Nævnet omgjorde i november 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien, således at vedkommende fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 2. Indrejst i 2014.Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra [by], Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren henviste som asylmotiv oprindeligt til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede for sin egen og sin families sikkerhed på grund af krigen. Klageren havde til støtte herfor henvist til de generelle forhold i Syrien. Klageren havde endvidere oplyst, at klagerens ægtefælles [familiemedlemmer] er eftersøgt af de syriske myndigheder. Klageren havde som asylmotiv i forbindelse med sagen om inddragelse endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de syriske myndigheder. Klageren har til støtte herfor oplyst, at de syriske myndigheder straffer alle, der er udrejst fra Syrien. Klageren havde gennem sociale medier, herunder [socialt medie A] og [socialt medie B], fået oplyst, at da myndighederne havde mindre kontrol i Syrien, var de mere positivt stemt over for tilbagevendte syrere. Da de syriske myndigheder nu har mere kontrol med landet, vil de straffe syrere, der vender tilbage. Klageren har under genoptagelsessagen henvist til, at Udlændingenævnet [i foråret] 2022 har truffet afgørelse om, at klagerens ægtefælle og to børns opholdstilladelser ikke skal inddrages med henvisning til klagerens søns selvstændige tilknytning til Danmark, jf. udlændingelovens § 19 a, stk. 1, og EMRK artikel 8. Klageren har videre henvist til, at klageren har et beskyttelsesværdigt familieliv med sin hustru og to børn, jf. udlændingelovens § 19 a, stk. 1, og EMRK artikel 8. Klageren har endelig henvist til, at hans helbredstilstand bør inddrages. Flygtningenævnet henviser vedrørende asylmotivet og spørgsmålet om inddragelse til nævnets afgørelse af [efteråret] 2021 og den heri anførte begrundelse. Flygtningenævnet skal herefter alene tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt en inddragelse af klagerens opholdstilladelse på nuværende tidspunkt vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8. Af EMRK artikel 8 fremgår, at enhver har ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. Klageren, der er syrisk statsborger, indrejste i Danmark i [sommeren] 2014 som [50-60 årig], og søgte umiddelbart herefter asyl. Han har således opholdt sig her i landet i godt 8 år. Klageren er født, opvokset og uddannet i Syrien. Han har i en årrække boet i [land], herunder sammen med sin familie, hvor han har arbejdet, inden han vendte tilbage til Syrien. Klageren har familiemedlemmer i Syrien, herunder sine døtre [A] og [B] samt [antal] brødre og en søster. Under opholdet i Danmark har klageren bestået Prøve i Dansk 2 og har under en del af opholdet været i arbejde. Klageren har herudover taget [kursus], og der foreligger en ansættelseskontrakt, hvorefter klageren pr. [en dato i efteråret] 2021 er blevet ansat som [erhverv]. Klageren har oplyst, at han har været engageret i [klub] i [by i Danmark]. Klagerens ægtefælle og [antal] af hans [antal] børn fik opholdstilladelse i Danmark i 2015, og ved Udlændingenævnets afgørelser af [foråret] 2022 er der truffet afgørelse om ikke at inddrage opholdstilladelserne meddelt efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, vedrørende klagerens hustru, [C], hans datter, [D], på [19-21] år og hans mindreårige søn [E]. Det følger af afgørelserne, at Udlændingenævnet har vurderet, at [E] har opnået en selvstændig tilknytning til Danmark, og at det på denne baggrund vil være bedst stemmende med Danmarks internationale forpligtelser at undlade at inddrage [E’s] opholdstilladelse. Klagerens hustrus opholdstilladelse er i konsekvens heraf tillige undladt inddraget, og datteren [D] opholdstilladelse er blandt andet undladt inddraget under henvisning til, at der består et beskyttelsesværdigt familieliv efter EMRK artikel 8 mellem hende, der nu er [19-21] år, fortsat er hjemmeboende og ikke har stiftet selvstændig familie, og moderen. For så vidt angår klagerens datter, [B], er det oplyst, at hun nu har taget ophold i Syrien, hvor hun opholder sig sammen med klagerens ældste datter, [A], der i sin tid fik afslag på opholdstilladelse i Danmark. Det fremgår af sagen, at klageren for nylig er blevet diagnosticeret med sygdommen [diagnose]. Henset til varigheden af klagerens ophold i Danmark og hans forhold i denne periode, findes en afgørelse om at inddrage opholdstilladelsen at udgøre et indgreb i retten til respekt for privatliv og familieliv efter EMRK artikel 8. Hvad angår respekt for familieliv skal Flygtningenævnet bemærke, at forholdet mellem voksne familierelationer som udgangspunkt ikke udgør ”familieliv” i EMRK artikel 8’s forstand, medmindre der foreligger elementer af afhængighed mellem de pågældende, der går videre end de normale følelsesmæssige bånd. Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (herefter EMD) praksis stilles der dog ikke krav om sådanne yderligere elementer af afhængighed, når der er tale om unge voksne, som stadig bor sammen med deres forældre og ikke har stiftet selvstændig familie. Der kan herved henvises til bl.a. EMD’s dom af 20. juni 2020 i sagen Azerkane mod Nederlandene (3138/16), præmis 64. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at også klagerens forhold til datteren [D] udgør ”familieliv” i EMRK artikel 8’s forstand. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om indgrebet i klageren privatliv og familieliv opfylder betingelserne i EMRK artikel 8, stk. 2, det vil sige er i overensstemmelse med loven, forfølger et af de legitime hensyn nævnt i artikel 8, stk. 2, og er nødvendigt i et demokratisk samfund for at opnå det angivne legitime formål (proportionalitet). Flygtningenævnet finder, at inddragelse af klagerens opholdstilladelse har hjemmel i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse varetager en legitim offentlig interesse i en effektiv immigrationskontrol. Flygtningenævnet bemærker, at udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., blandt andet er indført for at afstemme beskyttelsen med behovet og sikre opretholdelsen af en effektiv immigrationskontrol. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagerens rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne legitime formål. Det følger af EMD’s praksis, at indgreb i udlændingens ret til respekt for privat- og familieliv skal stå i rimeligt forhold til det eller de legitime formål, som indgrebet skal varetage. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i EMRK artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der altså foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i at inddrage klagernes opholdstilladelse over for intensiteten af det indgreb, som en inddragelse af klagernes opholdstilladelse vil indebære i klagerens ret til respekt for privat- og familieliv. Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, herunder om klagerens tilknytning til henholdsvis Danmark og Syrien, hvor det indgår med betydelig vægt, at klagerens mindreårige søn, og heraf afledt hans hustru samt hans [19-21]-årige datter fortsat har opholdstilladelse her i landet efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, finder Flygtningenævnet, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil udgøre et proportionalt indgreb, og at det derfor vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at i inddrage klagerens opholdstilladelse i Danmark, jf. herved navnlig EMRK artikel 8. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [sommeren] 2021, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Syri/2022/180/juri
