syri2021156

Nævnet stadfæstede i august 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk [E], [D] af trosretning og født og opvokset i [A], Aleppo, Syrien, og har boet i [C] i ca. to måneder inden udrejsen af Syrien i [foråret] 2013. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2015, og at hun [i sommeren] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. stk. 3. Klageren har [i vinteren] 2021 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at hun vil blive slået ihjel af sin familie eller tortureret af sin fætters familie, fordi hun har indgået ægteskab med en mand, som de ikke accepterer. Klageren har også henvist til, at hendes bror har været aktiv i PKK, og at myndighederne som følge heraf har ransaget familiens bopæl. Endelig har klageren oplyst, at de generelle forhold i hendes hjemområde er meget dårlige. Klageren har herom oplyst, at hun har indgået ægteskab med en mand ved navn [B], som familien ikke accepterer. Klagerens far ønsker, at klageren skal indgå ægteskab med fætteren i stedet. Faren og broren har truet klageren på livet flere gange. Parret blev gift i Tyrkiet i [i efteråret] 2014, hvor [B] kom fra Danmark. Herudover har klageren oplyst, at hun oprindeligt er fra [C], og at det tyrkiske regime i øjeblikket kontrollerer byen. De tyrkiske myndigheder har ødelagt byen og tvunget indbyggerne til at flygte. Klageren, der er etnisk [E], frygter, at hun vil blive udsat for repressalier af de tyrkiske myndigheder eller af en islamistisk gruppering ved en tilbagevenden til hjemlandet. Klageren oplyste til oplysnings- og motivsamtalen [foråret] 2016, blandt andet at hun har kendt sin ægtefælle, [B], siden 2008. [B]’s familie kom hjem til hendes familie tre gange i løbet af 2008, hvor hendes far afviste [B]’s familie tre gange med den begrundelse, at klageren skulle giftes med fætteren. Faren truede ikke familien eller [B] på nogen måde, men blev sur på klageren. Hun mødte [B] igen i Tyrkiet i 2013. Derefter friede [B] igen til klagerens familie, der befandt sig med klageren i Tyrkiet og denne gang accepterede de det. [B]’s far kom herefter fra Syrien til Tyrkiet, hvor klageren og [B] blev forlovet. Efterfølgende blev klagerens far utålmodig, da klageren ikke blev familiesammenført, idet der gik for lang tid. Faren sagde, at hun skulle gifte sig med fætteren, når de ankom til Tyskland. Hun sagde faren imod og farens reaktion var den samme. Faren har dog ikke været fysisk voldelig siden hun blev gift med [B], men er blevet sur, har hævet stemmen og gav hende udgangsforbud i Tyrkiet. Familien har ikke forsøgt at kontakte klageren eller opsøgt hende. De har ikke truet hende med at ville slå hende ihjel og har heller ikke hørt omkring dette via sin svigerinde. Herudover forklarede hun til oplysnings- og motivsamtalen, at hun – udover de generelle forhold i Syrien – frygter sin familie, hvis hun vender tilbage til Syrien, da hun har trodset dem ved at have valgt sin ægtefælle. Endelig forklarede hun, at hun ikke havde yderligere konflikter end dem, hun havde oplyst, og at hun heller ikke havde andre konflikter med familiemedlemmer eller privatpersoner. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering ikke klagerens forklaring om konflikten med sin far og sin øvrige familie troværdig. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at klageren har oplyst, at klagerens far i 2013 accepterede ægteskabet med [B], efter at faren flere gange forinden havde afvist ham. Flygtningenævnet lægger endvidere afgørende vægt på, at ægteskabet mellem klageren og [B] ifølge den tyrkiske vielsesattest først blev indgået [i sommeren] 2015 – under fire måneder inden klageren søgte om asyl i Danmark – den [i efteråret] 2015. Med hensyn til klagerens forklaring om, at hun frygter de syriske myndigheder som følge af brorens aktiviteter for PKK, bemærker Flygtningenævnet, at denne udbyggende forklaring først er fremkommet i forbindelse med klagerens advokats indlæg [i sommeren] 2021. Klageren har ikke hverken under oplysnings- og motivsamtalen med Udlændingestyrelsen i [foråret] 2016 eller i sin klage [fra vinteren] 2021 over Udlændingestyrelsens afgørelse henvist hertil. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at forklaringen herom er utroværdig og ikke kan lægges til grund. Det forhold, at klageren er etnisk [E], og som følge heraf frygter de generelle forhold i sit hjemområde, kan ikke i sig selv føre til, at hun opfylder betingelserne for opholdstilladelse i henhold til udlændingelovens § 7 stk. 1, eller 2. Da klageren har oplyst i oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2016, at hun ikke har individuelle konflikter med myndigheder, religiøse eller kriminelle grupper eller andre, herunder privatpersoner, og da klageren heller ikke på nævnsmødet har kunnet forklare om konflikter, der skulle være opstået efterfølgende, har klageren ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil blive udsat for straf, tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling, og hun opfylder derfor ikke betingelserne for opholdstilladelse i henhold til udlændingelovens § 7 stk. 1, eller 2. Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse [fra sommeren] 2016.” Syri/2021/156/LINB