Nævnet stadfæstede i juli 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst første gang i 2010 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren blev i 2017 idømt behandlingsdom uden længstetid for overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 21, § 232, § 260, nr. 1 og knivlovens § 16, stk. 1 samt udvist af Danmark for bestandig.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Iran. Klageren er etnisk [etnicitet]og [religion] fra Kermanshah, Iran. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder, der tidligere har fængslet og tortureret ham, idet myndighederne beskylder klageren for at have hjulpet modstandere af regimet, idet klageren er indrejst i Iran med et falsk id-dokument, og idet de iranske myndigheder er bekendt med klagerens ægtefælles konversion til [religion]. Klageren har videre henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran vil blive undertrykt på grund af sin religion. Flygtningenævnet kan for så vidt angår de asylmotiver, som klageren påberåbte sig i tilknytning til sin første udrejse af Iran i 2010, i det hele henholde sig til nævnets afgørelser af [foråret] 2011 og [vinteren 11/12] , hvorved klageren blev meddelt afslag på asyl. Flygtningenævnet tiltræder Udlændingestyrelsens vurdering af afgørelsen af [foråret] 2020, hvorefter klagerens forklaring om asylmotivet vedrørende begivenhederne efter udsendelsen til Iran i [årstal] ikke kan lægges til grund. Nævnet har ligesom Udlændingestyrelsen lagt vægt på, at klageren har afgivet forskellige forklaringer om centrale dele af asylmotivet under sagens behandling. Klageren har således som anført af Udlændingestyrelsen navnlig afgivet forskellige forklaringer om, hvorvidt han har været aktiv i politiske partier i Iran, baggrunden for at han ved indrejsen i Iran i [årstal] blev tilbageholdt og afhørt af de iranske myndigheder i lufthavnen i Teheran, længden af og omstændighederne i forbindelse med tilbageholdelsen i lufthavnen i Teheran, herunder om klageren under tilbageholdelsen blev udsat for fysiske overgreb, forholdene i cellen i fængslet i Kermanshah og omstændighederne i forbindelse med løsladelsen. Også klagerens forklaring om forløbet efter løsladelsen fra fængslet i Kermanshah bærer præg af klagerens forskellige forklaringer, herunder om omstændighederne i forbindelse med overvågning af klageren, hvilke personer fra klagerens familie der blev udsat for overgreb af de iranske myndigheder efter klagerens fornyede udrejse og om, hvordan klageren efter udrejsen blev bekendt med sin families angivelige problemer med myndighederne. Først under mødet i Flygtningenævnet har klageren forklaret, at han ved ankomsten til Iran i [årstal] blev beskyldt for at have været agent for [land A] og for at have opholdt sig i [land A]. Klageren har ligeledes under mødet i Flygtningenævnet forklaret, at han i forbindelse med løsladelsen fra fængslingen i Kermanshah fik oplyst, at han havde fået en dom på 5 års fængsel for bl.a. spionage til fordel for [land A] og for deltagelse i demonstrationer. Under mødet i nævnet har klageren endvidere forklaret, at han under fængslingen i Kermanshah blev udsat for slag med knyttet hånd af fængslets indsatte, hvilket ikke harmonerer med referatet fra klagerens § 31-samtale [i vinteren 20/21?]. Det forekommer desuden usandsynligt, at en person dømt for bl.a. spionage bliver løsladt fra fængslet mod kaution i en uges tid forud for fortsat afsoning. Samlet set er der tale om så mange og så omfattende udbygninger og divergenser mv., at klagerens forklaring om sine konflikter med de iranske myndigheder i tilknytning til indrejsen i [årstal] ikke kan lægges til grund uanset den udarbejdede torturundersøgelse fra [årstal] og uanset de oplysninger, der foreligger om klagerens psykiske sygdomstilstand. Flygtningenævnet finder heller ikke, at den omstændighed, at klageren er [etnicitet] og kommer fra en familie, der tilhører trosretningen [religion], og at han fortsat vedkender sig denne tro, kan føre til en anden vurdering. Nævnet har herved lagt vægt på indholdet af de foreliggende baggrundsoplysninger om de generelle forhold for [religiøs gruppe] i Iran.[…] De generelle forhold for [religiøs gruppe] i Iran kan således ikke føre til asyl, uanset at forholdene for [religiøs gruppe] i Iran er vanskelige og præget af en vis forskelsbehandling i forhold til shia-muslimer, idet der er tale om et tolereret religiøst mindretal i Iran. Der foreligger heller ikke oplysninger om klagerens individuelle forhold, der kan indebære, at han på grundlag af sin tilknytning til [religion] skal anses for særlig udsat for forfølgelse eller asylbegrundende overgreb i Iran, herunder at han vil blive anset for frafalden muslim. Nævnet har herunder lagt vægt på, at klageren har oplyst, at han har tilhørt [religionen] hele livet. Oplysningerne om klagerens helbredsmæssige forhold samt familiemæssige og øvrige tilknytning til Danmark er ikke forhold, der kan danne grundlag for asyl. Klageren har herefter ikke sandsynliggjort, at han har behov for international beskyttelse mod at blive forfulgt i Iran, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer at blive udsat for overgreb som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 2. Udlændingelovens § 31 er herefter ikke til hinder for, at klageren udsendes til Iran. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”Iran/2022/40/ROZ
