Nævnet stadfæstede i december 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende et ægtepar fra Syrien. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte: Klagerne er etniske arabere og sunnimuslimer af trosretning fra [by], Rif Damaskus, Syrien. Den mandlige klager har været politisk aktiv, idet han har deltaget i regeringskritiske demonstrationer i Danmark, hvor han har holdt karikaturtegninger af Assad. Den mandlige klager har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Den kvindelige klager har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2014 klagerne opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klagerne som asylmotiv til de generelle forhold i Syrien. Den mandlige klager henviste som asylmotiv derudover til, at familien ved en tilbagevenden til Syrien frygtede at blive anholdt, idet personer, der udrejser af Syrien anses som landsforrædere. Udlændingestyrelsen har [i sommeren] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagernes opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., idet Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Klagerne har i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse fortsat henvist til de generelle forhold i Syrien. Den mandlige klager har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive anholdt og slået ihjel af de syriske myndigheder, idet den mandlige klager, inden sin udrejse af Syrien, hjalp en ven i forbindelse med dennes løsladelse fra Den Frie Syriske Hær. Til støtte herfor har den mandlige klager oplyst, at hans ven arbejdede for Statens sikkerhedsenhed, og at vennen blev kidnappet af Den Frie Syriske Hær få dage inden klagernes udrejse af Syrien. Den mandlige klager tog kontakt til en bekendt, der var ansvarlig for Den Frie Syriske Hær i [by]-området. Efter tre dage blev den mandlige klager kontaktet af den ansvarlige person for Den Frie Syriske Hær, der fortalte den mandlige klager, at han kunne hente sin ven, da Den Frie Syriske Hær var færdig med at afhøre vennen. Den efterfølgende dag kontaktede vennen den mandlige klager og fortalte, at han havde givet den mandlige klagers navn til myndighederne, idet vennen var blev spurgt, hvordan han var blevet løsladt fra Den Frie Syriske Hær. Klagerne udrejste af Syrien den efterfølgende dag. Den mandlige klager har som asylmotiv derudover henvist til, at han frygter de syriske myndigheder, idet han og hans familie er blevet opsøgt af myndighederne flere gange, samt grundet hans udrejse af Syrien. Til støtte herfor har den mandlige klager oplyst, at både han, hans ene bror og hans ene søster tidligere er blevet opsøgt af de syriske myndigheder. Den mandlige klager blev opsøgt to gange, indtil myndighederne blev bekendt med hans udrejse af Syrien. Efter klagernes udrejse blev deres bopæl desuden ransaget. Ydermere, blev flere af den mandlige klagers familiemedlemmer tilbageholdt og afhørt om den mandlige klager efter dennes udrejse, herunder to brødre, en fætter og vedkommendes søn samt to af den mandlige klagers nevøer. Den mandlige klager har endelig oplyst, at personer, der er udrejst af Syrien, betragtes som landsforrædere, og at han derfor er bange for at blive anholdt og slået ihjel, såfremt han vender tilbage til Syrien. Den mandlige klager har som asylmotiv endelig henvist til, at han i Syrien havde en konflikt med en sin nabo, der er Alawit. Til støtte herfor har den mandlige klager oplyst, at naboen mente, at den mandlige klager havde brændt naboens hus ned, og at naboen måske har angivet den mandlige klagers navn til en kontrolpost. Den kvindelige klager har som asylmotiv henvist til sin ægtefælles konflikt med de syriske myndigheder, hvor ægtefællen hjalp sin ven i forbindelse med dennes løsladelse fra Den Frie Syriske Hær. Den kvindelige klager har samtidig henvist til, at hun frygter de syriske myndigheder, idet hendes familie i Syrien er blevet opsøgt af myndighederne, hvor der er blevet spurgt efter den kvindelige klager.Til støtte herfor har den kvindelige klager oplyst, at de syriske myndigheder i 2016 og i 2019 opsøgte hendes far på farens bopæl og spurgte efter hende. Ved samme lejlighed blev der foretaget en ransagning af farens bopæl. Myndighederne opsøgte faren, grundet den kvindelige klagers ægtefælles konflikt med de syriske myndigheder. Den person, som ægtefællen hjalp i forbindelse med løsladelsen fra Den Frie Syriske Hær, er den kvindelige klagers [familiemedlem]. Den kvindelige klager har som asylmotiv derudover henvist til sin ægtefælles konflikt med deres nabo, der er Alawit. Til støtte herfor har den kvindelige klager oplyst, at naboens søn blev slået ihjel af Den Frie Syriske Hær, og på et senere tidspunkt blev naboens hus brændt ned af Den Frie Syriske Hær. Naboen mente, at det var den kvindelige klagers ægtefælle, der stod bag nedbrændingen. Den kvindelige klager har som asylmotiv endelig henvist til, at hendes tre brødre, der har opholdstilladelse i Danmark, har delt regeringskritiske opslag på de sociale medier. Til støtte herfor har den kvindelige klager oplyst, at hendes tre brødre har været aktive på Facebook, hvor de har dokumenteret den syriske regerings overgreb på civilbefolkningen samt delt dødstal og andre regeringskritiske oplysninger. Den kvindelige klagers ene bror er administrator for en gruppe på Facebook, der hedder [navn på Facebook-gruppe], og siden har mere end 20.000 medlemmer. Gruppen deler historier om overgreb på civilbefolkningen. Om opholdstilladelse som følge af de generelle forhold i Syrien: Flygtningenævnet bemærker, at Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2014 meddelte klagerne opholdstilladelse i medfør af dagældende udlændingelovs § 7, stk. 2, med henblik på midlertidigt ophold, og at det i tilladelsesresolutionerne [i efteråret] 2014 anføres, at opholdstilladelserne er meddelt på grundlag af generelle forhold som følge af væbnede kampe og angreb på civile, og at Udlændingestyrelsen i den forbindelse henviste til, at ”personer, der kommer fra områder i Syrien, hvor der foregår væbnede kampe, områder eller sker angreb mod civile, eller hvor der for nyligt har fundet sådanne handlinger sted, ved en tilbagevenden til hjemlandet aktuelt må anses for at være i en reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3”. Det følger af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., at en opholdstilladelse af den nævnte karakter ikke skal forlænges, når de forhold, der førte til tildeling af beskyttelse, ikke længere er til stede. Spørgsmålet er herefter i første række, om der med henvisning til de generelle forhold i Syrien er grundlag for at forlænge klagernes opholdstilladelse efter den nugældende udlændingelovs § 7, stk. 3. Klagerne har boet i Rif Damaskus, indtil deres udrejse fra Syrien i [vinteren] 2013. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen i de påklagede afgørelser, at de aktuelle forhold i Damaskus-området ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af EMRK artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i Damaskus-området. Foruden det baggrundsmateriale, som Udlændingestyrelsen har henvist til i den påklagede afgørelse, kan der til støtte for den nævnte vurdering af forholdene i Damaskus området også henvises til side 122 i European Asylum Support Offices rapport fra september 2020 (Country Guidence: Syria), hvor det anføres, at ”Looking at the indicators, it can be concluded that indiscriminate violence is taking place in the governorate of Damascus at such a low level that in general there is no real risk for a civilian to be personally affected by reason of indiscriminate violence within the meaning of Article 15(c) QD”. Endvidere anføres side 137, at “Looking at the indicators, it can be concluded that indiscriminate violence is taking place in the governorate of Rural Damascus, however not at a high level and, accordingly, a higher level of individual elements is required in order to show substantial grounds for believing that a civilian, returned to the territory, would face a real risk of serious harm within the meaning of Article 15(c) QD”. Herudover kan der henvises til Udlændingestyrelsens rapport fra oktober 2020, Syria, Security and Socio-economic situation in the governates of Damascus and Rural Damascus, hvor det på side 11 anføres, at ”Since 2018, when the GoS retook control of all areas in Damascus and Rural Damascus from opposition groups, there have been no major security incidents (e.g. battles, military operations etc.) in the two governorates, …”. Denne vurdering er gengivet i European Asylum Support Offices rapport fra juli 2021 (Syria, Security Situation), side 226 f. På den anførte baggrund tiltræder Flygtningenævnet således, at der ikke er grundlag for at forlænge klagernes opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, som følge af de generelle forhold i Rif Damaskus. Om opholdstilladelse pga. Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8: Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført i de påklagede afgørelser, at en nægtelse af at forlænge klagernes opholdstilladelse vil udgøre et indgreb i klagernes ret til privat- og familieliv efter EMRK artikel 8, og at indgrebet har hjemmel i udlændingeloven og varetager et legitimt formål. Spørgsmålet er herefter navnlig, om en nægtelse af klagernes opholdstilladelse vil udgøre et uproportionalt indgreb i klagernes ret til privat- og familieliv, jf. EMRK artikel 8, stk. 2. Spørgsmålet er nærmere bestemt, om opholdstilladelserne ikke kan nægtes forlænget med henvisning til, at klagerne (selv) har opnået en særlig tilknytning til Danmark, at klagerne har helbredsmæssige problemer, eller at de har en familiemæssig tilknytning til Danmark. For så vidt angår spørgsmålet om klagernes egen tilknytning til Danmark, kan Flygtningenævnet af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført i de påklagede afgørelser, tiltræde, at klagernes ophold i Danmark ikke har en sådan varighed, og at deres aktiviteter i Danmark, herunder deres tilknytning til arbejdsmarkedet, har et sådant omfang, at klagerne derved har opnået en (sådan) særlig tilknytning til Danmark, at en nægtelse af at forlænge klagernes opholdstilladelser vil udgøre et uproportionalt indgreb i deres ret til privat- og familieliv. Med hensyn til klagernes helbredsmæssige forhold tiltræder Flygtningenævnet, at de helbredsmæssige forhold ikke er af en sådan karakter, at det vil være i strid med EMRK, herunder artikel 3, at nægte at forlænge klagernes opholdstilladelser. Der er således efter det oplyste tale om, at den mandlige klager lider af [diagnose A], som bliver behandlet ved indtagelse af tabletter, mens den kvindelige klager lider af blandt andet [diagnose B] og [diagnose C]. For sidstnævnte sygdom har hun i 2 år ikke modtaget medicin ([medikament D]) og hun går til kontrol af [legemsdel] én gang om året. Foruden de EMD domme, som Udlændingestyrelsen har henvist til, kan Flygtningenævnet også henvise til EMD’s dom af 13. december 2016 i sag nr. 41738/10 (Paposhvili mod Belgien), hvoraf det følger, at EMRK artikel 3 kan være til hinder for udvisning/udsendelse, hvis der foreligger meget ekstraordinære omstændigheder (”very exceptional cases”). En udvisning af en udlænding vil således være i strid med EMRK artikel 3 under betingelse af, at udlændingen lider af en meget alvorlig fysisk eller psykisk sygdom (sygdomskriteriet), og at udlændingen ikke kan modtage behandling for sygdommen i hjemlandet (behandlingskriteriet). Det anførte kan ikke antages at være tilfældet i det foreliggende tilfælde. I relation til klagernes familiemæssige tilknytning til Danmark finder Flygtningenævnet også, at familieenheden i Danmark består af de to klagers liv sammen med hinanden i kraft af deres ægteskab, og at det ikke vil udgøre en krænkelse af deres ret til familieliv (hensynet til den anden ægtefælle), at deres opholdstilladelser nægtes forlænget. I øvrigt tiltræder Flygtningenævnet af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført, at der mellem den kvindelige klager og dennes voksne bror, [E], ikke består et sådant afhængighedsforhold, at det må antages at udgøre en krænkelse af hendes ret til familieliv, at hendes opholdstilladelse nægtes forlænget. På den anførte baggrund tiltræder Flygtningenævnet således, at en nægtelse af at forlænge klagernes opholdstilladelser ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8. Om opholdstilladelse som følge af klagernes individuelle forhold: Henset til, at klagerne har påberåbt sig individuelle forhold, skal Flygtningenævnet herefter tage stilling til, om klagerne som følge heraf kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Spørgsmålet er således – også efter klagernes forklaringer for Flygtningenævnet – navnlig, om klagerne skal meddeles opholdstilladelse med henvisning til, at den mandlige klager har hjulpet den kvindelige klagers [familiemedlem] ([F]) i forbindelse med dennes løsladelse fra Den Frie Syriske Hær, at den mandlige klagers familie er blevet opsøgt som følge af det nævnte forhold samt den mandlige klagers udrejse af Syrien, at den mandlige klager havde en konflikt med en nabo, der er Alawit, at navnlig den mandlige klagers familie er og har været aktive modstandere af Assad-regimet, at den kvindelige klagers brødre i Danmark har delt regeringskritiske opslag på Facebook, efter at de kom til Danmark, eller at den kvindelige klagers brødre har unddraget sig militærtjeneste og værnepligt. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt det kan lægges til grund, at den mandlige klager har ydet bistand i forbindelse med [F’s] løsladelse fra Den Frie Syriske Hær – og at den mandlige klager som følge heraf havde og har en konflikt med de syriske myndigheder, og at han i sin tid af den grund var eftersøgt af de syriske myndigheder – bemærkes, at hverken den mandlige klager eller den kvindelige klager har oplyst noget herom i forbindelse med oplysnings- og motivsamtalen. Derimod oplyste begge klagere under oplysnings- og motivsamtalen, at de ikke havde konflikter med blandt andet myndigheder, kriminelle grupper eller grupperinger. Det skal i den forbindelse bemærkes, at den mandlige klager under oplysnings- og motivsamtalen oplyste, at hans søsters søn var blevet myrdet i Syrien, og at ”det højst sandsynligt var den syriske regering, der myrdede ham”. Også derfor forekommer det ikke troværdigt, når den mandlige klager under samtalen [i efteråret] 2020 oplyste, at han ikke har ”fortalt om det, han har fortalt i dag [fordi] han var bange for, at Danmark ville videregive oplysninger til Syrien, da han først kom til Danmark”. Hertil kommer også, at de syriske myndigheder allerede måtte have været bekendt med de oplysninger, som den mandlige klager frygtede, at Danmark ville videregive, idet udrejsen fra Syrien netop havde sin baggrund i, at [F], der efter det oplyste var ansat i [myndighedsinstitution], under [et møde] skulle have fortalt om klagerens bistand til [F’s] løsladelse fra Den Frie Syriske Hær. Ved bedømmelsen af, om forklaringen om bistanden til [F] og den efterfølgende eftersøgning af den mandlige klager af de syriske myndigheder, kan lægges til grund, må det også tages i betragtning, at den mandlige klager under samtalen [i efteråret] 2020 oplyste, at han udrejste af Syrien sammen med sin ægtefælle og sine nevøer (brors og søsters sønner). Det fremstår ganske uhensigtsmæssigt, at hans nevøer skulle udrejse sammen med den mandlige klager, når han flygtede fra Syrien, fordi han skulle være eftersøgt af de syriske myndigheder. Herefter, og i øvrigt af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført i de påklagede afgørelser, finder Flygtningenævnet, at det ikke kan lægges til grund, at den mandlige klager havde og har en konflikt med de syriske myndigheder som følge af, at han skulle have bistået [F] med at blive løsladt fra Den Frie Syriske Hær. I forlængelse heraf finder Flygtningenævnet, at det ikke kan lægges til grund, at den mandlige klagers familie skulle have være blevet opsøgt som følge af den mandlige klagers bistand til [F] ved dennes løsladelse. Flygtningenævnet finder heller ikke at kunne lægge til grund, at den mandlige klagers familiemedlemmer (efterfølgende) skulle være blevet opsøgt af de syriske myndigheder, blot fordi den mandlige klager er udrejst af Syrien. For så vidt angår den mandlige klagers konflikt med sin nabo i Syrien, bemærkes, at den mandlige klager i samtalen [i efteråret] 2020 oplyste, at ”der er sket andre små ligegyldige ting. Han fortæller, blandt andet om den alawit, der troede, at pågældende havde brændt hans hus ned og derfor måske har noteret pågældendes navn i en kontrolpost”. Heraf følger, at den mandlige klager ikke selv har tillagt konflikten med naboen nogen særlig betydning, og at det bygger på den mandlige klagers egen formodning, at naboen ”måske” skulle have fået hans navn noteret i en kontrolpost. I relation til frygten for de syriske myndigheder, der er begrundet i, at navnlig den mandlige klagers familie er og har været aktive modstandere af Assad-regimet, bemærkes, at klagerne ikke har oplyst noget herom under oplysnings- og motivsamtalen, uanset at den mandlige klagers familiemedlemmer efter klagernes forklaring var aktive modstandere af Assad-regimet allerede inden klagernes udrejse af Syrien i [vinteren] 2013. Hertil kommer – hvilket nævnet har lagt særlig vægt på – at klagerne heller ikke under samtalerne [i efteråret] 2020 har oplyst herom. Dette på trods af, at den mandlige klager mindst tre gange udtrykkeligt blev spurgt, om han frygtede andet end det, han havde oplyst under samtalen [i efteråret] 2020, hvilket han oplyste, at han ikke gjorde. Han oplyste således under samtalen, at han ”ikke frygter andet ved en eventuelt tilbagevenden til Syrien, end at blive tilbageholdt og slået ihjel som følge af hans konflikt med de syriske myndigheder som følge af at, han har fået [F] løsladt, samt de generelle forhold i Syrien på grund af krigen”, ligesom han i forlængelse heraf bekræftede, at han ”i dag har haft mulighed for at fortælle om konflikter, som han ikke er spurgt ind til under samtalen”. Hertil kommer, at den mandlige klager af egen drift oplyste, at ”han havde venner i Den Frie Syriske Hær”, og at det ville have været særdeles nærliggende, samtalens karakter og baggrund taget i betragtning, at den mandlige klager også havde oplyst om sin families aktiviteter rettet mod Assad-regimet, herunder familiemedlemmernes tilknytning til Den Frie Syriske Hær. Flygtningenævnet finder således, at oplysningerne om navnlig den mandlige klagers familiemedlemmers aktiviteter mod Assad-regimet ikke kan lægges til grund, og at den mandlige klager således ikke kan antages at have en konflikt med de syriske myndigheder af denne grund. Det samme gælder det blotte forhold, at klagerne er udrejst af Syrien. Med hensyn til den kvindelige klagers frygt for de syriske myndigheder som følge af hendes tre brødres politiske aktiviteter på Facebook, efter at de kom til Danmark, skal Flygtningenævnet bemærke, at den kvindelige klager under samtalen [i efteråret] 2020 oplyste følgende: ”Spurgt om familien, som bor i Syrien, har haft problemer med de syriske myndigheder som følge af de 3 brødres aktiviteter på Facebook, svarer hun benægtende. De er ikke blevet opsøgt af de syriske myndigheder. Bisidder [broderen [G]] bemærker, at faderen er blevet opsøgt og måske det var på grund af det med Facebook”. Det fremgår samtidig af samtalereferatet, at den kvindelige klager tidligere i samtalen havde oplyst, at de syriske myndigheder var på faderens adresse én enkelt gang i 2019, og at der ikke var sket noget siden da. Når dette sammenholdes med, at den kvindelige klagers forældre, bror (indtil [foråret] 2021) og søster fortsat bor i Rif Damaskus i [by], finder Flygtningenævnet, at det ikke kan lægges til grund, at den kvindelige klager har eller vil få en konflikt med de syriske myndigheder som følge af de tre brødres politiske aktiviteter i Danmark. Det gælder således uanset, at den kvindelige klagers ene bror er administrator for en gruppe på Facebook, der hedder [navn på Facebook-gruppe], der har mere end 20.000 medlemmer, og som deler historier om overgreb på civilbefolkningen. Heller ikke den kvindelige klagers oplysninger om sin egen deltagelse i en demonstration [i foråret] 2021 kan føre til et andet resultat, når henses til, at der ikke foreligger oplysninger om, at hun af den grund skulle have været eksponeret i medierne eller på anden vis, ligesom den kvindelige klager selv har forklaret, at der i den forbindelse ikke blev taget fotos af hende. Det samme gælder den kvindelige klagers broder udrejse i [foråret] 2021 fra Syrien, når henses til, at hendes tre brødre i Danmark efter det oplyste i ganske lang tid skulle have været aktive ”Assad-modstandere” på Facebook. For så vidt angår den kvindelige klagers frygt for forfølgelse eller overgreb fra de syriske myndigheder side, fordi hendes tre brødre i Danmark har unddraget sig militærtjeneste og værnepligt, tiltræder Flygtningenævnet af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført i afgørelsen vedrørende den kvindelige klager, at der ikke er grundlag for at lægge til grund, at den kvindelige klager risikerer forfølgelse eller overgreb. På den anførte baggrund – og med behørig hensyntagen til forsigtighedsprincippet – finder Flygtningenævnet, at klagerne ikke har sandsynliggjort, at klagerne ved en tilbagevenden til Syrien på grund af de påberåbte individuelle forhold vil være i risiko for individuel forfølgning eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Syri/2021/254/JNSA
