Nævnet stadfæstede i oktober 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Colombia. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk afro-efterkommer og kristen fra Colombia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter bevæbnede grupper, som har truet hende og hendes familie. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at flere af hendes familiemedlemmer er blevet truet af og slået ihjel af bevæbnede grupper. I forlængelse heraf har ansøgeren fremlagt en række dødsattester og begravelseskvitteringer som dokumentation for sine familiemedlemmers død. Dødsattesterne omfatter ansøgerens fætre, herunder [A], [B] og [C] samt hendes onkel, [D]. Herudover er ansøgerens kusine, [F], og fire onkler, herunder [G], [H], [I] og [J], også blevet slået ihjel. Videre har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at hun frygter en eller flere personer, som har kastet syre i hovedet på hende. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hun blev overfaldet af én eller flere personer på vej hjem fra arbejde nogle måneder før udrejsen i [foråret] 2018. I forlængelse heraf har ansøgeren fremlagt et dokument dateret [i begyndelsen af] 2018, hvoraf fremgår, at hun har anmeldt et syreangreb, som angiveligt fandt sted [i begyndelsen af] 2018. Videre har ansøgeren fremlagt et dokument fra statsadvokaturen, hvor det bekræftes, at ansøgeren har været offer for et syreangreb udført af ukendte gerningspersoner. Endvidere har ansøgeren fremlagt et dokument fra statsadvokaturen, hvor politiet er blevet anmodet om at iværksætte sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte hendes person. Ansøgeren har oplyst, at hun formoder, at hun blev udsat for overfaldet, fordi hun har anmeldt nogle episoder til politiet, hvor hun er blevet slået og afpresset. Videre har ansøgeren oplyst, at hun blev slået af en mand ved navn [K] og en kvinde ved navn [L], mens hun var til undervisning. Episoden fandt sted i 2015 eller 2016. Ansøgeren formoder at hun blev slået, fordi hun var en bedre studerende end dem, og at angrebet måske også havde sammenhæng til hendes andre konflikter. I forlængelse heraf har ansøgeren fremlagt en anmeldelse dateret [i begyndelsen af] 2017, hvoraf fremgår, at hun har indgivet en anmeldelse mod [L]. Endvidere har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at hun frygter en mand, som sidder fængslet. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hun i 2014 arbejde som radioprædikant. I forbindelse med sit arbejde blev hun bekendt, at nogle børn var blevet seksuelt misbrugt af deres onkel, der var præst. I 2015 blev ansøgeren indkaldt som vidne i en retssag mod denne mand, som var sigtet for seksuelle overgreb, og han blev senere idømt 17 til 20 års fængsel. Ansøgeren har efterfølgende fået fortalt, at hun skal passe på, fordi præsten gik med det værste slæng i fængslet, ligesom personer i fængslet har forsøgt at skaffe sig data på ansøgeren, blandt andet hendes telefonnummer. Flygtningenævnet skal indledningsvist bemærke, at det efter ansøgerens forklaring er uklart, hvad det konkret er for forhold, der begrunder, at hun mener, at der er en indbyrdes sammenhæng mellem de konflikter, hun har forklaret om, ligesom hendes forklaring overordnet på en lang række punkter har været usammenhængende og afglidende. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende og udbyggende på en række centrale punkter, hvorfor forklaringen fremstår som konstrueret til lejligheden. Nævnet har derfor i det hele tilsidesat ansøgerens forklaring om asylmotiver.Det er således først i forbindelse med advokatindlægget, at ansøgeren konkret har oplyst, at den eller de bandegrupperinger, hun frygter, tilhører en del af FARC´s 6. afdeling og dette på trods af, at det gentagne gange af samtalereferatet fra [sommeren] 2018 fremgår, at hun er blevet spurgt ind til netop dette forhold. Uagtet, at flygtningenævnet lægger til grund, at der i årene fra 1997 til 2015 var 7 medlemmer af ansøgerens familie, som blev dræbt eller bortført af FARC relaterede grupper, har ansøgeren ikke været i stand til at redegøre for, hvorfor FARC netop skulle forfølge hendes familie eller redegøre nærmere for sammenhængen mellem dødsfaldene. Det bemærkes i den forbindelse videre, at ansøgerens bror, der [i slutningen af] 2012 med sin familie fik opholdstilladelse som kvoteflygtning i Danmark, har forklaret til UNHCR, at han tror, at den onkel, der døde i 2006, blev dræbt af paramilitære grupper, og at han ikke i øvrigt har forklaret om, at FARC skulle forfølge hele hans familie. Ansøgerens bror har tværtimod forklaret, at han aldrig selv har haft problemer med væbnede grupper, og han har alene søgt asyl med henvisning til sin ægtefælles og hendes families konflikt med FARC. Også selvom broren og hans familie senere udnyttede deres fortrydelsesret, har nævnet tillagt det en vis betydning, at broren i 2016 lod sig repatriere til Columbia, hvilket forekommer påfaldende set i lyset af ansøgerens forklaring om hendes families mangeårige konflikter med FARC, der fortsat skulle have været aktuel på på tidspunktet for repatrieringen. Om den episode, hvor ansøgerens familie to år før udrejsen skulle være blevet opsøgt af personer fra en paramilitær gruppe, har ansøgeren forklaret udbyggende med hensyn til, at hendes mor blev slået i brystet med skæftet fra en pistol, og at personerne var iført lyse uniformer med betegnelsen DVV på brystet, hvilket skulle være en forkortelse for den afdeling af FARC, der forøver afpresning. Hun har endvidere forklaret divergerende med hensyn til, om der var 7 eller 4 personer i gruppen. Endelig har hun forklaret, at hun ikke ved, om personerne i denne gruppe tilhørte samme gruppering som dem, der har slået hendes familiemedlemmer ihjel. Det forekommer endelig om denne del af asylmotivet påfaldende, at den paramilitære gruppe ikke skulle være vendt tilbage senere, eftersom ansøgerens familie ikke efterkom gruppens krav om at oplyse, hvor broren befandt sig. Om episoden, hvor ansøgeren blev opsøgt af [M] og afpresset til at betale penge, har ansøgeren forklaret divergerende med hensyn til, om hun betalte til ham 4 gange eller en gang hver måned over en periode på 8-9 måneder, ligesom hun har forklaret udbyggende med hensyn til, at han også havde betegnelsen CVV på sin uniform og dermed, at han også var relateret til en gruppering under FARC. Det beror alene på ansøgerens formodning, at der skulle være en sammenhæng mellem overfaldene på hende begået af to medstuderende samt syreangrebet og de øvrige asylmotiver. Ansøgerens har tidligere forklaret om konflikten med sine medstuderende, at der var tale om en enkelt episode i 2015-2016, hvor de to medstuderende overfaldt hende, hvorimod hun under nævnsmødet har forklaret udbyggende med hensyn til, at de også ved tidligere lejligheder havde været voldelige overfor hende og chikaneret hende. Videre har hun om denne episode udbygget sin forklaring med hensyn til, at den ene af de medstuderende opkrævede penge, som FARC afpressede af andre folk. Om syreangrebet bemærkes, at ansøgeren har forklaret, at det skulle være sket på åben gade i 2018 og dermed flere år efter opsøgningerne fra [M’s] side og opsøgningen i hjemmet. Det beror alene på hendes formodning, at episoden har sammenhæng med de øvrige konflikter herunder den omstændighed, at hun havde vidnet mod præsten tilbage i 2015. Det bemærkes videre, at det forekommer påfaldende, at der gik 3-4 måneder efter dette overfald, og til ansøgeren udrejste, navnlig set i lyset af, at hun frygtede at hendes liv var i alvorlig fare. Også om den del af ansøgerens asylmotiv, der relaterer sig til præsten, skal nævnet bemærke, at det alene beror på formodninger, at præsten skulle have til hensigt at hævne sig mod hende. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke var ansøgeren, der anmeldte præstens overgreb på børnene, men derimod hans ægtefælle, og at ansøgeren alene har vidnet om, hvad børnene fortalte hende. Ansøgeren har endvidere forklaret udbyggende med hensyn til, at personer med relation til præsten skulle have forsøgt at få data om ansøgeren fra en af hendes venner fra kirken, idet hun tidligere alene har forklaret, at hendes frygt beroede på, at kollegaen fortalte hende, at præsten i fængslet var sammen med det værste slæng. De generelle forhold i Columbia kan ikke begrunde asyl, og det samme gælder ansøgerens forklaring om, at et familiemedlem skulle være blevet kidnappet for 4 dage siden, idet ansøgeren ikke nærmere har været i stand til at være redegøre for omstændighederne omkring denne hændelse. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at hun ved en tilbagevenden til Columbia risikerer forfølgelse eller overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Colo/2019/6/CHPE
