Nævnet stadfæstede i december 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Colombia. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk colombianer og kristen af trosretning fra [by], Colombia. Ansøgeren oply-ser, at have arbejdet som inkassator og kok for FARC fra 2005 til 2008. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Colombia frygter at blive slået ihjel af FARC. Ansøgeren har som støtte for sit asylmotiv oplyst, at tre af hans tanter blev slået ihjel af FARC i 2000 eller 2001. Ansøgeren ønskede at hævne drabene på sine familiemedlemmer, hvor-for han i 2005 blev medlem af FARC, [en nærmere bestemt område i FARC]. Ansøgeren arbej-dede omkring halvandet år som inkassator for FARC, hvorefter han i 2007 overgik til at arbejde som kok for gruppen. Ved en bryllupsfest i 2008 afslørede ansøgerens fætter, at ansøgeren havde til hensigt at forgifte en kommandant i FARC. To måneder efter bryllupsfesten fortalte komman-dantens ægtefælle ansøgeren, at kommandanten var bekendt med ansøgerens planer. Ansøgeren søgte herefter om orlov fra FARC. Ansøgeren opholdt sig efterfølgende forskellige steder i Co-lombia og udrejste i 2013 eller 2014 til Ecuador og Peru. I 2016 vendte ansøgeren tilbage til Co-lombia, hvor han fik arbejde på en restaurant i Bogota. En dag opsøgte en tidligere ven ansøgeren i restauranten og oplyste ham om, at kommandanten stadig ønskede at slå ham ihjel. En uge senere opsøgte kommandanten restauranten. Ansøgeren flygtede, da han fik øje på kommandan-ten og skjulte sig, hvorefter han udrejste til Chile. I 2017 vendte ansøgeren tilbage til Colombia, hvor han opholdt sig indtil sin endelige udrejse [i efteråret] 2017. Ansøgeren har som yderligere asylmotiv oplyst, at han frygter lokalbefolkningen i [byen A] og [byen B]. Ansøgeren har til støt-te herfor oplyst, at han har indkrævet penge af lokalbefolkningen som led i sit arbejde som inkas-sator for FARC, og at han var med til at indberette dem, som ikke ville betale til FARC, hvoref-ter kommandantens folk slog de pågældende ihjel eller overtog deres ejendom. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han er biseksuel, og derfor frygter for lokalbefolkningen og myndighederne i Columbia. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet forklaringen på en lang række centrale punkter har været divergerende, udbyggende og usandsynlig, og derfor i det hele forekommer konstrueret til lejligheden. Nævnet har ved vurderingen af sagen taget højde for, at de omstændigheder, der begrunder ansøgerens flugt fra Colombia, er foregået for en del år siden, ligesom nævnet har taget højde for, at ansøge-ren har forklaret, at han har psykiske vanskeligheder, hvilket imidlertid ikke giver en rimelig forklaring på de mange divergenser og udbygninger. Indledningsvist bemærkes, at ansøgeren indrejste i Danmark [en nærmere angiven dato i efteråret] 2017 og blev anholdt [en nærmere angiven dato i efteråret] 2017 af dansk politi, uden at han i den forbindelse søgte asyl, idet han derimod forklarede, at han var kommet til Danmark som turist for at besøge en ven. Først [en nærmere angiven dato i efteråret] 2017, efter at ansøgeren havde været fremstillet i grundlovs-forhør [en nærmere angiven dato i efteråret] 2017 og administrativt var blevet udvist, søgte han om asyl. Det bemærkes i den forbindelse videre, at ansøgeren, da han blev anholdt var i besid-delse af en returbillet med fly fra Madrid til [en nærmere angiven dato i efteråret] 2017. Ansøge-ren har i asylsamtalen [en nærmere angiven dato i efteråret] 2018 væsentligt udbygget sin tidli-gere afgivne forklaring blandt andet med hensyn til, hvordan FARC´s drab på hans tre tanter foregik, og at han selv var vidne hertil, og at han gennem tre år var kæreste med en mand fra FARC, og at det var denne kæreste, der ringede til ansøgeren og fortalte, at der var en dusør på hans hoved, ligesom han har udbygget sin forklaring fra tidligere med hensyn til, at det var sammen med denne kæreste, at han udrejste til Chile i 2016. Det er endvidere først i asylsamta-len, at ansøgeren har forklaret, at han også har modtaget skriftlige trusler fra lokalbefolkningen og er blevet opsøgt af en af de personer, som han tidligere har opkrævet penge hos. Ansøgeren har forklaret divergerende med hensyn til, om hans motiv for at melde sig ind i FARC var at hævne drabet på tanterne, eller om indmeldelsen først og fremmest var økonomiske betinget og båret af hensynet til at kunne forsørge sig selv og sin familie. Også med hensyn til om ansøgerens fætter, da han talte over sig til bryllupsfesten, oplyste, at ansøgeren var i familie med de tre kvinder, der var blevet slået ihjel af FARC, eller om fætteren alene fortalte, at ansøgeren havde planer om at slå kommandanten ihjel, har ansøgeren forklaret divergerende. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren under det første møde i nævnet [i sommeren] 2018 yderligere udbyg-gede denne del af forklaringen, idet han oplyste, at han forud for optagelsen i FARC var til en samtale, i forbindelse med hvilken han forklarede, at han var i familie med de tre dræbte kvinder og oplyste, at de var hans tanter. Ansøgeren har videre forklaret divergerende med hensyn til, om han indmeldte sig frivilligt eller blev tvunget ind i FARC. Også med hensyn til, om han blev oplært i en uge eller i et år, om han startede med at arbejde som inkassator for FARC efter en uge eller efter et år og fire måneder, om der blev opkrævet beløb eller procentsatser, hvem pengene blev indkrævet fra, og om han lavede mad til en særlig udvalgt personkreds på 15 personer, eller om han lavede mad til både denne gruppe og yderligere cirka 40 andre personer, har ansøgeren forklaret forskelligt. Overordnet har ansøgerens forklaring været præget af at være upræcis med hensyn til blandt andet årstallet for drabene på tanterne og tidspunktet for indmeldelsen i FARC. I oplysnings- og motivsamtalen forklarede ansøgeren, at det var til et bryllup i [foråret] 2006, at hans fætter talte over sig, hvorimod han i asylsamtalen forklarede, at brylluppet var 2008, hvilket skal sammenholdes med, at han i samme samtale har forklaret, at fætteren blev dræbt i enten 2007 eller 2008. Også med hensyn til, om det var 2 måneder eller godt et år efter brylluppet, at ansøgeren blev advaret af kommandantens ægtefælle, og om han efterfølgende levede i skjul 3-4 år på en landejendom ved Cali eller tog til Bogota i et år, før han tog tilbage til Cali, har forkla-ringen været divergerende. Ansøgerens forklaring om, at han lod sig hverve til FARC for at hævne drabet på sine tanter er ikke sandsynlig set i lyset af, at der gik mellem 5-6 år fra drabene, og til han meldte sig til FARC, og at der herefter gik flere år, hvor ansøgeren arbejdede sammen med kommandanten og kom tæt på ham, idet han blandt andet fungerede som hans personlige kok, uden at han forsøgte at føre sine planer om at forgifte kommandanten ud i livet. Det fore-kommer heller ikke troværdigt, at ansøgeren valgte at lade sig indrullere i FARC, der havde slået tanterne ihjel og støtte organisationen ved at arbejde for dem i flere år, fremfor på anden måde at forsøge at komme tæt på kommandanten og hævne sig. Det er heller ikke troværdigt, at kom-mandanten, da han blev gjort bekendt med ansøgerens planer, ikke straks gjorde noget for at standse ansøgeren men tværtimod lod gå enten fra 2006-2007 eller to måneder uden at gøre an-søgeren noget eller at tage andre forholdsregler end at undlade at spise den mad, ansøgeren lave-de. Det er endvidere af samme grund, utroværdigt, at kommandanten, selvom han kendte til an-søgerens planer, bevilligede ham orlov. Det er heller ikke sandsynligt, at ansøgeren forblev i restauranten, efter at hans ven havde advaret ham om, at kommandanten fortsat ledte efter ham, ligesom det er usandsynligt, at ansøgeren flere gange rejste ud af Columbia for dernæst at rejse tilbage – ovenikøbet også til sit eget hjemområde, hvor kommandanten var til stede, når han frygtede for at blive slået ihjel. Videre forekommer det mindre sandsynligt, at ansøgeren skulle have været i stand til at skjule sig for kommandanten og FARC fra 2008 til 2016 navnlig set i lyset af hans egen forklaring om, at han mener, at FARC vil være i stand til at finde ham, blot han viser sig i en lufthavn i Columbia. Der forekommer endvidere påfaldende, at ansøgerens bopæl ikke blev opsøgt af FARC i årerne 2008 – 2014, ligesom det er påfaldende, at FARC 11 år efter ansøgeren deserterede, i [efteråret] 2019 skulle have opsøgt ham igen og afbrændt hans hus. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge ansøgerens forklaringer om, at han har en konflikt med en kommandant fra FARC eller med lokalbefolkningen til grund. Om den del af forklaringen, der relaterer sig til ansøgerens seksualitet, skal nævnet bemærke, at selvom nævnet måtte lægge ansøgerens forklaring herom til grund, fremgår det, at han har levet som biseksuel i Columbia i en del år, og at han blandt andet skulle have haft en mandlig kæreste fra FARC i 3 år, uden at dette har givet ham problemer. Den episode, hvor ansøgeren er blevet udsat for fysiske overgreb i 2017, må efter hans egen forklaring antages at være af enkeltstående karakter og afledt af jalousi. Endelig bemærkes, at hændelsen foregik i Panama og ikke i Columbia, som ansøgeren skal vurderes i forhold til. Idet nævnet endelig har lagt vægt på baggrundsoplysningerne om forholdene for homoseksuelle og biseksuelle i Columbia, og at ansøgeren ikke har forklaret om, at han på grund af sin seksualitet har været udsat for forfølgelse eller overgreb, er den om-stændighed, at ansøgeren angiver at være biseksuel ikke asylbegrundende. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at han ved en tilbagevenden til Columbia risikerer forfølgelse eller overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Colo/2019/9/sme
