Nævnet stadfæstede i februar 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2021. Flygtningenævnet udtalte:"Ansøgeren er etnisk kurder fra [By 1], Iran. Ansøgeren har været aktiv for Det Kurdiske Demokratiske Parti (KDP) i omkring et år. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han i Iran frygter at blive fængslet eller henrettet af de iranske myndigheder, idet han har været politisk aktiv for KDP. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han altid har haft interesse for KDP gennem sin familie. Ansøgeren har videre oplyst, han hans fars fætter [A], fortalte ham om KDP. Ansøgeren indvilligede på denne baggrund i at lave aktiviteter for KDP sammen med [A] og en anden person ved navn [B]. Ansøgerens opgaver bestod i, at han skulle udlevere materiale for partiet samt fortælle om partiet og kurdernes rettigheder til sine slægtninge. Ansøgeren fortalte herefter kun om partiet til slægtninge, som han stolede på. Ansøgeren har videre oplyst, at han udførte opgaver for partiet to gange. Den første gang uddelte ansøgeren løbesedler, og den anden gang uddelte han [genstande]. Ansøgeren har videre oplyst, at han cirka syv måneder efter dette arbejde blev varslet at skulle udføre en politisk aktivitet for partiet. Ansøgeren tog herefter med [A] til [By 2], hvor de sammen opholdt sig i et hus, som ansøgerens forældre ejede. Ansøgeren fik morgenen efter et opkald fra sin søster, der fortalte, at myndighederne havde opsøgt ham i [By 1]. Hun oplyste samtidig, at myndighedspersonerne havde fundet ansøgerens [genstande] samt at [B] havde fortalt myndighederne om ansøgeren. Flygtningenævnets flertal kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sine politiske aktiviteter for KDP i Iran til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret udetaljeret og udbyggende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring ikke fremstår selvoplevet og fremstår konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnets flertal har lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om [A], der angiveligt er hans fars morbrors søn, herunder om hans historik og tilknytning til KPD er udetaljeret, ligesom det er påfaldende, at ansøgeren ingen kontakt har haft til [A] efter, at de angiveligt kom fra hinanden under flugten fra Iran, til trods for ansøgerens angiveligt meget tætte venskab med ham og at ansøgerens oplysninger om, at han har talt med [A]s bror, der har oplyst, at [A] opholder sig i Grækenland. Flygtningenævnets flertal har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om, at han skulle aflevere id-kort og fødselsattest til [A] forud for de angivelige to aktiviteter for KDP. Dette har ansøgeren ikke forklaret om til Udlændingestyrelsen, men har først oplyst herom i advokatindlægget. Endvidere forekommer det påfaldende, at ansøgeren skulle aflevere id-kort og fødselsattest til [A] forud for de angivelige to aktiviteter for KDP henset til, at ansøgeren ikke skulle meldes ind i KDP. Flygtningenævnets flertal har videre lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om hans angivelige to aktiviteter for KDP er udetaljerede og ikke forekommer selvoplevede, ligesom ansøgerens forklaring om hans opgave med at fortælle folk om KDP, og om hvad han sagde herom, ikke forekommer overbevisende. Endvidere forekommer ansøgerens forklaring til asylsamtalen, hvor han blev bedt om at fortælle om nogle af KDP´s mærkesager, og hvor han oplyste, at KDP kæmper for demokrati og selvstyre i det kurdiske område, og at partiet blev stiftet af Qasim Mohammed, men han ikke var klar over mere om partiet i forhold til ideologi, fordi det ikke er nemt at google partiet i Iran, for påfaldende henset til ansøgerens forklaring om, at han kom fra en politisk familie, hvor de diskuterede politik. Flygtningenævnets flertal har videre lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, hvorfor de ikke hang alle ti [genstande] op i byen, da han gerne ville have et selv, og at han skulle have gemt [genstanden] i sit tøjskab på sin bopæl, forekommer påfaldende henset til, at han kendte til risikoen herved. Flygtningenævnets flertal har videre lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om, hvorvidt ansøgeren var i kontakt med sin far umiddelbart inden udrejsen af Iran. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han sidste dag, inden han forlod Iran, fik besøg af sin far, der blandt andet fortalte, at myndighederne havde truet hans far til at fortælle, hvor ansøgeren var, og at faren var blevet indkaldt til afhøring, hvor politiet havde slået og sparket faren. Faren havde endvidere fortalt, at han var tilsagt til afhøring hos politiet nogle gange. Denne forklaring om farens besøg har ansøgeren ikke oplyst om til oplysnings- og motivsamtalen hos Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnets flertal har videre lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at [A]s bopæl ligeledes var blevet opsøgt af myndighederne. Dette har han ikke forklaret om til Udlændingestyrelsen, men er først oplyst i advokatens indlæg. Flygtningenævnets flertal kan herefter efter en samlet vurdering ikke lægge til grund, at ansøgeren på grund af aktiviteter for KDP i Iran har en asylbegrundende konflikt med de iranske myndigheder. Flygtningenævnets flertal finder, at det forhold, at ansøgeren efter Udlændingestyrelsens afslag på asyl har lagt opslag op på Facebook om kurdiske aktiviteter, hvilke opslag Flygtningenævnet har fået forevist, ikke kan føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren var helt uprofileret ved sin udrejse af Iran, og at det af de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Country Information Report – Iran, udgivet den 14. april 2020 af det australske Department og Foreign Affairs and Trade (DFAT), blandt andet fremgår, at en kilde havde oplyst, at denne ”was not aware og voluntary returnees being prosecuted for criticising the Islamic Republic”, og at ” As far as DFAT is aware, the authorities do not check the social media accounts of Iranians returning from abroad.” I en rapport udgivet af den norske ”Utlendingsforvaltningens fagenhet for landinformasjon” af 21. januar 2021 fremgår blandt andet, at det iranske regime overvåger sine borgeres aktiviteter i udlandet gennem informanter, infiltratorer og digital overvågning, men at overvågningen ”sannsyligvis bare gjelder dem med en høy profil, eller som har kontakt med politisk opposisjon i Iran:” Endvidere anføres samme sted, at asylansøgere, der returnerer frivilligt, generelt set ikke har haft problemer med de iranske myndigheder. Flygtningenævnets flertal finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse." Iran/2022/6/MSI
