Nævnet stadfæstede i december 2021 Udlændingestyrelsen afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Senest indrejst i 2018.Flygtningenævnet udtalte:Ansøgeren er etnisk kurder og areligiøs fra [by], Iran, men har tidligere været muslim. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv, men er tilhænger af KDP. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter tortur, chikane, livsvarigt fængsel og henrettelse. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at han har smuglet [X] fra Iran til Irak, at han i [sommeren] 2018 i Irak mødte [A], som han - efter at være blevet overtalt - hjalp til Iran, at den iranske efterretningstjeneste eftersøger ansøger, fordi [A], og en anden person herefter i Iran blev anholdt i forbindelse med politisk arbejde, og at de, efter at have været udsat for tortur og overgreb, har tilstået, at ansøger hjalp dem over grænsen. Ansøgeren flygtede herefter til [by] sammen med [familiemedlem], og samme nat gennemsøgte efterretningstjenesten ansøgers hjem, og ansøgers [familiemedlem] blevet slået og behandlet respektløst. Ansøgers [familiemedlem]og [familiemedlem]er sidenhen blevet opsøgt, og er blevet indkaldt til afhøring hos efterretningstjenesten, at ansøgers [familiemedlem]og [familiemedlem] mødte op til afhøringerne, og at de blev truet med at blive henrettet, hvis efterretningstjenesten ikke kunne få fat i ansøger. Flygtningenævnet kan i det væsentlige ikke lægge ansøgerens forklaring om hans asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvorvidt og hvornår hans [familiemedlem] blev opsøgt. Under mødet i nævnet har ansøgeren forklaret, at han først fik besked om, at hans [familiemedlem] var blevet opsøgt, efter at han havde udfyldt asylskemaet, og efter at han havde været til asylsamtale hos Udlændingestyrelsen, men han har til asylsamtalen imidlertid forklaret om, at hans [familiemedlem] var blevet opsøgt af myndighederne. Endvidere har ansøgeren til asylsamtalen forklaret, at hans [familiemedlem] blev opsøgt, mens ansøgeren var i Danmark, hvorimod han under mødet i nævnet har forklaret, at hans [familiemedlem] blev opsøgt, mens ansøgeren var i Istanbul. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om, hvordan [C] blev bekendt med, at efterretningstjenesten eftersøgte ansøgeren. Ansøgeren i asylskemaet har således anført, at [A] og hans ven var anholdt og under tortur havde oplyst, at ansøgeren havde hjulpet dem over grænsen, mens han til asylsamtalen oplyste, at [C] havde set ansøgerens navn fremgå af nogle retsdokumenter. Under samtalen i nævnet på mødet [foråret] 2021 har ansøgeren yderligere forklaret, at [C] arbejdede med efterretningstjeneste i en retsbygning. Der er under mødet i nævnet afspillet et videoklip, som er optaget i en bil af [D], som angiveligt er [familiemedlem] til en af de dømte, [A]. I videoen udtaler [D], at ansøgeren var den person, som [A] og hans ven angav som deres hjælper til at krydse grænsen. Flygtningenævnet finder imidlertid, at videoklippet ikke kan tillægges særlig bevismæssig værdi. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at videoklippet er indhentet på ansøgerens initiativ. Det forhold, at ansøgeren har fremlagt forskellige dokumenter udarbejdet af advokat [NN], som varetager ansøgerens sag i Iran kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at dokumenterne er udarbejdet af og tilvejebragt som et referat af officielle dokumenter af ansøgerens advokat, som har en forudgående relation til ansøgeren og dennes familie. Det er endvidere tillagt betydelig vægt, at de forelagte dokumenter af Udenrigsministeriets uafhængige kilde er vurderet til med stor sandsynlighed ikke at være ægte, herunder henset til at det anførte klassifikationsnummer ikke kan bekræftes som autentisk, at datoen for domsafsigelse ligger forud for datoen for kontrakten med advokaten, og at ansøgerens advokats registreringsnummer ikke stemmer med det, der er angivet i dokumentet, ligesom logo og brevpapir heller ikke stemmer med den pågældende advokats. Det forhold, at ansøgerens advokat i Flygtningenævnet har indhentet yderligere oplysninger om blandt andet disse forhold, herunder at det fremgår af en korrigeret oversættelse af den iranske retsplejelovs § 380, at en person dømt for forbrydelser mod landets interne og eksterne sikkerhed alene har ret til at lave en afskrift af dommen, men ikke har ret til at få dommen udleveret, kan ikke føre til, at Udenrigsministeriets vurdering af de forelagte dokumenters ægthed ikke kan lægges til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at de øvrige supplerende oplysninger fra advokat [NN] er indhentet af ansøgerens advokat via Whatsapp, og at de supplerende oplysninger baseres på ansøgerens advokats referat. Ansøgeren har oplyst, at han har oprettet sin Facebook-profil, efter at han kom til Danmark. Profilen er ikke oprettet i hans rigtige navn. Herefter finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hans aktiviteter på Facebook gør ham særligt profileret i forhold til de iranske myndigheder. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger vurderer Flygtningenævnet, at den generelle situation i Iran ikke i selv er asylbegrundende. Da ansøgeren herefter ikke har sandsynliggjort, at han i hjemlandet risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse. Iran/2021/71/amca
