendegivet, at de vil genopdrage klageren, når han vender tilbage til Somalia. Klageren frygter, at onklerne vil få viden om, at han har interesse for kristendommen, og at onklerne vil tvinge ham til at lære koranen udenad. Klagerens fars udrejse af Somalia bliver desuden anset som forræderisk af farens familie, hvorfor klageren tror, at onklerne har en konflikt med faren. Med hensyn til klagerens asylmotiv om, at han har en konflikt med sine onkler, [A] og [B], i Somalia, idet de skulle have tilkendegivet, at de vil ”genopdrage” klageren, når han kommer til Somalia, findes dette at bero på klagerens egen formodning. Efter klagerens forklaring bygger hans formodning alene på, at han i forbindelse med sin fars begravelse [i vinteren 2021/2022], talte med sin moster, der sagde, at han ikke skulle tage til Somalia på grund af onklerne – som klageren selv har forklaret, hverken han eller hans mor har haft nogen kontakt til. Klageren har heller ikke fået nogen henvendelse eller trusler fra onklerne. Klageren har heller ikke sandsynliggjort, at hans onkler i Somalia er tilknyttet al-Shabaab, og at de ønsker, at klageren bliver tilknyttet eller rekrutteret af al-Shabaab. Klagerens forklaring herom er uden ydre holdepunkter og kan ikke lægges til grund. Med hensyn til klagerens asylmotiv om, at han har en konflikt med personer eller myndighederne i Somalia som følge af klagerens fars politiske aktiviteter, bemærker Flygtningenævnet, at klagerens far [i sommeren] 1997 blev meddelt opholdstilladelse i henhold til udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af de generelle forhold på daværende tidspunkt i Mogadishu, Somalia, men ikke i henhold til udlændingelovens § 7, stk. 1. Udlændingemyndighederne lagde således til grund, at klagerens far ikke havde været udsat for konkrete eller individuelle overgreb af en sådan karakter, at der kunne meddeles opholdstilladelse efter § 7, stk. 1. Flygtningenævnet kan derfor heller ikke lægge til grund, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia som følge af klagerens fars forhold skulle være i en asylbegrundende situation. Med hensyn til klagerens asylmotiv om, at han har interesse i kristendommen finder Flygtningenævnet ikke, at dette kan være asylbegrundende. Nævnet bemærker herved, at klageren dels ikke er døbt, ikke er medlem af Folkekirken eller iøvrigt konverteret, dels har klageren et yderst begrænset kendskab til kristendommen. Heller ikke de generelle forhold i Mogadishu, Somalia, kan – om end alvorlige – i sig selv være asylbegrundende. På den baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller behandling fra de somaliske myndigheder eller andre omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2. Da der herefter ikke foreligger grunde, der forhindrer at udsendelse kan ske, som anført i udlændingelovens § 31, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse”. Løbenummer: Soma/2022/23/jnsa
