Nævnet stadfæstede i december 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2020. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk somali og muslim af trosretning fra [A], Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af medlemmer fra al-Shabaab, ligesom han frygter at blive slået ihjel som følge af konflikter mellem sin klan [B] og [C]. Ansøgeren har endeligt henvist til, at han frygter den generelle situation i Somalia, idet der ikke er fred eller sikkerhed. Til støtte for sit asylmotiv vedrørende frygten for al-Shabaab har ansøgeren oplyst, at han arbejdede som chauffør, og at han fragtede frugt og grønt fra [D] til [N]. I april 2018 henvendte [E] og [F] sig til ansøgeren i [D], da han var ved at returnere bilen til sin konduktør, [G]. [E] og [F] var medlemmer af al-Shabaab og var sendt af [H], og de ville have ham til at fragte ting til [I] i [N]. De bad ham om at samarbejde og arbejde for islam. Ansøgeren fik ikke at vide, hvad han skulle fragte, men han fik at vide, at han skulle være forsigtig, og han var sikker på, at der var tale om sprængstoffer. Ansøgeren frygtede at blive slået ihjel, hvis han sagde nej, hvorfor han sagde, at han ville vende tilbage to dage senere for at foretage transporten. Ansøgeren opholdt sig herefter på sin bopæl, hvor han blev ringet op og truet af mændene. Ansøgeren fik at vide, at hans konduktør, [G], var blevet slået ihjel af [E] og [F]. Herefter sejlede ansøgeren til [N], fordi han var bange for, at de ville komme og opsøge ham på hans bopæl, og han holdt sig skjult i [N] indtil sin udrejse. Ansøgerens ægtefælle kontaktede senere ansøgeren og oplyste, at deres bopæl var blevet opsøgt. Til støtte for sin frygt for at blive slået ihjel som følge af klankonflikter har ansøgeren oplyst, at han tilhører hovedklanen [J], subklanen [B], underklanen [K] og familieklanen [L]. I 2006 blev ansøgerens far slået ihjel af et medlem af [C]. Ansøgeren er også blevet chikaneret, truet og set ned på grundet sit klantilhørsforhold. Der er konflikter mellem [C] og [B]. [C] er en underklan til [M], og [B] er en underklan til [J]. Generelt om ansøgerens asylmotiv vedrørende al-Shabaab og klankonflikter: Ved bedømmelsen af, i hvilket omfang ansøgerens forklaring om de asylmotiver, der angår frygten for ved tilbagevenden til Somalia at blive slået ihjel af dels medlemmer fra al-Shabaab, dels som følge af klankonflikter, kan lægges til grund, må der mere generelt lægges vægt på, at ansøgeren ikke har nævnt noget specifikt om disse asylmotiver i asylskemaet [fra sommeren] 2020. Der kan herved henvises til, at ansøgeren under pkt. 7 i asylskemaet – hvor ansøgeren anmodes om at beskrive, hvad han frygter vil ske ham, hvis han skulle vende tilbage til sit hjemland – anførte, at ”[j]eg er bange for sprængninger, og usikkerhed. Af det grunde kan jeg ikke vende tilbage. Også fordi jeg er chauffør og sprængninger forgår på vejene. Det er det jeg er bange for”. Det ville i den forbindelse, når ansøgeren nævner sprængstoffer – og i øvrigt under pkt. 6 i asylskemaet nævner, at han er blevet truet – have været nærliggende, at ansøgeren havde nævnt, at han var blevet opsøgt af personer, der havde anmodet ham om at fragte sprængstoffer. Det forhold, at ansøgeren efter det oplyste har haft en begrænset skolegang, kan ikke føre til et andet resultat for så vidt angår den generelle betydning af ansøgerens manglende angivelse i asylskemaet af asylmotivet vedrørende al-Shabaab. Det samme gælder asylmotivet vedrørende klankonflikter. Konkret om asylmotivet vedrørende al-Shabaab: Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt asylmotivet vedrørende al-Shabaab kan lægges til grund, har Flygtningenævnet mere konkret taget i betragtning, at ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen [i efteråret] 2020 oplyste, at [E] og [F] – i forbindelse med, at de skulle have bedt ansøgeren om at fragte varer (i realiteten sprængstoffer) til [N] – ”ikke direkte har tilkendegivet, at de arbejder for Al-Shabaab, men at de snakkede om at de arbejdede for Islam”, mens ansøgeren under asylsamtalen [i foråret] 2021 oplyste, at ”[d]e nævnte, at de kom fra Al Shabaab”. Endvidere må der lægges vægt på, at der foreligger uoverensstemmelser med hensyn til, hvor lang tid ansøgeren inden sin flugt opholdte/skjulte sig på sin bopæl efter, at [E] og [F] havde bedt ansøgeren om at fragte varer til [N]. Under oplysnings- og motivsamtalen oplyste ansøgeren, at ”[a]nsøgeren vendte herefter hjem til sin bopæl i [A] hos hans børn og ægtefælle, hvor han opholdt sig i de næste 8 til 10 dage”, hvilket ansøgeren nærmest også har oplyst for nævnet, mens han under asylsamtalen i første omgang oplyste, at han flygtede på tredjedagen, hvilket ansøgeren tilrettede efter, at han blev gjort opmærksom på uoverensstemmelsen. Hertil kommer, at det ikke forekommer overbevisende, at ansøgeren alene blev truet telefonisk de 8-10 dage, hvor han skjulte sig på sin bopæl, men ikke opsøgt på bopælen af [E] og [F], når henses til, at de havde kendskab til ansøgerens bopæl. Det anførte skal også ses i sammenhæng med, at ansøgeren under asylsamtalen oplyste, at de pågældende personer i løbet af de 8-10 dage ringede ”2-10 gange om dagen”, men at ansøgeren efter han havde taget telefonen ”2. gang, flygtede han hjemmefra”. Han har også for nævnet forklaret, at han kun tog trusselsopkaldene ganske få gange. Det forekommer således ikke overbevisende, hvis de pågældende personer skulle have haft ringet til ansøgeren så tit, uden at ansøgeren skulle have taget sin telefon, bortset fra ganske få gange, uden at det ikke fik den konsekvens, at de opsøgte hans bopæl i løbet af de dage, hvor han skjulte sig på bopælen. Det anførte skal også ses i lyset af, at da ansøgeren var flygtet fra [A] skulle personerne have opsøgt ansøgerens bopæl, hvilket også gælder mens ansøgeren var i Tyrkiet. Herudover har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren til oplysnings- og asylsamtalen oplyste, at han efter sin flugt til [N] ”opholdte sig hos bekendte og kollegaer og gemte sig ikke et sted, men mange forskellige steder”, mens ansøgeren til asylsamtalen oplyste, at ”han opholdt sig hos en tidligere kollega i [N]. Han boede sammen med familien. Ansøger holdt sig skjult hos ham”. Foreholdt denne uoverensstemmelse oplyste ansøgeren under asylsamtalen herefter, at han opholdt sig hos den tidligere kollega som base, men gemte sig forskellige steder. Hertil kommer, at ansøgeren for Flygtningenævnet har forklaret, at [G] blev dræbt, da ansøgeren var i [N], mens han til asylsamtalen oplyste, at [G] blev slået ihjel "mens han er i [A] og gemmer sig", og at [G] blev slået ihjel "inden han flygtede fra bopælen". Det forhold, at han for nævnet – efter at have været blevet gjort opmærksom på uoverensstemmelser – rettede det til, at ansøgeren først hørte om drabet på [G], da ansøgeren var i [N], kan ikke føre til, at nævnet undlader at lægge vægt på den anførte divergens. Flygtningenævnet tiltræder på den anførte baggrund – og i øvrigt af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført i den påklagede afgørelse – at der foreligger sådanne divergenser i ansøgerens forklaring vedrørende sin konflikt med al-Shabaab, at ansøgerens forklaring herom ikke kan lægges til grund. Konkret om asylmotivet vedrørende klankonflikt: Af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført i den påklagede afgørelse, tiltræder Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaring om konflikter på baggrund af hans klantilhørsforhold ikke kan lægges til grund. Det for nævnet anførte om, at samfundet ved ansøgerens tilbagevenden til Somalia vil forvente, at han dræber sig fars drabsmand, og at det vil få den konsekvens, at drabsmandens klan vil være nødt til at dræbe ansøgeren, kan ikke føre til et andet resultat, når henses til navnlig, at ansøgeren forblev bosat i [A] fra 2006 til 2018, uden at der var optræk eller lignende til det anførte. Konklusion: Herefter finder Flygtningenævnet, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for individuel forfølgelse eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Da de generelle forhold i Somalia ikke i sig selv kan begrunde asyl, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2021/73/ajev
