Nævnet stadfæstede i september 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende et ægtepar fra Syrien. Sagen er sambehandlet med Syri/2021/196/rila. Den mandlige klager var indrejst i 2014 og den kvindelige klager var indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: ”Klagerne er etniske arabere og sunnimuslimer. Klagerne er født og opvokset i Damaskus, Syrien, men flyttede 10 måneder forud for deres udrejse af Syrien til [område], Rif Damaskus. Klagerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men den mandlige klager har efter sin indrejse i Danmark deltaget i en støttedemonstration for Aleppo i [dansk by] i 2017 eller begyndelsen af 2018. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2015 den mandlige klager opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste den mandlige klager som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede at blive tilbageholdt af de syriske myndigheder, fordi han var udrejst af landet og derved havde unddraget sig at gøre tjeneste for den militante gruppe Ligan Shaabiya. Den mandlige klager henviste endvidere til, at hans søn [A], som udrejste af Syrien sammen med klageren, ved sin udrejse havde unddraget sig militærtjeneste. Endelig henviste den mandlige klager til de generelle forhold i Syrien. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2016 den kvindelige klager opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste den kvindelige klager som asylmotiv til, at hun og hendes familie forlod Syrien, fordi hendes søn [A] var blevet genindkaldt til militærtjeneste. Den kvindelige klager henviste videre til de generelle forhold i Syrien. Udlændingestyrelsen har [i foråret] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagernes opholdstilladelser i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagernes opholdstilladelse ikke længere er tilstede. Den mandlige klager har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse fortsat henvist til, at han frygter de syriske myndigheder, fordi han har unddraget sig at gøre tjeneste for den militante gruppe Ligan Shaabiya, og fordi hans søn [A] har unddraget sig militærtjeneste. Den mandlige klager har i forbindelse med nægtelse af forlængelsessagen supplerende oplyst, at hans eget navn og hans søns navn er på listen over eftersøgte i Syrien. Den mandlige klager har i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse som yderligere asylmotiv henvist til, at han frygter de syriske myndigheder, fordi han i 2017 deltog i en støttedemonstration for Aleppo i [dansk by ”A”], og at der er blevet sendt billeder fra demonstrationen til efterretningstjenesten i Syrien. Endelig har den mandlige klager som yderligere asylmotiv henvist til, at han frygter at blive fængslet af de syriske myndigheder på grund af sit efternavn, idet flere familiemedlemmer med samme efternavn har været medlem af Den Frie Syriske Hær. Den kvindelige klager har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse fortsat henvist til de generelle forhold i Syrien. Den kvindelige klager har i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse som yderligere asylmotiv henvist til, at hun frygter de syriske myndigheder, fordi hendes ægtefælle og søn har deltaget i en demonstration i 2019 [dansk by ”B”] i mod den syriske regering, og hun formoder, at de syrere, som deltog i demonstrationen, har videregivet oplysninger til de syriske myndigheder, hvorfor ægtefællen og sønnen er eftersøgt. Under nævnsmødet har den kvindelige klager forklaret, at ægtefællen og sønnen deltog i en demonstration i [dansk by ”A”]. Flygtningenævnet lægger til grund, at klagerne kommer fra Damaskus. Flygtningenævnet bemærker, at klagerne er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3, med henblik på midlertidigt ophold, og at opholdstilladelsen ikke skal forlænges, når de forhold, der førte til tildeling af beskyttelse, ikke længere er til stede. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, at de aktuelle forhold i Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med EMRK artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Fra baggrundsoplysningerne kan der senest mere generelt henvises til EASO, ”Syria Security situation – Country of Origin Information Report”, juli 2021. De forhold, der fremgår af Amnesty Internationals rapport, ”You are going to your death – Violations against Syrian Refugees returning to Syria”, september 2021, kan ikke føre til en ændret vurdering af de generelle forhold i Damaskus. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om en nægtelse af forlængelse af klagernes opholdstilladelse er i strid med EMRK´s artikel 8. Efter EMRK’s artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Der må ikke gøres indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt af de i artikel 8, stk. 2, nævnte grunde. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der foretages en vurdering af statens interesse i ikke at forlænge klagernes opholdstilladelse overfor intensiteten af det indgreb, en nægtelse af forlængelse af klagernes opholdstilladelse vil indebære i deres ret til familie og privatliv. Den mandlige klager og den kvindelige klager er født og er opvokset i Damaskus i Syrien, hvor de har boet i det meste af deres liv. Den mandlige klager har haft lovligt ophold siden [slutningen af] 2014, og den kvindelige klager har haft lovligt ophold siden [slutningen af] 2015. Den mandlige klager har ikke haft arbejde, mens han har været i Danmark. Han har været i praktik to gange. Han har oplyst, at han ikke kan tale, læse eller skrive dansk. Han er ikke medlem af nogen foreninger. Den kvindelige klager har ikke haft arbejde, mens hun har været i Danmark. Hun har oplyst, at hun ikke kan tale, læse eller skrive dansk. Hun har ingen fritidsinteresser. Hun er ikke medlem af nogen foreninger. Klagerne har to voksne sønner, en voksen datter og et barnebarn, der har fået opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klagerne har en voksen datter [B] i Danmark, hvis sag behandles samtidig med nærværende sag i Flygtningenævnet, og de har tre voksne døtre i Egypten. Den mandlige klager har en bror i Damaskus i Syrien. For så vidt angår retten til familieliv bemærkes, at voksne børn som udgangspunkt ikke er omfattet af familieliv i EMRK’s artikel 8´s forstand, medmindre der foreligger et særligt afhængighedsforhold mellem forældre og børn. Efter de foreliggende oplysninger er der ikke oplyst om forhold, der må antages at udgøre et særligt afhængighedsforhold mellem klagerne og deres voksne sønner og datteren, der har fået opholdstilladelse i Danmark. Efter en samlet vurdering af det ovenfor anførte finder Flygtningenævnet, at en nægtelse af forlængelse af klagernes opholdstilladelse ikke er i strid med Danmarks EMRK artikel 8 eller Danmarks øvrige internationale forpligtelser. Den mandlige klager har oplyst, at han har [udforinger], har haft problemer med højre øje, at han lider af [sygdom] og har haft samtaler med en [fagperson]. Klageren tager periodisk smertestillende medicin og medicin mod [diagnose]. Den kvindelige klager har oplyst, at hun har [diagnose] og lider af [sygdom], [sygdom] og [sygdom]. Flygtningenævnet finder ikke, at dette kan anses for sådanne helbredsmæssige problemer, der ved en tilbagevenden til Syrien vil udsætte klagerne for en sådan situation, der vil udgøre en krænkelse af EMRK artikel 3. Der er herved bl.a. lagt vægt på baggrundsoplysningerne i ovennævnte rapport om at, syrere har adgang til offentlige sundhedsydelser og hospitaler i Damaskus. Flygtningenævnet kan på ovennævnte baggrund tiltræde Udlændingestyrelsens vurdering i afgørelsen af [dato i foråret] 2021 om, at klagernes opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, ikke kan forlænges. Der skal herefter foretages en vurdering af, om klagerne er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet finder, at klagerne ikke er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, som følge af deres individuelle forhold i Syrien. Flygtningenævnet lægger til grund, at klagernes to sønner har unddraget sig militærtjeneste i Syrien. Klagernes ene søn, [A], var genindkaldt til militærtjeneste i slutningen af 2012. Den anden søn, der nu er 21 år, var endnu ikke indkaldt til militærtjeneste, da klagerne udrejste af Syrien. For så vidt angår frygten for overgreb som følge af sønnernes unddragelse af militærtjeneste bemærker nævnet, at det fremgår af Flygtningenævnets baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens rapport ”Syria, Military Service”, maj 2020, at familiemedlemmer til mænd, der har unddraget sig militærtjeneste, ikke er udsat for overgreb, med mindre der er tale om særligt profilerede personer. Flygtningenævnet finder ikke, at der er grundlag for at antage, at klagernes sønner er særligt profilerede i forhold til de syriske myndigheder, og klagerne findes således ikke at have sandsynliggjort, at de er i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7 som følge heraf. For så vidt angår klagernes frygt for de syriske myndigheder på grund af deres efternavn som følge af, at den mandlige klagers nevøer og en række andre familiemedlemmer har været tilknyttet Den Frie Syriske Hær, kan Flygtningenævnet ikke lægge denne konflikt til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klagernes forklaring om denne konflikt med de syriske myndigheder på grund af deres efternavn er divergerende og udbyggende. Den kvindelige klager har i sit asylskema af [dato i slutningen af] 2015 under asylmotiv anført, at hun udrejste af Syrien på grund af krigen, der udspiller sig i Syrien. Til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2015 har den kvindelige klager om sit asylmotiv oplyst, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter de generelle forhold i landet på grund af krigen, og at hun ikke havde yderligere konflikter, herunder andre konflikter med myndigheder, religiøse eller kriminelle grupperinger eller grupperinger. Den kvindelige klager oplyste yderligere ved denne samtale, at hun og hendes familie forlod Syrien, fordi hendes søn [A] blev indkaldt til militæret, og de var bekymrede for deres børn og deres fremtid. Først ved samtalen med Udlændingestyrelsen [i begyndelsen af] 2020 har den kvindelige klager oplyst, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter for sit liv, fordi hun er gift ind i [familiens efternavn] familien i Syrien, fordi ægtefællens brors sønner har været i Den Frie Syriske Hær og flere af dem er dræbt af de syriske myndigheder, så deres efternavn er blevet kendt af de Syriske myndigheder. Den mandlige klager har til oplysnings- og motivsamtalen [i begyndelsen af] 2015 om sit asylmotiv oplyst, at han flygtede fra Syrien på grund af de generelle forhold, og fordi hans søn [A] blev indkaldt til militæret, ligesom han selv blev indkaldt til at kæmpe for myndighederne for Ligan Shaabia. Først ved samtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2020 har den mandlige klager oplyst, at mange af [familiens efternavn] familien har været medlem af Den Fri Syriske Hær og der derfor er en opmærksomhed omkring familien. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det fremgår af klagernes samtaler med Udlændingestyrelsen [i begyndelsen af] 2020 og [i efteråret] 2020, at klagerne frem til deres udrejse boede i et område kontrolleret af de syriske myndigheder og hvor der boede officerer, der var under det syriske regime, uden at opleve problemer på grund af deres familienavn. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at den kvindelige klager fik udstedt pas i forbindelse med udrejsen af Syrien, og at klagerne heller ikke forud for deres udrejse af Syrien har været tilbageholdt som følge af, at alle med familiens efternavn skulle være efterlyst, og at klagerne udrejste legalt af Syrien. For så vidt angår klagernes frygt for de syriske myndigheder på grund af den mandlige klager og deres søns deltagelse i en demonstration i Danmark kan Flygtningenævnet ikke lægge denne konflikt til grund. Indledningsvist bemærkes, at den mandlige klager ved samtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2020 har oplyst, at demonstrationen forgik i [dansk by ”A”] i 2017, og der var omkring 100-150 deltagere. For Flygtningenævnet har han forklaret, at den foregik i slutningen 2017 eller begyndelsen af 2018. Den kvindelige klager har ved samtalen med Udlændingestyrelsen [i begyndelsen af] 2020 oplyst, at den mandlige klager og deres søn deltog i en demonstration i [dansk by ”B”] i 2019. Under nævnsmødet har den kvindelige klager forklaret, at den mandlige klager og deres søn deltog i en demonstration i [dansk by ”A”]. Hertil kommer, at den mandlige klagers forklaring om, at de syriske myndigheder på grund af billeder angiveligt har fået kendskab til den mandlige klager og klagernes søns deltagelse ikke forekommer sandsynlig. Flygtningenævnet har herunder lagt vægt på, at den mandlige klager ikke har kunnet forklare, hvordan de syriske myndigheder har kunnet identificere den mandlige klager og klagernes søn på billederne, og at den mandlige klager ikke ved, om de personer, der filmede ved den angivelige demonstration arbejdede for de syriske myndigheder og om de syriske myndigheder reelt er blevet gjort bekendt med demonstrationen. Hertil kommer, at den kvindelige klagers forklaring om, at der ved den angivelige demonstration deltog personer, der af de syriske myndigheder var ansat til at sende billeder tilbage til myndighederne af deltagerne ved demonstrationen ikke fremstår sandsynlig, og at det beror på den kvindelige klageres egen formodning, at den mandlige klager og deres søn skulle være eftersøgt af de syriske myndigheder på grund af deltagelse i demonstration i Danmark. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at klagerne har oplyst, at den mandlige klager og hans søn er eftersøgte på grund af deres angivelige deltagelse i en demonstration i Danmark. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klagerne har forklaret divergerende og at den mandlige klager har forklaret udbyggende herom. Den mandlige klager har ved samtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2020 oplyst, at han selv bad sin bror om at opsøge informationer hos de syriske myndigheder, da han var bange for at hans deltagelse i demonstrationen var kommet til de syriske myndigheders kundskab. Den kvindelige klager har først ved samtalen med Udlændingestyrelsen [i begyndelsen af] 2020 oplyst, at den mandlige klagers bror blev bekendt med, at den mandlige klager og deres søn var efterlyst af de syriske myndigheder, da han skulle have en civilregistreringsattest udstedt til klagernes datter. For Flygtningenævnet har den mandlige klager kommet med den samme forklaring som den kvindelige klager gjorde ved samtalen med Udlændingestyrelsen [i begyndelsen af] 2020, og har yderligere forklaret at hans bror havde en bekendt i Efterretningstjenesten i Syrien, som han henvendte sig til, og som fortalte, at den mandlige klager og klagernes søn var efterlyst af myndighederne. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at klagerne ikke har sandsynliggjort, at den mandlige klager og hans søn er eftersøgt af de syriske myndigheder på grund af deres angivelige deltagelse i en demonstration i Danmark. Sammenfattende finder Flygtningenævnet således efter en samlet vurdering, at klagerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Endvidere bemærker Flygtningenævnet, at socioøkonomiske forhold ikke i sig selv kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2021/195/rila
