Nævnet stadfæstede i juni 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger og hendes medfølgende søn fra Colombia. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: "Ansøgeren er etnisk mestizo og kristen katolik af trosretning fra [en by i] Colombia. Ansøgeren har oplyst, at hun har været politisk aktiv og leder i den lokale gruppe [X] Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af gruppen Ejército de Liberación Nacional (ELN), der har truet hendes bror på livet. Hun frygter også for sit liv på grund af hendes tilknytning til en politisk gruppe. Ansøgeren har oplyst, at hendes bror har modtaget trusler på livet og er blevet afpresset. Han fortalte ansøgeren om konflikten [i foråret] 2019, hvor han udrejste til Danmark. Ansøgerens mor flyttede den samme dag ind hos ansøgeren. En aften i [foråret] 2019 blev ansøgerens kæreste opsøgt i boden af to mænd, der spurgte efter ansøgeren og hendes bror og truede med at slå hele familien ihjel. Ansøgeren og hendes mor anmeldte ca. ti dage inden hendes udrejse af landet episoden til anklagemyndigheden […]. Videre har ansøgeren henvist til, at hun er bange for, at ELN vil slå hende ihjel, fordi hun har været politisk aktiv og leder i den lokale gruppe [X]. [I sommeren] 2019 udrejste ansøgeren og hendes mor, legalt af Colombia til Danmark, hvor hendes søster og søsters familie er bosat. Ansøgerens påberåbte asylmotiv er afledt af hendes bror, [A's], asylmotiv. I ansøgerens bror og svigerindes afgørelse er følgende anført: "Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaring om deres asylmotiv til grund. Uanset Flygtningenævnet har taget hensyn til, at den mandlige ansøger under sin asylsamtale var belastet af sin sygdom, har ansøgerne, såvel enkeltvis som indbyrdes, forklaret divergerende om centrale dele af deres asylmotiv. Under oplysnings- og motivsamtalen og under nævnsmødet har den mandlige ansøger forklaret, at han fik en uges frist til at betale 10 million pesos, mens han til asylsamtalen har forklaret, at fristen blev fastsat til to uger. Den kvindelige ansøger har under begge samtaler med Udlændingestyrelsen forklaret, at ægtefællen blev afkrævet to million pesos, ligesom den kvindelige ansøger har forklaret, at ægtefællen først fortalte hende om kravet, da de kom hjem til deres bopæl, mens den mandlige ansøger har forklaret, at han fortalte sin ægtefælle om episoden, mens de stadig opholdt sig på virksomheden. Den mandlige ansøger har videre forklaret forskelligt om, hvem der var til stede på virksomheden, da mændene opsøgte ham. Til oplysnings- og motivsamtalen har han forklaret, at der, foruden ham selv, var to sekretærer og datteren til stede, til asylsamtalen, at der var en sekretær, en lagermand og datteren til stede, mens han under nævnsmødet har forklaret, at to sekretærer, en lagermand og datteren var til stede. Videre har den mandlige ansøger forklaret, at han efter [sommeren] 2018 ikke personligt er blevet opsøgt, mens den kvindelige ansøger har forklaret, at nogen forsøgte at opsøge hendes ægtefælle, mens han var hospitalsindlagt, ligesom nogen i samme periode havde spurgt efter ham på virksomheden. Den mandlige ansøger har under nævnsmødet forklaret, at han modtog tre telefonopkald, det sidste i [begyndelsen af] 2019, mens han til oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at han modtog syv telefonopkald. Om det sidste telefonopkald har den mandlige ansøger under nævnsmødet forklaret, at han igen blev afkrævet betaling, mens han i sit asylansøgningsskema har anført, at han blev truet til at flytte fra byen. Videre har den mandlige ansøger under sine samtaler med Udlændingestyrelsen forklaret, at han modtog det sidste opkald [i slutningen af] 2018 eller [begyndelsen af] 2019. Endelig har den mandlige ansøger under sin oplysnings- og motivsamtale forklaret, at han tror, men ikke er sikker på, at de mænd, der opsøgte ham, kom fra ELN, mens han til såvel asylsamtalen som under nævnsmødet har forklaret, at mændene sagde til ham, at de kom fra ELN. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at det forekommer påfaldende, at den mandlige ansøger, hvis han indenfor en fastsat frist er blevet afkrævet penge, ikke har modtaget betalingsinstrukser, og ligeledes påfaldende at familien ikke er blevet opsøgt på bopælen, hvor de opholdt sig i længere perioder, både før og efter den mandlige ansøgers hospitalsindlæggelse og efter betalingsfristens udløb. Flygtningenævnet har ligeledes lagt vægt på indholdet af en SMS-korrespondance mellem den mandlige ansøger og hans mor og søster, hvorefter alene den mandlige ansøgers sygdom og behandling heraf er omtalt som årsag til familiens udrejse, sammenholdt med den mandlige ansøgers forklaring under nævnsmødet om, at han anmeldte truslerne til politiet – cirka otte måneder senere og umiddelbart før familiens udrejse af Colombia – for at have dokumentation til brug for en ansøgning om politisk asyl. Indholdet af SMS-korrespondancen skal ligeledes ses i sammenhæng med, at den mandlige ansøger ligeledes har forklaret divergerende om, hvornår han fortalte sin mor om truslerne. Den mandlige ansøger har under nævnsmødet forklaret, at han først i Danmark fortalte sin mor om konflikten, til oplysnings- og motivsamtalen, at han i Colombia havde fortalt sin mor om telefonopkaldene, og under asylsamtalen at han inden udrejsen havde fortalt sin mor om konflikten, og senere under samme samtale, at han fortalte sin mor om det, den dag han udrejste. De forudgående episoder, der ligger langt tilbage i tid – et hjemmerøveri i 2007, opsøgninger af familiemedlemmer i 2009 og 2012 samt drabet på en onkel i 2010/2011 – må anses for enkeltstående kriminelle handlinger, der ikke i sig selv er asylbegrundende. Det forhold, at den mandlige ansøger måtte have gæld i Colombia, og at han ikke har en sundhedsforsikring, er ikke asylbegrundende forhold. Ej heller de generelle forhold i Colombia er af asylbegrundende karakter. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Colombia vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse." Ansøgeren er aldrig personligt blevet opsøgt. Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt som følge af broderens forhold. Ansøgeren har til Udlændingestyrelsen forklaret, at hendes politiske aktiviteter i Colombia aldrig har medført konflikter, hvorfor ansøgeren ikke i den anledning har en asylbegrundende konflikt. Såfremt henvendelser fra ukendte personer i ansøgerens madbod har drejet sig om betaling af "beskyttelsespenge", må ansøgeren henvises til at søge myndighedernes beskyttelse. Det fremgår af ansøgerens mors forklaring, at ansøgeren og moderen indgav politianmeldelse 12 dage før deres udrejse af Colombia, og at formålet hermed var at sikre bevis til brug for en asylansøgning. Ansøgerens kæreste indgav politianmeldelse ca. otte dage før sin senere udrejse af Colombia, og ca. tre måneder efter den, efter hans forklaring, sidste gang, ukendte mænd opsøgte madboden med krav om betaling af penge. Da ansøgerens kæreste indgav politianmeldelse, var madboden blevet lukket, og ansøgerens kæreste havde i de godt tre måneder, der var forløbet fra ansøgerens udrejse, passet sit arbejde og opholdt sig på sin hidtidige bopæl, uden at blive opsøgt. Endelig fremgår det af ansøgerens kærestes forklaring, at formålet med at indgive politianmeldelse var at sikre bevis, "hvis der skulle ske noget". De generelle forhold i Colombia er ikke af asylbegrundende karakter. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Colombia vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse." Colo/2021/11/smla
