iran20223

Nævnet stadfæstede i januar 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2020. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra [A], Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af sin tidligere ægtefælle og af sine brødre, fordi hun er udrejst af Iran og har giftet sig med en mand i Danmark. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun blev gift med sin tidligere ægtefælle mod sin vilje. Ansøgeren har videre oplyst, at hun under sit ophold i Danmark har modtaget lydfiler fra sin tidligere ægtefælle, hvori han truer med at slå hende ihjel, og at han har brændt hendes forretning ned i Iran. Endelig har ansøgeren oplyst, at hendes brødre har truet hende med, at de vil slå hende ihjel, og at de har udsat hendes søn, der fortsat opholder sig i Iran, for fysiske overgreb på grund af hende. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt med sin ægtefælle og sine brødre af en karakter og intensitet, der kan begrunde asyl. Der er herved i det væsentlige lagt vægt på de samme omstændigheder som Udlændingestyrelsen i afgørelsen af [dato i sommeren] 2021, herunder vedrørende ansøgerens forklaring om sit asylmotiv, der har fremstået divergerende og ikke overbevisende på flere punkter. Ansøgeren har således til sin oplysnings- og motivsamtale den [dato i vinteren 20/21] oplyst, at ansøgerens brødre det første år efter skilsmissen slet ikke ville tale med hende, og de forlod bopælen, når hun kom på besøg hos forældrene. Ansøgeren har til sin asylsamtale den [dato i foråret] 2021 forklaret, at hun boede over for sine forældres hus, og at brødrene ikke har opsøgt hende på hendes egen bopæl og havde accepteret hendes skilsmisse. Ansøgeren har til sin oplysnings- og motivsamtale den [dato i vinteren 20/21] forklaret, at hun opholdt sig i [by A] i ca. 5 år efter sin skilsmisse fra sin tidligere ægtefælle og frem til sin udrejse den [dato i efteråret] 2020 uden at opleve større problemer med sin tidligere ægtefælle eller sine brødre, bortset fra én episode, hvor [bror B] angreb hende på gaden mellem forældrenes hjem og hendes bopæl, ved at hive hende i håret. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende omkring episoden, hvor ansøgerens tidligere ægtefælle, efter ansøgerens udrejse, har brændt ansøgerens butik i bazaren ned. Ansøgeren har således til sin oplysnings- og motivsamtale den [dato i vinteren 20/21] forklaret, at hun fra sin søn fik oplyst, at butikken var brændt ned og hendes tidligere ægtefælle havde fortalt, at det var ham, som havde brændt butikken ned. Til sin asylsamtale den [dato i foråret] 2021 har ansøgeren derimod forklaret, at hendes tidligere ægtefælle i fængslet havde fortalt, at han ikke havde nedbrændt butikken og at hun ikke anmeldte ildspåsættelsen til politiet i Iran. Flygtningenævnet kan ligesom Udlændingestyrelsen ikke lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt med sine brødre, som følge af ansøgerens nye ægteskab med den i Danmark bosiddende [ægtefælle C]. Der er herved henset til, at det ikke forekommer overbevisende, at ansøgeren efter indgåelsen af det nye ægteskab i Iran opholdt sig 2 år i sin bolig, som er beliggende overfor sin families bolig, og ved flere lejligheder var sammen med sin nye ægtefælle, uden at dette skulle være kommet til familiens kendskab. Der er herved også henset til, at ansøgerens søn var bekendt med ægteskabet. De fremlagte beskeder fra [ægtefælle C] til ansøgers familie kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet kan på ovennævnte baggrund ikke lægge ansøgerens forklaring omkring sit asylmotiv til grund. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [dato i sommeren 2021].” Iran/2022/3/RILA