Nævnet omgjorde i januar 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien, således at vedkommende har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 1. Sagen er sambehandlet med Syri/2022/7. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: "Klageren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra [By], Rif-Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men har oplyst, at hun har deltaget i flere demonstrationer mod det syriske regime. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2015 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klagerens mor som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede overgreb, dels som følge af hendes sønners manglende efterlevelse af indkaldelse til militærtjeneste, dels som følge af, at hun har hjulpet oprørerne med vand, mad og pleje. Familiens bopæl blev tre gange opsøgt af nationalforsvaret, hvorunder der blev fremsat trusler over for klageren, ægtefællen og datteren som følge af, at klagerens sønner havde unddraget sig militærtjeneste, samt fordi klageren havde støttet oprørerne. Klageren har fra tidligere naboer fået oplyst, at familiens hus er blevet ransaget og efterfølgende [beskadiget]. Udlændingestyrelsen har [i foråret] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse fortsat henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive tilbageholdt, kidnappet og voldtaget af medlemmer af det syriske regime, idet hendes brødre har unddraget sig militærtjeneste. Klageren har til støtte herfor oplyst, at familien blev opsøgt på deres bopæl, samt at hun blev forfulgt på vej til skole. Klageren har endvidere henvist til, at hun er en enlig, ung og smuk kvinde, hvorfor myndighederne med det samme vil tage hende. Klageren frygter videre, at hun ved en tilbagevenden vil blive tvangsgift og skilt fra sin ægtefælle. Klageren har endvidere henvist til, at hun har deltaget i flere demonstrationer i både Syrien og Danmark, hvorfor hun frygter at være eftersøgt på baggrund heraf. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder EASOs rapport: Country Guidance: Syria, fra september 2020, Udlændingestyrelsens rapport: Syria, Security and socio-economic situation in the governorates of Damascus and Rural Damascus fra oktober 2020 og Dansk Flygtningehjælps Landeprofil om Syrien juni 2021 tiltræder Flygtningenævnet, at der er grundlag for at inddrage klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, som følge af de generelle forhold i Rif-Damaskus området. Flygtningenævnet er opmærksom på rapport fra Amnesty International fra september 2021, ”You´re going to your death”, men finder, at den ikke kan føre til en anden vurdering. Afgørelsen af 14. september 2021 fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sagen M.D. And Others v. Russia kan heller ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at der ikke er grundlag for at antage, at der med dommen er taget stilling til, at enhver tvangsmæssig udsendelse til alle dele af Syrien vil udgøre en krænkelse af artikel 3 i EMRK, men at der er foretaget en vurdering af ansøgernes konkrete forhold, herunder at de er mænd i den militærpligtige alder, med den deraf følgende risiko for indkaldelse til militærtjeneste, som de har modsat sig. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8. Af EMRK artikel 8 fremgår, at enhver har ret til respekt for sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. Klageren indrejste i Danmark i 2015 og har opholdt sig her i landet i 6 år. Klageren indrejste som mindreårig med sin mor. Klageren har boet sammen med en mand fra Syrien siden oktober 2020, og de blev gift i [sommeren] 2021 og venter barn. Klageren har sine forældre og [antal] ældre brødre i Danmark. Brødrene er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Moderens opholdstilladelse er nægtet forlænget [i foråret] 2021, og faderen er familiesammenført med moderen. Klageren har også en onkel og dennes familie i Danmark. Klageren har i Danmark været under uddannelse, og hun går for tiden på [navn på skole]. Hun har været i gang med andre uddannelser, som hun har afbrudt, da hun ikke kunne finde en læreplads. Hun forstår og taler dansk. Hun er medlem af foreningen [navn på forening] i Danmark. Hun har ikke helbredsmæssige problemer ud over psykiske mén fra tiden i Syrien. Klageren er født og opvokset i Syrien, hvor hun boede og gik i skole indtil sin udrejse, da hun var [under 18] år gammel. Klageren har ikke familie i hjemlandet. Flygtningenævnet finder på baggrund af det ovenfor anførte, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse er et indgreb i klagerens udøvelse af sin ret til familie- og privatliv efter artikel 8, stk. 1, og at dette indgreb har hjemmel i udlændingeloven § 11, stk. 2, 2. pkt. Flygtningenævnet finder videre, at lovgrundlaget for indgrebet er legitimt og varetager den offentlige interesse i at opretholde en effektiv immigrationskontrol. Flygtningenævnet bemærker derudover, at en håndhævelse af udlændingelovens § 7, stk. 2, og § 11, stk. 2, 2. pkt., der blandt andet er indført for at afstemme beskyttelsen med behovet, udgør et anerkendelsesværdigt formål og kan begrunde indgreb efter artikel 8, stk. 2. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagerens rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne legitime formål. Der skal i den forbindelse foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i en inddragelse over for intensiteten af det indgreb, en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil indebære i klagerens ret til privat- og familieliv. Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at indgreb i udlændingens privat- og familieliv skal stå i rimeligt forhold til de formål, indgrebet skal varetage. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i EMRK artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der altså foretages en vurdering af statens interesse i at foretage indgrebet over for intensiteten af indgrebet i klagerens ret til privat- og familieliv. Flygtningenævnet finder, at klageren ikke har opnået en særlig stærk tilknytning til Danmark. Nævnet har herved lagt vægt på længden af klagerens ophold i Danmark, hvor hun har gået i skole samt det forhold, at hun ikke fremstår velintegreret. Hun taler og skriver dansk. Hun har haft sine formative år i Syrien og kun få af ungdomsårene i Danmark. Nævnet har tillige lagt vægt på, at klagerens tilknytning til hjemlandet er stærk, idet hun har boet der det meste af sit liv. Hun har ikke helbredsmæssige problemer ud over psykiske mén fra tiden i Syrien. Klageren har sin familie i Danmark, og hun er efter nægtelsen af forlængelsen af opholdstilladelsen blevet gift med en syrisk mand. Hun har ikke familie i hjemlandet. Efter EMRK udgør forholdet mellem voksne familierelationer som udgangspunkt ikke ”familieliv” efter artikel 8, medmindre der foreligger elementer af afhængighed mellem de pågældende, der går videre end de normale følelsesmæssige bånd, hvilket ikke er tilfældet i denne sag. At klageren er forlovet i Danmark og alene har boet sammen med sin forlovede og nu ægtefælle i en kortere periode kan heller ikke medføre, at klageren har en særlig tilknytning til Danmark. Nævnet ligger herved vægt på tidspunktet for ægteskabets indgåelse og længden af det forudgående samliv. Herefter finder Flygtningenævnet efter en samlet afvejning af klagerens og den danske stats interesse over for hinanden, at det ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i Danmark, jf. herved navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 eller artikel 3. I forhold til EMRK artikel 3 har Flygtningenævnet lagt vægt på baggrundsoplysningerne omkring behandlingsmuligheder i Syrien. Flygtningenævnet har også lagt vægt på, at der ikke er tale om alvorlige helbredsmæssige problemer. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om klageren opfylder betingelserne for at kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, på baggrund af individuelle forhold. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sine asylmotiver til grund. Flygtningenævnet kan i det hele henvise til afgørelsen fra Flygtningenævnet af [efteråret] 2016 i klagerens mors sag, hvor klagerens mors til dels tilsvarende asylmotiver blev behandlet. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der ikke er fremkommet nye oplysninger siden sagens behandling i 2016. Nævnet er også opmærksom på de nyere og divergerende baggrundsoplysninger omkring familiemedlemmer til personer, der har unddraget sig militærtjeneste. Ud fra en individuel bedømmelse af sønnernes forhold, herunder at de ikke er profilerede, finder Flygtningenævnet dog ikke, at klageren, som følge af sønnernes forhold, er efterstræbt af de syriske myndigheder. Det beror på klagerens egen formodning, at hun skulle være eftersøgt at de syriske myndigheder som følge af at være enlig ung og smuk kvinde samt at hun har forladt Syrien. Klagerens opfattelse er endvidere ikke støttet af baggrundsoplysningerne. Klageren har herefter ikke sandsynliggjort, at hun på dette grundlag skulle være eftersøgt af de syriske myndigheder, og at hun er i risiko for asylbegrundede forfølgelse eller overgreb som nævnt i udlændingelovens § 7 ved en tilbagevenden til Syrien. Klageren har efter nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen meldt sig ind i foreningen [navn på forening]. Hun har deltaget i demonstrationer, og hun fremgår med navn og billede i [en type medie], som hendes mor har givet til [navn på medie], hvor moderen fremkommer med kritiske udtalelser omkring den danske udlændingepolitik og hjemsendelserne. På billedet fra artiklen fremstår klageren også med en kritisk holdning til den danske udlændingepolitik. Når klagerens egen eksponering sammenholdes med hendes mors eksponering, som anført i moderens sag, er der risiko for, at klageren også er eksponeret i forhold til de syriske myndigheder som værende modstander af det syriske styre. Flygtningenævnet finder ud fra et forsigtighedsprincip, at det på den angivne baggrund må lægges til grund, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien kan risikere forfølgelse som følge af sine egne og sin mors regimekritiske aktiviteter, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder derfor, at klageren har sandsynliggjort, at betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1, er opfyldt. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [foråret] 2021, og meddeler klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1." Syri/2022/8
