colo20218

Nævnet stadfæstede i april 2021Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt et barn fra Colombia. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er colombianske statsborgere og kristne af trosretning fra Palmira, Colombia. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Colombia frygter, at de vil blive dræbt af en person ved navn [A] fra banden Los Rastrojos på grund af en uafsluttet konflikt mellem [A] og den mandlige ansøgers søster [B], som nu befinder sig i Danmark. Den mandlige ansøger har til støtte for asylmotivet oplyst, at hans søster [B] blev voldtaget af [A] [i begyndelsen af] 2010, hvorefter hun flygtede til Ecuador og anmeldte voldtægten til myndighederne. Ansøgerne blev boende i Colombia, og oplevede ikke problemer før [foråret] 2014, hvor [A] og en anden mand på en motorcykel opsøgte dem på deres bopæl om natten. De skød, smadrede ruder og spurgte efter [B]. [I foråret] 2014 indgav den mandlige ansøgers bror en anmeldelse om episoden til myndighederne i Colombia. Ansøgerne flygtede herefter til Ecuador. I [sommeren] 2014 flyttede ansøgerne tilbage til Colombia, hvor de ikke oplevede problemer frem til [efteråret] 2019, hvor den mandlige ansøgers anden søster [C]s ægtefælle blev overfaldet af [A], og han havde samtidig truet ham med, de ville blive slået ihjel, hvis de ikke oplyste, hvor [B] befandt sig. Den mandlige ansøger har videre oplyst, at han efter sin ankomst til Danmark har fået fortalt af den kvindelige ansøger, at hun en dag i 2018 eller 2019 mødte [A] på gaden, hvor han havde truet hende. Den kvindelige ansøger har til støtte for asylmotivet oplyst, at den mandlige ansøgers søster [B] blev voldtaget af [A] i 2010. Den kvindelige ansøger har videre oplyst, at ansøgerne [i foråret] 2014 blev opsøgt af [A] samt et ukendt antal andre personer på motorcykler på deres bopæl, og at der blev kastet sten og affyret skud. Episoden blev [i foråret] 2014 anmeldt af den mandlige ansøgers bror til myndighederne i Colombia, hvorefter ansøgerne flygtede til Ecuador. Ansøgerne boede i Ecuador i ni måneder, hvorefter de rejste tilbage til Colombia. Ansøgerne oplevede ikke problemer i Colombia før [efteråret] 2019, hvor [A] opsøgte hende på en motorcykel på gaden, og med en pistol truede hende til at oplyse, hvor den mandlige ansøgers søster [B] befandt sig. Endelig har den kvindelige ansøger oplyst, at den mandlige ansøgers søster [C]s ægtefælle [i efteråret] 2019 blev overfaldet af [A], og at han samtidig havde truet ham med, at han skulle fortælle, hvor [B] befandt sig. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer til grund, idet ansøgerne har forklaret divergerende og afglidende på en række spørgsmål, der er centrale for deres asylmotiv. Forklaringerne fremstår derfor som konstruerede til lejligheden. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at klagerne i Columbia har en konflikt med den mandlige ansøgeres søster, [B]s, ekskæreste, [A], eller med den gruppering, han angiveligt er en del af. Den mandlige ansøger har således blandt andet forklaret divergerende og afglidende om i hvilket land, [B] indgav anmeldelsen om voldtægt, ligesom han og hans søster [C] har afgivet skiftende forklaringer om, hvem der var til stede, da deres bolig i Columbia blev opsøgt. Endvidere har ansøgerne forklaret divergerende om, hvornår den mandlige ansøger fik oplyst, at den kvindelige ansøger i [efteråret] 2019 var blevet opsøgt af [A] i en park. Flygtningenævnet har endvidere navnlig lagt vægt på, at ansøgerne og [C] har forklaret divergerende og usammenhængende om, hvornår de og deres øvrige familiemedlemmer har befundet sig i Ecuador. Den mandlige ansøger har således for Flygtningenævnet forklaret, at hans mors udrejse til Ecuador ikke havde noget med [B]s problemer med ekskæresten at gøre, mens [C] har forklaret, at moderen udrejste sammen med deres to søstre [B] og [D] for at søge asyl på grund af forfølgelse fra [B]s ekskæreste og hans gruppe. Det bemærkes, at den kvindelige ansøger for Flygtningenævnet har forklaret, at den mandlige ansøgers far også opholdt sig i Ecuador, hvilket hverken den mandlige ansøger eller [C] har forklaret om, ligesom den kvindelige ansøger for Flygtningenævnet har oplyst, at [E] ikke er den mandlige ansøgers bror, men [B]s ekskæreste. Flygtningenævnet har yderligere lagt vægt på, at [C]s ekskæreste, der angiveligt var blevet truet og udsat for vold af den gruppering, som [B]s ekskæreste var medlem af, og som ansøgerne frygter, ikke søgte asyl i Tyskland, men rejste tilbage til Columbia, da han ikke kunne indrejse i Danmark, ligesom der er lagt vægt på, at ansøgerne, selv om de havde penge nok, ventede to måneder med at forlade Columbia, da der på det tidspunkt var billigere flybilletter. Sammenfattende finder Flygtningenævnet således, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Columbia vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Colo/2021/8/rila