Nævnet stadfæstede i januar 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende et ægtepar samt et barn fra Syrien. Sagen er sambehandlet med Syri/2022/10/DH. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: ”Klagerne er etniske kurdere og muslimer fra Syrien. Klagerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte den [dato i foråret] 2016 klagerne opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste den mandlige klager som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede at blive tvunget til at slå andre ihjel, idet han var blevet opsøgt af en kurdisk gruppe, der ville rekruttere ham. Han henviste derudover til han i 2013 blev opsøgt af efterretningstjenesten, der forsøgte at rekruttere ham til at dele oplysninger med som følge af hans arbejde på et hotel i Damaskus. De kvindelige klager henviste som asylmotiv til, at den mandlige klagere var eftersøgt af efterretningstjenesten, idet hans navn var blevet forvekslet med et navn på en person, som var eftersøgt. Endelig henviste klagerne til de generelle forhold. Udlændingestyrelsen har den [dato i sommeren] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagernes opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Den mandlige klager har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at han frygter, at han vil blive tilbageholdt af de syriske myndigheder. Han har til støtte herfor oplyst, at hans mor i slutningen af 2016 blev opsøgt af myndigheder, der spurgte, hvor han betafandt sig og gav hans mor besked om at sige til ham, at han skulle henvende sig til de syriske myndigheder i det område, hvor sikkerhedstjenesten holder til. Han har derudover oplyst, at han og hans familie aldrig har haft et tilhørsforhold til Syrien, idet de tidligere har været registreret som makhumin og ajanib fra [klagernes hjemby og -provins i Syrien] og derfor altid er blevet betragtet som udlændinge. Den kvindelige klager har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at hun frygter, at den mandlige klager vil blive tilbageholdt af myndighederne, fordi han er efterstræbt af både de syriske myndigheder og af kurdiske grupperinger, da han ikke ønsker at samarbejde med dem. Flygtningenævnet skal foretage en vurdering af, om klagerne er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagernes forklaringer om deres asylmotiver til grund. Klagerne har overfor Udlændingestyrelsen under samtaler afgivet divergerende oplysninger blandt andet om, hvorvidt den mandlige klager har været anholdt af de syriske myndigheder, og hvilken betydning det havde for den mandlige klager, at hans navn blev forvekslet med en anden person, som var efterstræbt af myndighederne. Den mandlige klager har udbygget sin forklaring omkring at være opsøgt af efterretningstjenesten for nævnet, idet han for nævnet har oplyst, at han blev tilbageholdt og taget med af efterretningstjenesten 2-3 gange og ved en episode var tilbageholdt i 10 timer. Klagerne har også afgivet divergerende oplysninger om, hvorvidt den mandlige klager tillige er efterstræbt af kurdiske grupper, herunder har klagerne afgivet modstridende oplysninger om, hvorvidt den mandlige klager blev opsøgt i hjemmet af kurdiske grupper, og hvem der var til stede under disse eventuelle opsøgninger. Det beror således på klagernes egne formodninger, at den mandlige klager skulle være i et modsætningsforhold til de syriske myndigheder, som angiveligt skulle efterstræbe ham. Nævnet lægger blandt andet vægt på, at klagernes huse aldrig har været udsat for ransagninger, og at den mandlige klager aldrig har været anholdt, ligesom de syriske myndigheder ikke opsøgte ham i perioden fra 2013 til udrejsen i 2015. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at klagerne har forklaret divergerende om, hvorvidt det var de syriske myndigheder eller kurdiske grupper, der opsøgte den mandlige klagers mor i 2016/2017, ligesom nævnet bemærker, at den mandlige klagers mor ikke blev truet under opsøgningen, og at det alene foregik 1 gang, indtil moderens udrejse 6 måneder senere. Nævnet bemærker endvidere, at det beror på den mandlige klagers mors egen formodning, at hun blev opsøgt. Det beror ligeledes på klagernes egne formodninger, at den mandlige klager skulle være i et modsætningsforhold til kurdiske grupper, og at han skulle være efterstræbt af disse. Nævnet bemærker i den forbindelse, at opsøgningen fra de kurdiske grupper skete overfor alle kurdere i området, hvor klagerne boede og var af generel karakter, og at de mulige opsøgninger aldrig har resulteret i overgreb, idet personerne gik deres vej, da klageren oplyste, at han ikke ønskede at kæmpe for kurderne. Efter baggrundoplysningerne kan Flygtningenævnet heller ikke lægge til grund, at klagerne risikerer asylbegrundende overgreb, fordi de er kurdere, der har opnået syrisk statsborgerskab og er udrejst illegalt med deres 3 mindreårige børn. I relation til at klagernes ældste søn og andre familiemedlemmer har uddraget sig militærtjeneste er spørgsmålet, om klagerne af denne grund risikerer at blive tilbageholdt af de syriske myndigheder ved deres tilbagevenden til Syrien. For så vidt angår risikoen for, at såkaldte Draft evaders familiemedlemmer bliver udsat for overgreb mv. fremgår følgende af European Asylum Support Offices rapport fra april 2021 (Syria, Military service), side 33 f.: ”4.1 Draft evaders … 4.1.2. Potential consequences for family members Regarding the treatment of family members, sources differ in their assessment. While several sources stated that family members of draft evaders would not face any consequences, other sources indicated that they would face house searches, pressure and harassment from military police or intelligence services to reveal the whereabouts of male relatives wanted for military service. In some cases, family members have been arrested or required to report to an intelligence service branch for questioning. In a February 2021 interview with EASO, an international humanitarian organization working in Syria mentioned a case in which the authorities conditioned the granting of security clearance required for renewing a lease agreement by requiring the applicant to provide information on the whereabouts of male relatives wanted for military service. Suhail Al-Ghazi assessed that family members of draft evaders from areas loyal to the GoS won’t face the same kind of harassment as those originating in former opposition-held areas." Det bemærkes, at det, der er anført i European Asylum Support Offices rapport fra november 2021 (Country Guidence: Syria), side 80 f., vedrørende risikoen for, at såkaldte militærunddrageres familiemedlemmer bliver udsat for overgreb mv., ikke ændrer ved det, at der anført i den citerede rapport fra april 2021. På denne baggrund må det ved vurderingen af, om klagerne ved en tilbagevenden til Syrien risikerer overgreb mv. fra de syriske myndigheders side som følge af klagernes ældste søn og øvrige familiemedlemmers militærunddragelse, tages i betragtning, at den kvindelige klagers forældre fortsat bor i Syrien, og at de ikke er opsøgt af de syriske myndigheder. Den mandlige klagers mor har endvidere boet i [klagernes hjemby] indtil 2017, hvor hun efter det oplyste ikke er opsøgt som følge af den mandlige klagers brødres unddragelse fra militærtjeneste. Når det anførte sammenholdes med, at der ikke foreligger andre belastende oplysninger om klagernes ældste søn og øvrige familiemedlemmer f.eks. om deres tilknytning til oprørsgrupper mv., tiltræder Flygtningenævnet – under behørig hensyntagen til forsigtighedsprincippet – at klagerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for individuel forfølgelse eller i risiko for overgreb af de syriske myndigheders omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Klagerne har afgivet divergerende oplysninger under deres samtaler med Udlændingestyrelsen om, hvorvidt de har boet i Damaskus eller alene har opholdt sig der i perioder i forbindelse med arbejde. Af samtalerne har klagerne blandt andet oplyst, at børnene er født i [klagernes hjemby], at de alene har gået i skole der, og at de ikke har boet i Damaskus. Endvidere fremgår det af klagernes oplysninger til Udlændingestyrelsen, at begge klagernes familier stammer fra [klagernes hjemby], hvor den mandlige klagers familie har et familiehus, hvori klagerne også har boet. For nævnet har klagerne afgivet forklaringer omkring deres faste base i [klagernes hjemby], herunder at de var fattige, og at den mandlige klager og hans brødre samt far i perioder rejste til Damaskus for at arbejde og tjene penge til familierne, som forblev i [klagernes hjemby]. Klagerne har tillige forklaret, at de aldrig har været bopælsregistreret i Damaskus og at han senest har arbejdet i Damaskus i 2013. De divergerende oplysninger omkring bopæl i Damaskus/[klagernes hjemby], har klagerne for nævnet givet en troværdig forklaring på. Klagernes opfattelse af, at de skal vurderes asylretligt i forhold til [klagernes hjemby], er ligeledes støttet af dokumenter fremlagt for nævnet omkring deres status som kurdere, og forklaringen omkring deres rettigheder i den forbindelse. På den baggrund lægger Flygtningenævnet til grund, at klagerne og deres mindreårige barn asylretligt skal vurderes i forhold til [klagernes hjemby] i Syrien. På denne baggrund hjemviser Flygtningenævnet sagen til Udlændingestyrelsen.” Syri/2022/9/DH
