Nævnet meddelte i november 2021 opholdstilladelse K-status til en kvindelig statsborger samt fire medfølgende børn fra Eritrea. Indrejst i 2017.Flygtningenævnet udtalte:"Ansøgeren er etnisk Tigre og Sunni muslim af trosretning fra Kassala, Sudan. Ansøgeren er statsborger i Eritrea. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive fængslet og henrettet af de eritreiske myndigheder, fordi hun sammen med sin far har været politisk aktiv i Sudan for det [politisk parti]. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes far er et ledende medlem af [politisk parti], hvor han stod for at koordinere og deltage i møder i flygtningelejren i Sudan. Ansøgerens far er blevet ældre, og han støtter stadig partiet, men han er ikke lige så aktiv som tidligere. Ansøgeren var også medlem af partiet og deltog i møder i flygtningelejren. Ansøgeren fortalte også om partiet til andre flygtninge i lejren samt om, hvad der foregik på møderne. I 2002 flyttede ansøgerens farbror fra Sudan tilbage til Eritrea. Efter omkring et år forsvandt han, og ingen i ansøgerens familie har hørt fra ham. Ansøgeren formoder, at han er blevet fængslet af myndighederne på grund af ansøgerens fars politiske aktiviteter. I 2005 blev ansøgeren gift med sin ægtefælle, og de flyttede sammen til Khartoum. Ansøgeren har ikke været aktiv eller deltaget i aktiviteter for [politisk parti], siden hun blev gift. Ansøgeren har videre henvist til, at hun frygter at blive fængslet af de eritreiske myndigheder, fordi hendes ægtefælle er deserteret fra militærtjeneste. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at kvinder bliver fængslet på grund af deres ægtefællers desertering. Ansøgerens ægtefælle er blevet opsøgt adskillige gange af ukendte personer på deres tidligere bopæl i Khartoum. Opsøgningerne fortsatte også efter, at ansøgerens ægtefælle udrejste af Sudan. Personerne truede ansøgeren med at skade hendes børn, hvis hun ikke fortalte om ægtefællens opholdssted. Ansøgeren formoder, at personerne arbejder for de eritreiske myndigheder, idet ansøgerens ægtefælle var eftersøgt i Eritrea, fordi han var deserteret fra militærtjeneste. Endelig har ansøgeren henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Eritrea frygter, at hun selv og hendes medfølgende børn vil blive indkaldt til nationaltjeneste, samt at hendes døtre ikke vil kunne få den nødvendige pleje i Eritrea, som følge af, at de er [diagnose], og at den ældste har [diagnose]. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun har en asylbegrundende konflikt med myndighederne i Eritrea som følge af, at hun forud for 2005 – for over 16 år siden – har deltaget i flere møder arrangeret af [politisk parti] i den flygtningelejr, hun boede i i Sudan i 1980-2005. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren ikke er medlem af [politisk parti], at hun aldrig har deltaget i demonstrationer for [politisk parti], at møderne fandt sted i Sudan, at det ikke er sandsynliggjort, at de eritreiske myndigheder har kendskab til ansøgerens deltagelse i møderne, at hun ikke siden, hun blev gift i 2005, har deltaget i møder hos [politisk parti], og at hun ikke har deltaget i aktiviteter for [politisk parti] i Danmark. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgerens far i flygtningelejren i Sudan har været aktiv i [politisk parti] og herunder har deltaget i arrangering af møder med [politisk parti]. Nævnet har derved lagt vægt på, at faderen ikke er særlig profileret, ligesom han som følge af sin alder ikke længere er aktiv i [politisk parti]. Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgerens farbror er forsvundet i Eritrea, idet ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at dette har nogen relation til hverken ansøgeren eller ansøgerens fars deltagelse i politiske aktiviteter. Ansøgeren har ikke aftjent nationaltjeneste, og hun er ikke formelt blevet fritaget for nationaltjeneste. Ansøgerens ægtefælle er endvidere deserteret fra militærtjeneste og er udrejst illegalt af Eritrea. Ifølge baggrundsoplysningerne, herunder EASO’s rapport ”Eritrea National service, exit, and return – Country of Origin Information Report” fra september 2019 og Udlændingestyrelsens og Dansk Flygtningehjælps fælles rapport: ”Eritrea – National Service, exit and entry” fra januar 2020, skal alle eritreere mellem 18 og 40 år i nationaltjeneste i 18 måneder. I praksis fritages nogle personer, særligt kvinder, herunder gravide kvinder, gifte kvinder eller kvinder med børn, fra nationaltjeneste. Der er dog ikke tale om en juridisk begrundet praksis, og der består ikke et retskrav om fritagelse, ligesom reglerne i det hele taget forvaltes vilkårligt. Endvidere vil personer, der vender tilbage, og som ikke har aftjent nationaltjeneste, være i reel risiko for at blive tvunget til at udføre nationaltjeneste og straffet for unddragelse. På denne baggrund kan Flygtningenævnet ikke med den fornødne sikkerhed bortse fra, at ansøgeren, der er 40 år og har mindreårige børn i alderen [mindreårige børns alder], ved en tilbagevenden til Eritrea vil kunne blive indkaldt til nationaltjeneste eller risikere straf for at have unddraget sig nationaltjeneste. Det er endvidere efter de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder navnlig ”Eritrea National Service”, udgivet af Dansk Flygtningehjælp og Udlændingestyrelsen i januar 2020, usikkert, hvilken konsekvens en desertering har for en ægtefælle, herunder om ægtefællen risikerer fængselsstraf eller pålægges en bøde. Herefter, og når sammenholdes med baggrundsoplysningerne om Eritrea i øvrigt, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Eritrea vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren og hendes medfølgende børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1." ERIT/2021/15/MALC
