Nævnet stadfæstede i december 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Sagen er sambehandlet med Syri/2021/253/hmu. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim af trosretning fra [en by], Rif Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte i [vinteren] 2015 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, på baggrund af de generelle forhold i Syrien på daværende tidspunkt. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hendes far forsvandt efter en massakre i byen, og hun har ikke fundet ham siden. Klageren har forsøgt at finde ham, men dette er ikke lykkedes. Udlændingestyrelsen har i [sommeren] 2021 truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede. Kageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om inddragelse henvist til, at hun frygter de syriske myndigheder, da hun har familiemedlemmer med tilhørsforhold til Den Frie Syriske Hær. Klageren har som asylmotiv endvidere henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter de generelle forhold, herunder at hun risikerer kidnapning, idet hun er enlig kvinde, ligesom hun risikerer at blive afhørt og fængslet af de syriske myndigheder, idet hun har forladt Syrien og har søgt om asyl i et andet land. Klageren har til støtte herfor oplyst, at omkring fem af hendes farbrors sønner i slutningen af 2014 blev medlemmer af Den Frie Syriske Hær. Klageren blev i 2018 af en veninde oplyst om, at en af hendes farbrors sønner var taget til Idlib, og at en af dem var blevet slået ihjel. Klageren har som asylmotiv videre henvist til, at hun frygter overgreb fra de syriske myndigheders side som følge af sin lillebrors mulige unddragelse af militærtjeneste, selv om han er ”eneste søn”, da han ikke har registreret sig hos myndighederne herom, ligesom det er uvist, om deres far fortsat lever og evt. har fået børn. Klageren har endelig under nævnsmødet som asylmotiv henvist til, at hun i 2009 har forladt sin stilling som offentligt ansat underviser på en folkeskole uden tilladelse som følge af hendes utilfredshed med det syriske regime, og at hun ved en tilbagevenden frygter straf fra de syriske myndigheder af den grund. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren er født og opvokset i [en by], Rif Damaskus, Syrien. Klageren skal således vurderes i forhold til Rif Damaskus. Af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at de syriske myndigheder siden maj 2018 har haft kontrollen over Damaskus by og Rif Damaskus, og at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold, som ikke er af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet har således siden juni 2019 vurderet, at de aktuelle forhold i Damaskus og Rif Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Dette støttes af baggrundsoplysningerne, herunder EASO´s rapport “Country Guidance: Syria” fra september 2020, side 122, hvoraf det bl.a. fremgår: ”Looking at the indicators, it can be concluded that indiscriminate violence is taking place in the governorate of Damascus at such a low level that in general there is no real risk for a civilian to be personally affected by reason of indiscriminate violence within the meaning of Article 15(c) QD.” Tilsvarende fremgår det af Udlændingestyrelsens rapport: “Syria, Security and socio-economic situation in the governorates of Damascus and Rural Damascus”, fra oktober 2020, side 11, bl.a. at “Since 2018, when the GoS retook control of all areas in Damascus and Rural Damascus from opposition groups, there have been no major security incidents (e.g. battles, military operations etc.) in the two governorates, …”. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at de nyere baggrundsoplysninger om Syrien - herunder Amnesty Internationals rapport "You're going to your death" af 7. september 2021 - ikke kan føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet vurderer, at rapporten i alt væsentligt bekræfter de oplysninger, der fremgår af de øvrige baggrundsoplysninger om Syrien - herunder oplysningerne om de syriske myndigheders alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne. Flygtningenævnet finder, at rapporten og de øvrige baggrundsoplysninger medfører, at der fortsat skal udvises forsigtighed ved bedømmelsen i asylsager vedrørende Syrien, og at en eventuel rimeligt begrundet tvivl skal komme asylansøgere til gode. Flygtningenævnet finder imidlertid, at hverken Amnesty Internationals rapport eller de øvrige nyere baggrundsoplysninger giver anledning til at ændre Flygtningenævnets praksis. Flygtningenævnet tiltræder herefter, at der er grundlag for at inddrage klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af de generelle forhold i Rif Damaskus-området. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8. Af EMRK artikel 8 fremgår, at enhver har ret til respekt for sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. Flygtningenævnet finder, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse er et indgreb i klagerens udøvelse af sin ret efter artikel 8, stk. 1, og at dette indgreb har hjemmel i udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. § 11, stk. 2, 2. pkt. Flygtningenævnet finder videre, at lovgrundlaget for indgrebet er legitimt og varetager den offentlige interesse i at opretholde en effektiv immigrationskontrol. Flygtningenævnet bemærker derudover, at en håndhævelse af udlændingelovens § 7, stk. 2, og § 11, stk. 2, 2. pkt., der blandt andet er indført for at afstemme beskyttelsen med behovet, udgør et anerkendelsesværdigt formål og kan begrunde indgreb efter artikel 8, stk. 2. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagerens rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne legitime formål. Der skal i den forbindelse foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse over for intensiteten af det indgreb, en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil indebære i klagerens ret til privat- og familieliv. Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at indgreb i udlændingens privat- og familieliv skal stå i rimeligt forhold til de formål, indgrebet skal varetage. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i EMRK artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der altså foretages en vurdering af statens interesse i at foretage indgrebet over for intensiteten af indgrebet i klagerens ret til privat- og familieliv. Klageren har sin lillebror på [X] år i Danmark, der har egen bopæl. For så vidt angår retten til familieliv bemærkes, at søskende som udgangspunkt ikke er omfattet af familieliv i EMRK’s artikel 8´s forstand, medmindre der foreligger et særligt afhængighedsforhold. Efter de foreliggende oplysninger er der ikke oplyst om forhold, der må antages at udgøre et særligt afhængighedsforhold mellem klageren og hendes bror i Danmark. Klageren har [X] søstre, der bor i Sverige. Hun har ingen familie i Syrien. Flygtningenævnet vurderer således, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke må antages at udgøre en krænkelse af klagerens ret til familieliv. Klageren er [X] år, har boet det meste af sit liv i Syrien og har haft lovligt ophold i Danmark i [X] år. Hun har boet i Syrien til hun var [X] år, hvor hun er uddannet ingeniør-medhjælper (Associate Degree i Physical Measurements Engineering: Measurements and Quality Control). I Syrien har hun endvidere arbejdet som underviser på en folkeskole. I Danmark har hun har blandt andet bestået dansk niveau D, kan tale, læse og skrive dansk og har bestået 9. og 10. klasse på VUC enkeltfag. Hun har nogle måneder i 2019 arbejdet for en [café] og har haft sin egen cafe i knap 4 måneder i 2020. Hun har på VUC bestået dansk, engelsk, matematik, kemi og biologi. I øjeblikket læser hun historie, samfundsfag og fysik på VUC. Efter en samlet vurdering, herunder særligt henset til varigheden af klagerens ophold i Danmark, hendes aktiviteter og øvrige forhold i Danmark sammenholdt med, at klageren som [X]-årig udrejste af Syrien, hvor hun har gået i skole og haft arbejde som underviser på en folkeskole, finder Flygtningenævnet, at klageren ikke har opnået en særlig tilknytning til Danmark. Som følge heraf finder nævnet, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. EMRK´s artikel 8. Det forhold, at klageren er en enlig kvinde uden mandligt netværk, er ikke i sig selv er asylbegrundende. Det bemærkes herved i øvrigt, at klageren i Syrien havde arbejde som underviser i en folkeskole. Nævnet har også lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens notat ”Syria, The Socio-Economic Situation in Damascus City” fra marts 2019, hvoraf fremgår, at kvinder i teorien har samme rettigheder som mænd, at kvinder har adgang til arbejdsmarkedet og har lov at leje egen bolig, ligesom hver tredje husholdning er ledet af en enlig kvinde. Situationen for enlige kvinder er vanskelige, men at det ikke kan lægges til grund, at en enlig kvinde uden mandligt netværk, der vender tilbage til Damaskus, alene som følge af, at hun er en enlig kvinde uden mandligt netværk, vil være i en konkret og individuel risiko for at komme til at leve under forhold svarende til umenneskelig eller nedværdigende behandling, der er omfattet af EMRK’s artikel 3. Det forhold, at klageren ikke kender nogen i Syrien, og at hun ikke ved, hvor hun skal bo eller arbejde, er socio-økonomiske forhold, der ikke er asylbegrundende. Det forhold, at klagerens hjerte banker for hurtigt, og at hun tager medicin herfor dagligt, kan ikke anses for at være sådanne alvorlige helbredsmæssige problemer, at det vil medføre en krænkelse af EMRK’s artikel 3 at inddrage opholdstilladelsen. En udlænding kan således ikke påberåbe sig ret til at forblive på en medlemsstats territorium med henblik på forsat lægebehandling, jf. blandt andet Den Europæiske Menneskerettighedsdomsstols dom i sagerne Hasanbasic mod Schweiz (52166/09) og Emre mod Schweiz (42034/04). Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt klageren opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2. Klageren har oplyst, at hun ikke har været politisk aktiv, og at hun ikke har eller har haft konflikter med kriminelle eller religiøse grupper, familiemedlemmer, privatpersoner eller de syriske myndigheder. Det forhold, at klageren af en veninde i 2014 har fået oplyst, at omkring fem af klagerens farbrors sønner er medlemmer af Den Frie Syriske Hær, hvor af en af dem skulle være blevet dræbt, kan efter en samlet vurdering heller ikke anses for at bringe klageren i konflikt med de syriske myndigheder. Farbrorens sønner må, dels anses for fjerne slægtninge, dels anses for ikke at være særligt profilerede, ligesom klageren ikke har eller havde kontakt til dem, før hun udrejste af Syrien. Det forhold, at klageren har været udrejst af Syrien en årrække og har søgt om asyl i Danmark, kan heller ikke anses for at bringe klageren i konflikt med de syriske myndigheder. Det fremgår således af Udlændingestyrelsens notat ” Syria, Consequences of illegal exit, consequences of leaving of civil servant position without notice and the situation of kurds in Damascus” fra 2019 og rapporten fra EASO “Syria, Targetting of individuals” fra marts 2020, at et cirkulære fra det syriske udenrigsministerium fra marts 2019 indebærer, at syrere, der er udrejst på grund af krigen, ikke risikerer problemer med de syriske myndigheder alene på grund af deres udrejse. Af Udlændingestyrelsens landerapport ”Syria, Security Clearance and Status Settlement for returnees” fra december 2020 og EASO-rapporten ”Syria, internally displaced persons, returness and internal mobility” fra april 2020 samt rapporten fra UK Home Office, Country Policy and Information Note ”Syria: The Syrian Civil War” fra april 2020 fremgår det, at personer, der ønsker at vende tilbage til Syrien fra udlandet, vil skulle søge om at få deres status som syrisk statsborger legaliseret via en syrisk repræsentation i udlandet. Personer, der har opnået denne legalisering, kan vende tilbage til Syrien uden problemer. Af rapporterne fremgår det videre, at personer, der er udrejst af Syrien, som udgangspunkt vil blive godkendt og vil ikke opleve problemer ved en tilbagevenden til Syrien. Kun personer opført på en ”wanted-list” vil kunne opleve problemer med at blive godkendt og opnå tilladelse til at vende tilbage til Syrien. Nævnet lægger herved yderligere vægt på, at klageren ikke har eller har haft nogen form for personlige konflikter med de syriske myndigheder. For så vidt angår klagerens frygt for overgreb fra de syriske myndigheders side som følge af klagerens nu myndige lillebrors manglende aftjening af militærtjeneste bemærker nævnet, at det fremgår af Flygtningenævnets baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens rapport ”Syria, Military Service”, maj 2020, at familiemedlemmer til desertører eller til mænd, der har unddraget sig militærtjeneste, ikke er udsat for overgreb, med mindre der er tale om særligt profilerede personer. Da klagerens lillebror dels er ”eneste søn” og efter de syriske regler kan undtages for militærtjeneste og da lillebroren ikke er særligt profileret i forhold til de syriske myndigheder, findes klageren ikke at have sandsynliggjort, at hun er i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7 som følge af broderens manglende aftjening af militærtjeneste. Klageren har under nævnsmødet gjort gældende, at hun i 2009 forlod sin stilling som underviser på en skole uden forinden at have opsagt sin stilling, og dermed uden tilladelse fra myndighedernes side. Dette har klageren hverken oplyst under oplysnings- og motivsamtalen [vinteren] 2015 eller under samtalen [sommeren] 2021. Flygtningenævnet finder, at der er tale om en helt ny og udbyggende forklaring. I forbindelse hermed er det nævnets vurdering, at klageren i forbindelse med uddybende spørgsmål herom har forklaret usammenhængende og afglidende. Både som følge af, at der er tale om en helt ny forklaring og som følge af, at klageren efter at have forladt sin stilling uden tilladelse, opholdt sig i Syrien fra 2009 – 2012, hvor hun udrejste, uden at være blevet opsøgt eller tilbageholdt, ligesom hun i 2014 på ny indrejste i Syrien, hvor hun fik udstedt et nyt syrisk pas og i den forbindelse opholdt sig i cirka 1 måned i Syrien, ligesom hun viste pas både ved indrejsen og udrejsen af Syrien uden at blive tilbageholdt, findes klageren forklaring herom ikke at være hverken sandsynlig eller troværdig. Flygtningenævnet finder herefter, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [sommeren].” Syri/2021/252/hmu
