Nævnet stadfæstede i februar 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte:Klageren er etnisk araber og katolik fra [by], [by], Syrien, og er som cirka 20-årig flyttet til Damaskus, hvor hun boede indtil sin udrejse af Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [sommeren] 2014 klageren opholdstilladelse efter dagældende udlændingelovs § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede at blive dræbt. Til støtte for asylmotivet oplyste klageren, at der er krig, at der dagligt er folk der bliver dræbt, at folk ikke kan gå uden for deres bopæl, at situationen er spændt, at der bliver gjort forskel på folk, at det for kvinder er svært at blive boende, at man som syrer er i risiko, og at der falder raketter. Under samtalereferat med Udlændingestyrelsen [sommeren] 2019 henviste klageren som asylmotiv til, at hun flygtede på grund af krigen og de generelle omstændigheder. Til støtte for asylmotivet oplyste klageren, at hun ikke har nogen tilknytning til Syrien længere, da hele hendes familie er udrejst, at der fortsat er krig i Syrien, hvorfor det ikke er sikkert at opholde sig i landet. Klageren har endvidere oplyst, at både hende og hendes ægtefælle er meget syge, at de ikke kan leve i Syrien, at de ikke har nogen indkomst eller noget sted at bo, hvorfor de ikke vil kunne tage ophold i Syrien. Klageren har endvidere oplyst, at priserne er steget voldsomt som følge af krigens ødelæggelser, og at hun ikke vil kunne klare sig selv. Klageren har videre oplyst, at klageren og hendes ægtefælle på grund af deres alvorlige sygdomme ikke kan tage til og bo i Syrien. Klageren har derudover oplyst, at hun frygter usikkerheden i landet, at man ikke vil kunne leve et trygt liv, at hun forlod Syrien i [år], at det er lang tid siden, og at hun ikke længere har tilknytning til Syrien. Udlændingestyrelsen forlængede [efteråret] 2019 klagerens opholdstilladelse. Klageren er ikke under partshøringsreferatet med Udlændingestyrelsen [efteråret] 2020 eller [efteråret] 2021 fremkommet med andre asylmotiver. Udlændingestyrelsen har [sommeren] 2021 truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., under henvisning til de generelle forhold i Syrien. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge klagerens forklaring til grund. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at klageren den [sommeren] 2014 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af dagældende udlændingelovs § 7, stk. 2. Det fremgår af opholdstilladelsen, at denne er tidsbegrænset og gældende i 5 år. Opholdstilladelsen er senest [efteråret] 2019 forlænget. Klageren er født og opvokset i [by] i [by] i Syrien, hvor hun boede indtil hun blev voksen, hvorefter hun flyttede til Damaskus, hvor hun boede indtil udrejsen af Syrien. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren herefter skal vurderes i forhold til Damaskus. Af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at de syriske myndigheder siden maj 2018 har haft kontrollen over Damaskus by og Rif Damaskus, og at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold, som ikke er af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet har således siden juni 2019 vurderet, at de aktuelle forhold i Damaskus og Rif Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse på området. Dette understøttes af baggrundsoplysningerne, herunder EASO´s rapport ”Country Guidance Syria” fra september 2020, side 122, hvoraf fremgår blandt andet: ”Looking at indicators, it can be concluded that indiscriminate violence is taking place in the governorate of Damascus at such a low level that in general there is no real risk for a civilian to be personally affected by reason of indiscriminate violence within the meaning of Article 15(c) QD.” Tilsvarende fremgår det af Udlændingestyrelsens rapport: “Syria, Security and socio-economic situation in the governorates of Damascus and Rural Damascus”, fra oktober 2020, side 11, blandt andet: ” Since 2018 when the GoS retook control of all areas in Damascus and rural Damascus from opposition groups, there have been no major security incidents (e.g. battles, military operations etc.) in the two govenorates, …”. Flygtningenævnet tiltræder herefter, at klagerens opholdstilladelse efter dagældende udlændingelovens § 7, stk. 2, skal inddrages som følge af de generelle forhold i Damaskus. Flygtningenævnet skal herefter i medfør af udlændingelovens § 19 a vurdere, hvorvidt en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8. Af EMRK artikel 8 fremgår, at enhver har ret til respekt for sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landet økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. EMRK artikel 8, stk. 2. Klageren indrejste i Danmark i [vinteren] [år] og har således opholdt sig i Danmark i [antal] år. Klageren har sin ægtefælle i Danmark. Hun blev gift med ægtefællen i [år]. Klageren har oplyst, at ægtefællerne har boet hver for sig i 14 år, før klageren kom til Danmark. Klageren bor sammen med sin ægtefælle, der er [antal] år, og som har opholdstilladelse i Danmark i medfør af dagældende udlændingelovs § 9, stk.1, nr. 4. Klageren og hendes ægtefælle har fire [familiemedlemmer], og ægtefællen har [familiemedlem]. Ægtefællerne har således [familiemedlem], der opholder i [land], [familiemedlem] og [familiemedlem], der opholder sig i [land] og [familiemedlem] der hende bekendt senest opholdt sig i [land]. Endvidere har klagerens ægtefælle [familiemedlem], der opholder sig i Danmark. Klageren har ikke anden familie i Danmark end sin ægtefælle. Klageren har ikke arbejdet i Danmark. Hun har været med i en gymnastikforening i Danmark i nogle måneder. Hun kan ikke dansk. Hun er opereret for brystkræft og går til kontrol halvårligt for recidiv. Endvidere lider hun blandt andet af meningeom i hjernen, kroniske rygsmerter, forhøjet blodtryk og kolesterol, kronisk atrieflimmer og knæproblemer. Hun er født og opvokset i Syrien, hvor hun boede indtil sin udrejse, da hun var [antal] år gammel. Hun har ingen familie i Syrien længere. Hun har været hjemmegående i Syrien efter, at hun blev gift. Flygtningenævnet finder, at en afgørelse om inddragelse af klagerens opholdstilladelse udgør et indgreb i hendes ret til respekt for såvel familieliv som privatliv. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om indgrebet i klagerens privat- og familieliv opfylder betingelserne i EMRK artikel 8, stk. 2, det vil sige er i overensstemmelse med loven, forfølger et af de legitime hensyn nævnt i artikel 8, stk. 2, og er nødvendigt i et demokratisk samfund for at opnå det angivne legitime formål. Flygtningenævnet finder, at inddragelsen af klagerens opholdstilladelse har hjemmel i udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Flygtningenævnet finder videre, at inddragelsen af klagerens opholdstilladelse varetager det legitime hensyn til landets økonomiske velfærd. Flygtningenævnet bemærker, at udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., blandt andet er indført for at afstemme beskyttelsen med behovet og sikre opretholdelsen af en effektiv immigrationskontrol. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagerens rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne legitime formål. Det følger af EMD’s praksis, at indgreb i udlændingens ret til respekt for privat- og familieliv skal stå i rimeligt forhold til det eller de legitime formål, som indgrebet skal varetage. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i EMRK artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der altså foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i at inddrage klagernes opholdstilladelse over for intensiteten af det indgreb, som inddragelse af klagernes opholdstilladelse vil indebære i klagerens ret til respekt for deres privat- og familieliv. Hensynet til barnets tarv indgår som et væsentligt element i denne proportionalitetsafvejning. For så vidt angår klagerens ægtefælle finder Flygtningenævnet, at det ikke udgør en krænkelse af klagerens familieliv, at hendes opholdstilladelse inddrages, selvom hun har en ægtefælle i Danmark. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det blandt andet følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 2. oktober 2014, Jeunesse v. The Netherlands, præmis 107, at artikel 8 ikke medfører en forpligtelse for staten til at respektere et pars valg af land, hvor de ønsker at udleve deres familieliv. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klagerens ægtefælle har oplyst, at han ikke har nogen konflikter i Syrien, og at han rejste tilbage til Syrien i [år] eller [år] for at hjælpe klageren til Danmark. Det forhold, at klagerens ægtefælle blandt andet lider af KOL, atrioventrikulært blok og har indopereret en pacemaker og har slidgigt, er dårligt gående og har dårligt syn findes ikke at udgøre en uoverstigelig hindring for at udleve deres familieliv i Syrien. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. EMRK, artikel 8. Flygtningenævnet tiltræder, at de foreliggende lægelige oplysninger om, at klageren er opereret for brystkræft og går til kontrol halvårligt for recidiv, og at hun blandet andet lider af meningeom i hjernen, har kroniske rygsmerter og forhøjet blodtryk og kolesterol, kronisk atrieflimmer og knæproblemer, ikke vurderes at udgøre sådanne alvorlige helbredsmæssige problemer, at det vil udgøre en krænkelse af EMRK artikel 3 at inddrage klagerens opholdstilladelse. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at der ikke er grundlag for at antage, at hun ikke vil kunne få den nødvendige behandling i Syrien. Der henvises herunder til rapport fra EASO, Syria, Socioeconomic situation, Damascus City, fra februar 2020. Der er herved også henset til, at der ikke er tale om sådanne alvorlige helbredsmæssige problemer, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil udgøre en krænkelse af EMRK artikel 3. Flygtningenævnet kan på ovennævnte baggrund efter en samlet vurdering tiltræde, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 og artikel 3. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt klageren kan meddeles opholdstilladelse på grund af klagerens individuelle forhold, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2. Flygtningenævnet finder ikke, at klageren ved en tilbagevenden til Damaskus i Syrien vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2 på grund af klagerens individuelle forhold. Der er herved lagt vægt på de samme omstændigheder som Udlændingestyrelsen, herunder at klageren efter sin egen forklaring ikke har været politisk aktiv, ikke har deltaget i demonstrationer eller haft konflikter med religiøse grupper, kriminelle grupper, familiemedlemmer eller privatpersoner i Syrien. Det forhold, at klageren frygter, ikke at kunne klare sig i Syrien, er et forhold af socioøkonomisk karakter, der som udgangspunkt ikke er omfattet af udlændingelovens § 7. Der er herved henset til de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens landerapport, ”Syria, Security Situation in Damascus Province and Issues Regarding Return to Syria, Report based on intervews between 16 og 27 november 2018 in Beirut and Damascus”, fra februar 2019, hvoraf fremgår blandt andet, at der i Damaskus er adgang til basale livsfornødenheder, herunder adgang til mad, vand, elektricitet mv., og at det er muligt at få et sted at bo i Damaskus, også for kvinder, idet kvinder i Syrien ligeledes har adgang til at leje egen bolig. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse. Syri/2022/15 /amca
