Nævnet stadfæstede i december 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: Klageren er etnisk kurder fra Aleppo, Syrien. Fra [foråret] 2013 til sin udrejse i foråret 2014 har hun opholdt sig i [by A], Syrien. Klageren er født [religiøs overbevisning], men er senere blevet ikketroende/ateist. Klageren har siden 2004 været tilknyttet det politiske parti [politisk parti]. Det fremgår af sagen, at Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2015 meddelte klageren familiesammenføring til sin herboende ægtefælle, og at klageren indrejste i Danmark sammen med sine tre børn i [sommeren] 2015. [I efteråret] 2019 indgav klageren ansøgning om asyl. [I foråret] 2021 meddelte Udlændingestyrelsen klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. [I sommeren] 2021 har klageren ved brev dateret den [forår] 2021 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte for sin påstand om statusændring anført, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter myndighederne, idet hun er etnisk kurder og efterstræbt som følge af sit medlemskab af det kurdiske parti [politisk parti]. Til støtte herfor har klageren oplyst, at hun siden 2004 har været aktivt medlem af [politisk parti]. Partiet har et hierarkisk system, der er inddelt i seks niveauer, hvor klageren var rangeret på tredje niveau. Klageren var ansvarlig for en gruppe bestående af 10 personer. Klagerens rolle bestod i at afvikle møder, holde taler samt rekruttere nye medlemmer. Klageren underviste i diverse emner, herunder i det kurdiske sprog, hvilket er forbudt i Syrien. Klageren deltog desuden i omkring 10-15 demonstrationer, herunder i forbindelse med Newroz og i 2004, hvor der opstod en konflikt mellem kurderne og de syriske myndigheder. Ved demonstrationerne udøvede myndighederne vold mod de fredelige demonstranter ved blandt andet at affyre skud mod disse. I 2013 deltog klageren i et kursus, der blev afholdt i den irakiske del af Kurdistan. På tilbagerejsen til Syrien blev klageren stoppet af de syriske myndigheder og afhørt om hendes deltagelse i kurset. Klageren blev tilbageholdt i fire til fem timer, hvor hun blev afhørt, og hendes ejendele blev ransaget. Klageren blev løsladt under den betingelse, at hun fremover ville videregive oplysninger om sit parti og sine partifæller. Såfremt klageren nægtede at samarbejde, ville de slå hende ihjel. Myndighederne tog billeder af klagerens ID-kort og gav klageren et telefonnummer, som klageren skulle anvende til at videregive oplysninger til. I perioden efter denne episode blev klageren overvåget af myndighederne. Overvågningen blev mere intens med tiden, hvorfor klageren valgte at flygte, idet hun frygtede for sit eget og sine børns liv. Efter klagerens udrejse af Syrien blev dennes bolig stormet af myndighederne med henblik på at finde klageren. Klagerens far blev desuden opsøgt på sin bopæl tre eller fire gange efter klagerens udrejse af Syrien. Klagerens søster blev ligeledes opsøgt i 2014 eller 2015. Klageren har til støtte for sin påstand om statusændring videre anført, at hun frygter at blive slået ihjel af Islamisk Stat og Den Frie Syriske Hær, idet hun er etnisk kurder og ateist. Til støtte herfor har klageren oplyst, at Islamisk Stat og Den Frie Syriske Hær hverken accepterer det kurdiske sprog eller kurdernes religion. Islamisk Stat og Den Frie Syriske Hær i [by A] tvinger folk at konvertere til islam, at bære niqab og at læse Koranen. Klageren er særligt udsat, idet hun er kurder og senest har boet i [by A], da både Islamisk Stat og Den Frie Syriske Hær har viden om, at personer fra [by A] bekender sig til [religion]. Klagerens familie er [religiøs overbevisning], hvilket klageren ligeledes var, indtil hun blev ateist som 13-årig. Klageren frygter at blive slået ihjel, idet hun er ikke-troende. Klageren har til støtte for sin påstand om statusændring endelig anført, at hun frygter at blive slået ihjel af sin morbror i Syrien som følge af, at hun er blevet skilt fra sin syriske ægtefælle i Danmark. Til støtte herfor har klageren oplyst, at hendes tidligere ægtefælle har udøvet vold mod klageren i form af lussinger, skub, slag med knytnæve samt kvælertag. Klageren anmeldte dette til politiet. Efter en af disse episoder havde ægtefællen kontaktet klagerens morbror i Syrien og fortalt denne, at klageren havde anmeldt ægtefællen for vold, og at klageren havde været ægtefællen utro, hvilket har medført konflikter mellem klageren og dennes familie i Syrien, da klageren således har krænket familiens ære. Klageren har siden sin skilsmisse ikke haft nogen kontakt til sin familie i Syrien, ud over sin mor. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at der skal udvises forsigtighed ved bedømmelsen i asylsager vedrørende syriske statsborgere, og at en eventuel rimeligt begrundet tvivl skal komme asylansøgere til gode. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun som følge af sine individuelle forhold vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, hvis hun vender tilbage til Syrien. Flygtningenævnet har som Udlændingestyrelsen herved lagt vægt på, at klagerens forklaring om, at hun i [foråret] 2013 og fremefter har været overvåget som følge af sin deltagelse i et kursus i Irak for kurdere, ikke har fremstået troværdig og derfor må tilsidesættes. Det skyldes blandt andet, at det fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger, at de syriske myndigheder trak sine styrker ud af [by A] i juni 2012 og blot bibeholdt en mindre tilstedeværelse i Jazeera, jf. rapport fra marts 2019, Syrien – sikkerhed i [by A], hvorfor det forekommer usandsynligt, at de syriske myndigheder skulle have overvåget klageren i dette område i månedsvis. I den forbindelse er det yderligere tillagt betydning, at det forekommer usandsynligt, at klageren skulle have været overvåget i månedsvis, uden at myndighederne på noget tidspunkt opsøgte hende eller i øvrigt foretog sig yderligere. Det forekommer ligeledes påfaldende, at myndighederne skulle have ransaget klagerens hjem, umiddelbart efter at hun forlod det. Flygtningenævnet bemærker, at klageren som etnisk kurder i Syrien tilhører en særlig udsat gruppe, jf. herved bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 14. september 2021, M.D. m.fl. mod Rusland og EASOs rapport fra november 2021, Country Guidance: Syria. Det forhold, at klageren er kurder, er dog ikke i sig selv af asylbegrundende karakter. Flygtningenævnet finder det herefter ikke sandsynliggjort, at klageren som følge af sin etnicitet eller sine politiske aktiviteter er i et modsætningsforhold til de syriske myndigheder. Flygtningenævnet finder endvidere, at klagerens oplysning om, at hun ikke er religiøs, ikke i sig selv er asylbegrundende. Ved vurderingen heraf er der yderligere lagt vægt på, at klageren har oplyst, at hun forlod sin religion som 13-årig og ikke har oplevet konflikter som følge heraf med de syriske myndigheder, Islamisk Stat eller andre grupperinger. Flygtningenævnet finder heller ikke, at klagerens konflikt med familien er asylbegrundende. Flygtningenævnet har i den forbindelse som Udlændingestyrelsen lagt vægt på, at det beror på klagerens egen formodning, at hendes morbror – som følge af skilsmissen - vil slå hende ihjel, hvis hun vender tilbage til Syrien. Klageren har således oplyst, at hverken morbroren eller øvrige familiemedlemmer på noget tidspunkt har truet hende. Flygtningenævnet finder herefter ikke grundlag for at meddele klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. syri/2021/264/jnsa
