irak20223

Nævnet stadfæstede i februar 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Irak. Indrejst i 2020.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim af trosretning fra [en by], Erbil, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter, at hendes familie slår hende ihjel, da hun er flygtet hjemmefra, og har giftet sig uden sin fars accept. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren har forklaret, at hendes far ikke ville acceptere hendes ønske om at blive gift med [M]. Endvidere har hun forklaret under samtalen hos Udlændingestyrelsen i [foråret] 2021, at han truede med, at han ville slå hende ihjel hvis hun giftede sig med [M]. Alligevel vendte ansøgeren efter at være rejst til Tyrkiet tilbage til Irak. Hun tog ophold i Erbil, ikke langt fra hvor hendes familie bor. Hun giftede sig med [M], og blev i området i cirka to måneder. Efter at ansøgeren første gang var rejst til Europa, rejste hun på ny tilbage til Irak. Ansøgeren har herom forklaret, at det var de tyske myndigheder, der tvang hende til at rejse tilbage. Det fremgår dog af sagen, at hun kunne være rejst til Tjekkiet og kunne have fået behandlet sin asylansøgning der. Efter at være rejst tilbage til Irak på ny forblev ansøgeren i Irak i halvandet år. Allerede disse to ophold i Irak medfører, at Flygtningenævnet må betragte ansøgerens forklaring med stor skepsis. Hertil kommer, at ansøgerens forklaring er præget af flere selvmodsigelser og alvorlige divergenser. Det fremgår således af ansøgerens forklaring til Oplysnings- og motivsamtalen i [vinteren] 2017, at hendes far ikke truede hende efter, at han var blevet bekendt med, at hun ønskede at gifte sig med [M]. Omvendt har ansøgeren ved sin senere samtale hos Udlændingestyrelsen i [foråret] 2021 forklaret, at faren sagde, at han ville slå hende ihjel, hvis hun giftede sig med [M]. Uanset eventuelle sprogvanskeligheder og ansøgerens forklaring om at have en dårlig hukommelse, er dette forhold af central betydning for hendes asylmotiv og derfor forekommer det usandsynligt, at disse diametralt modsatte forklaringer alene skulle skyldes misforståelser. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at ansøgeren i sit asylskema har oplyst, at faren generelt har optrådt voldeligt. Ansøgeren har desuden forklaret stærkt divergerende om sin søsters indgåelse af ægteskab og søsterens kontakt til forældrene efter indgåelse af dette ægteskab. Hun har således både forklaret, at søsteren kun ringer til sin mor, at søsteren ikke ser sine forældre, og at søsteren kun sjældent ser sine forældre og er ked af det bagefter. Endvidere tillægger Flygtningenævnet det væsentlig betydning, at ansøgeren trods den forpligtelse hun efter udlændingelovens § 40 har til at medvirke til sagens oplysning, ved samtalen hos Udlændingestyrelsen i [foråret] 2021 afviste at give Udlændingestyrelsen adgang til at se indholdet af hendes telefon. Dette er særligt påfaldende i betragtning af, at hun hævder, at hendes ægtefælle har modtaget trusler via elektronisk kommunikation. Også om dette forhold har ansøgeren forklaret divergerende. Hendes daværende advokat skrev således i [foråret] 2021 til Udlændingestyrelsen ”den af ansøger brugte telefon, er en arbejdstelefon i ægtefællens byggevirksomhed”. Ved fremmøde i Flygtningenævnet d.d. har ansøgeren imidlertid forklaret, at det overvejende var hendes egen telefon, og at det alene var ægtefællens Facebook-profil man kunne få adgang til via telefonen. Endelig finder Flygtningenævnet det usandsynligt, at ansøgeren trods sin fars angiveligt voldelige optræden og trusler turde stjæle 5000 USD fra ham i forbindelse med sin udrejste. Flygtningenævnet tilsidesætter derfor i det hele ansøgerens forklaring om dennes asylmotiv. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2022/3/hmu