stat202143

Nævnet stadfæstede i oktober 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Jordan. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er statsløs palæstinenser og sunni-muslim fra Jordan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger, organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Jordan frygter at blive slået ihjel af sin far. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Jordan frygter at blive slået ihjel af sin forlovede, [HA], idet han har betalt medgift. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hendes far var kontrollerende, tidligere har slået hende og forhindret hende i at se sine børn. Ansøgerens far vil slå hende ihjel, ligesom hun frygter sine brødre, idet hun forlod Jordan uden farens tilladelse, og mens hun var forlovet med [HA]. Ansøgeren har i forbindelse hermed oplyst, at [HA] er fra en stærk, indflydelsesrig klan. Det fremgår af høringssvaret fra UNRWA i Amman, Jordan, af [vinteren] 2020, at ansøgeren er registreret hos UNRWA som flygtning i Jordan. Dette bestyrkes af resultatet af sproganalysen, der er blevet udarbejdet på baggrund af den lydfil, som ansøgeren indtalte i forbindelse med asylsamtalen i [efteråret] 2020, hvoraf fremgår, at ansøgers dialekt stemmer overens med den dialekt, som tales af palæstinensere i Jordan. Heraf fremgår videre, at det er usandsynligt, at ansøgeren er palæstinenser fra Damaskus i Syrien. Dette bestyrkes yderligere af, at den af ansøgeren fremlagte syriske fødselsattest og civilregistreringsattest af Nationalt ID-center er vurderet med en vis sandsynlighed falske. Ansøger har først i forbindelse med advokatindlægget af [efteråret] 2021 samt på mødet i Flygtningenævnet indrømmet, at hendes forklaring om, at hun er statsløs palæstinenser fra Syrien er usandfærdig, og at hun rettelig er statsløs palæstinenser fra Amman, Jordan. Ansøgeren skal derfor vurderes som statsløs palæstinenser i forhold til Jordan. Den 29. august 2018 offentliggjorde Flygtningenævnet på nævnets hjemmeside, at Flygtningenævnets koordinationsudvalg har besluttet at ændre nævnets hidtidige praksis i asylsager vedrørende statsløse palæstinensere fra UNRWAs mandatområde, således at en statsløs palæstinenser fra de pågældende områder, der har haft adgang til UNRWAs beskyttelse eller bistand, og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 2. pkt. Flygtningenævnet bemærker, at en statsløs palæstinenser fra UNRWA mandat-området, der som ansøgeren har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand, og som søger om asyl, som udgangspunkt skal anses for udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt., medmindre den pågældende opfylder de betingelser, der er angivet af EU-Domstolen, herunder i præmis 86 i dom af 25. juli 2018 (Alheto), hvori anføres, ”at den pågældende palæstinenser befinder sig i en personlig usikkerhedstilstand, og at det er umuligt for UNRWA, hvis beskyttelse den berørte har påberåbt sig, at sikre den pågældende levevilkår, som er i overensstemmelse med organets opgave, hvorved denne palæstinenser på grund af omstændigheder, der ikke er udtryk for vedkommendes vilje, således tvinges til at forlade UNRWA´s operationsområde.” Dette indebærer, at en statsløs palæstinenser fra mandat-området, der har haft adgang til UNRWA-beskyttelse eller bistand, og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området, eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen. Flygtningenævnet lægger efter sagens oplysninger til grund, at ansøgeren er statsløs palæstinenser fra Jordan og registreret hos UNRWA. Ansøgeren har blandt andet forklaret, at hun har modtaget hjælp fra UNRWA i form af madrationer og skolegang. Hun er således som udgangspunkt udelukket fra asyl efter flygtningekonventionens artikel 1 D, 1. pkt. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at hun har en konflikt med sin far, sine halvbrødre, [HA] og deres klaner til grund. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren på en lang række punkter har forklaret stærkt divergerende og udbyggende om sit asylmotiv – udover hvilket land, hun kommer fra. Blandt andet har hun til Udlændingestyrelsen forklaret, at hun udrejste – af Syrien – i 2016, mens hun for Flygtningenævnet har forklaret, at hun udrejste af Jordan i 2018. Hun har tidligere over for Udlændingestyrelsen forklaret, at hun ikke var rigtig forlovet med [HA], og at der ikke var fastsat nogen dato for f.eks. en forlovelsesfest eller selve brylluppet. Hun har også tidligere forklaret, at [HA] betalte [X] dollars til hende til en operation. Under nævnsmødet har hun derimod forklaret, at hun er blevet forlovet med [HA], at det drejer sig om [X] jordanske dinarer, og at det var hendes far, der modtog de [X] dinarer, der var en medgift, med at faren udbetalte hende pengene, så hun kunne arrangere brylluppet. Hun har tidligere til Udlændingestyrelsen forklaret, at faren og [HA] ikke nogensinde har truet med at slå hende ihjel, og at faren og [HA] aldrig har truet hende. Hun forklarede dog, at hun ved, at faren vil slå hende ihjel. Under nævnsmødet har hun imidlertid forklaret, at hun er sikker på, at både faren og [HA] vil slå hende ihjel, samt at også hendes halvbrødre efterstræber hende, fordi hun dels har forladt Jordan uden deres tilladelse, dels da hun er blevet muslimsk gift med en i Danmark boende mand. Om dette giftemål har til Udlændingestyrelsen forklaret, at de blev islamisk viet i [vinteren] 2019 – hvor ansøgeren var indrejst i Danmark. På nævnsmødet har hun imidlertid om dette ægteskab forklaret, at hun indgik dette ægteskab, mens hun opholdt sig i Tyrkiet, og den nye ægtefælle opholdt sig i Danmark. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens troværdighed er stærkt nedsat, da hun har erkendt at have talt usandt om sit helt centrale asylmotiv – at hun var fra Syrien. Som følge af de - udover sit opholdsland - mange divergerende og på flere punkter direkte modstridende forklaringer, finder nævnet også ansøgerens forklaring om en konflikt med sin far, sine halvbrødre, [HA] og deres klaner utroværdig. Det bemærkes herved yderligere at ansøgeren alene i et beskedent omfang har medvirket til at oplyse sagen, herunder at hun til den ene asylsamtale er kommet for sent, helt er udeblevet fra samtaler med Udlændingestyrelsen, i [vinteren] 2020, i [sommeren] 2020 samt i [vinteren] 2021, ligesom hun i forbindelse med samtalen i [foråret] 2021, efter at være oplyst om sin pligt i henhold til udlændingelovens § 40, stk. 1, om at medvirke til oplysning af sin asylsag, har fastholdt, at hun ikke ønskede at besvare spørgsmål. Ifølge baggrundsoplysningerne, og da det lægges til grund, at ansøgeren ikke har en konflikt med nogen i Jordan, finder nævnet, at ansøgeren kan rejse tilbage til Jordan. Selvom forholdene i Jordan er vanskelige og på trods af oplysningerne om færre midler til UNRWA, finder nævnet ikke grundlag for at lægge til grund, at UNRWA ikke kan opfylde deres forpligtelser. Det kan ikke lægges til grund, at ansøgeren har været tvunget til at forlade området eller er afskåret fra at vende tilbage til Jordan. Flygtningenævnet tiltræder derfor efter de foreliggende oplysninger om ansøgerens forhold, at hun ikke er omfattet af Flygtningekonventionens art. 1D, 2. pkt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [sommeren] 2021.” Stat/2021/43/hmu