Nævnet omgjorde i december Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandelig statsborger fra Somalia, således at vedkommende fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 2. Indrejst i 2011.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk [etnicitet] og muslim fra Koyama, Bajuni-øerne, Somalia. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2012 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Udlændingestyrelsen traf [i foråret] 2018 afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, idet styrelsen vurderede, at klageren havde opnået opholdstilladelsen ved svig, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1, subsidiært at grundlaget for opholdstilladelse ikke længere var til stede, jf. § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet ændrede [i sommeren] 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse af [forår] 2018 således, at klageren fortsat havde opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. § 26. Flygtningenævnet fandt, at klageren ikke havde opnået opholdstilladelse ved svig. Flygtningenævnet fandt endvidere, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, ikke længere var til stede, men at det måtte anses for særligt belastende for klageren, hvis hans opholdstilladelse nægtedes forlænget, jf. udlændingelovens § 26. Udlændingestyrelsen har [i efteråret] 2022 på ny truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive dræbt af al-Shabaab, som han er flygtet fra. Klageren frygter endvidere folk fra sit område, fordi de tror, at han er spion fra al-Shabaab. Klageren frygter endelig sin tidligere ægtefælles familie, hvis han gør krav på sin datter. Klageren har til støtte for sit asylmotiv blandt andet oplyst, at en dag blev klageren og nogle af hans venner antastet af flere mænd fra al-Shabaab. De blev taget med til en lejr, fordi de nægtede at tilslutte sig al-Shabaab. I lejren blev klageren og hans venner mishandlet, slået og truet. Det lykkedes klageren og nogle andre at flygte. Al-Shabaab ledte efter dem og sagde, at de var spioner for myndighederne. Klagerens lillebror har oplyst klageren om, at folk har sagt, at klageren var spion for al-Shabaab. Klagerens lillebror er også blevet opsøgt flere gange på sin bopæl og på vej hjem fra moskeen af al-Shabaab, hvor de har spurgt efter klageren. Klagerens lillebror blev også tilbageholdt af al-Shabaab én gang i et døgn, fordi de ville vide, hvor klageren var henne. Klageren ønskede, at hans lillebror skulle passe hans datter, og i den forbindelse blev klagerens lillebror også truet af klagerens ægtefælles familie. Klageren har i forbindelse med den seneste nægtelse af forlængelsessag som asylmotiv henvist til, at han fortsat frygter den generelle sikkerhedssituation i Somalia, herunder den tidligere påberåbte konflikt med al-Shabaab, som klageren frygter vil slå ham ihjel. Klageren har endvidere henvist til, at han fortsat ikke har noget netværk i Somalia. Flygtningenævnet fandt i sin afgørelse af [sommeren] 2019, at klageren ikke havde sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia ville være i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren er ikke under sagen fremkommet med nye oplysninger, som kan sandsynliggøre, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet lægger derfor til grund, at klageren fortsat ikke har noget asylgrundlag som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Da Flygtningenævnet har fundet, at udlændingelovens § 7 ikke er til hinder for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse, skal nævnet herefter vurdere, om en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8. Det fremgår af sagen, at Flygtningenævnet [i sommeren] 2019 fandt, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse efter en samlet og konkret vurdering af oplysningerne om klagerens personlige forhold måtte antages at virke særligt belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 1, finder ikke længere anvendelse, men vurderingen i forhold til spørgsmålet om nægtelse af at forlænge en opholdstilladelse skal derimod ske under hensyn til EMRK artikel 8. Flygtningenævnet finder, at en nægtelse af at forlænge klagerens opholdstilladelse vil udgøre et indgreb i hans ret til privatliv efter EMRK artikel 8, men ikke hans ret til familieliv, idet klagerens relation til sin herboende kæreste, som han ikke bor sammen med, ikke kan karakteriseres som familieliv i EMRK artikel 8’s forstand. Dette indgreb i klagerens ret til privatliv har hjemmel i lov, og forfølger et af de legitime formål, der er nævnt i EMRK artikel 8, stk. 2. Spørgsmålet er herefter, om en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse er nødvendig i et demokratisk samfund for at opnå det angivne legitime formål, jf. EMRK artikel 8, stk. 2. Ved vurderingen af, om indgrebet er nødvendigt, skal der foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse over for intensiteten af det indgreb, som en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil indebære i klagerens ret til respekt for sit privatliv. Ved denne vurdering skal der navnlig lægges vægt på klagerens tilknytning til opholdslandet (Danmark) og klagerens tilknytning til oprindelseslandet (Somalia). Flygtningenævnet kan herefter pege på følgende forhold, der taler imod, at det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i Danmark. Der kan for det første peges på, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2011, hvor han var [25-27 år], og at det efter sagens oplysninger må lægges til grund, at han taler og skriver swahili. Han må derfor i kraft af sin opvækst have kendskab til de kulturelle og sociale normer i Somalia. Klageren vil derfor isoleret set ikke være uden forudsætninger for at kunne begå sig i Somalia, hvilket også skal ses i sammenhæng med, at han ikke har nogen helbredsmæssige problemer. Hertil kommer, at han har en [11-13 årig] datter i Somalia, som han dog ikke har nogen kontakt til. Heroverfor kan der imidlertid peges på en række forhold, der taler for, at det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i Danmark. For det første kan der peges på, at klageren, der i dag er [36-38 år], har opholdt sig i Danmark i lidt over [11-13 år], hvis der tages udgangspunkt i indrejsetidspunktet [i efteråret] 2011, og at klageren i øvrigt har haft ophold i Danmark i over [10-12 år] efter, at han blev meddelt opholdstilladelse [i sommeren] 2012. Hertil kommer, at klageren taler flydende dansk, idet det bemærkes, at nævnsmødet blev gennemført uden medvirken af en tolk. Klageren har bestået prøve i Dansk 2, Dansk 3, Dansk 6, 9. klasse, 10. klasse og gennemført en HF-uddannelse. Han har under sin uddannelse haft arbejde, og har også efterfølgende haft tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor han aktuelt er ansat i en stilling på fuld tid i en butikskæde. Han har en dansk omgangskreds med venner, og må efter oplysningerne anses for velintegreret i det danske samfund. Han har endvidere en dansk kæreste, som han har kendt i nogle år. Endvidere kan der peges på, at klageren ikke er bekendt med, hvorvidt han længere har familie bosat i Somalia. Det lægges derfor til grund, at klageren ikke har noget familiært eller socialt netværk i Somalia. Endelig kan der peges på, at en afgørelse om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse efter en konkret og samlet vurdering af en udlændings personlige forhold af hensyn til EMRK artikel 8 efter omstændighederne vil skulle undlades, hvor nægtelsen er begrundet i ændrede generelle forhold i hjemlandet, når den pågældende udlænding har haft lovligt ophold i Danmark mellem 8-15 år, og når den pågældende samtidig har væsentlige andre tilknytningsmomenter til Danmark i form af eksempelvis uddannelse og/eller beskæftigelse. Der kan i den forbindelse peges på, at nægtelsen af at forlænge klagerens opholdstilladelse ikke er begrundet i, at klageren har begået kriminalitet eller lignende i Danmark, men derimod i, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede på grund af ændrede forhold i hjemlandet. Efter en samlet afvejning af de anførte hensyn over for hinanden finder Flygtningenævnet, at det vil være i strid med EMRK artikel 8 at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i Danmark. Flygtningenævnet bemærker i øvrigt, at nævnet [i sommeren] 2019 har truffet afgørelse om, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil være særligt belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Da der nu mere end [3-6 år] senere ikke er indtruffet væsentlige ændringer i klagerens personlige forhold, som kan tale imod en forlængelse af opholdstilladelsen, herunder navnlig for så vidt angår klagerens beskæftigelses- og integrationsmæssige forhold, vil det vanskeligt kunne begrundes, at en nægtelse af at forlænge klagerens opholdstilladelse i Danmark ikke vil være i strid med EMRK artikel 8. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Soma/2022/45/SCH
