Nævnet stadfæstede i december 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er kristen katolik fra landsbyen [landsby A] i Nigeria. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Nigeria frygter sin [familiemedlem A’s] familie. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun har haft en konflikt med sin [familiemedlem A’s] familie, og at hun er bange for, at de slår hende ihjel. Ansøgerens [familiemedlem A’s] familie var imod forholdet mellem ansøgeren og hendes nu afdøde kæreste. Ansøgeren blev på denne baggrund udsat for [vold]. Ansøgeren flyttede herefter hjem til sin kæreste. Kæresten afgik ved døden [i 2015] i en [ulykke]. Efter kærestens død opsøgte ansøgerens familiemedlemmer hende på hendes bopæl, hvor de udsatte hende for vold. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Nigeria frygter en kvinde og en person ved navn [B]. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at [B] har lånt hende 35.000 euro med det formål, at ansøgeren kunne rejse til Europa. Ansøgeren har gennemgået et ritual, herunder aflagt en ed om, at hvis hun ikke tilbagebetaler [B], vil hun og hendes barn dø. [B] har flere gange truet med at slå ansøgeren ihjel, hvis hun ikke betalte. Ansøgerens familie i Nigeria er også blevet truet og udsat for vold som følge heraf. Ansøgeren har, efter hun senest er genopdukket i Danmark, oplyst, at hun blev udsat for et overfald i [by B] af personer med tilknytning til de personer, der står bag handelsforholdet vedrørende ansøgeren. Ansøgeren fortalte alene herom til [et andet europæisk lands] myndigheder, idet hun var bange for konsekvenserne ved at fortælle om hændelsen til de danske udlændingemyndigheder, herunder at de pågældende bagmænd ville opsøge hende igen i Danmark. For så vidt angår den del af asylmotivet, der vedrører frygt for ansøgerens [familiemedlem A’s] familie, henvises til Udlændingestyrelsens afgørelse af [sommeren 2021] og den heri anførte begrundelse. Flygtningenævnet kan i det væsentlige i øvrigt lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt i Nigeria til grund, og at ansøgeren således er menneskehandlet til Danmark, hvor hun har levet som prostitueret for at kunne afbetale på gæld. Nævnet kan endvidere lægge ansøgerens forklaring til grund om, at hun i sommeren 2020 blev overfaldet i Danmark, og at overfaldet har baggrund i hendes konflikt i Nigeria. Om menneskehandel i Nigeria kan der fra de foreliggende baggrundsoplysninger, navnlig henvises til US Department of State 2022, Trafficking in Persons Report: Nigeria fra juli 2022, hvoraf bl.a. følgende fremgår: ”The government of Nigeria does not fully meet the minimum standards for the elimination of trafficking but is making significant efforts to do so. The government demonstrated overall increasing efforts compared to the previous reporting period, considering the impact of the COVID-19 pandemic on its anti-trafficking capacity; … .” Der kan endvidere henvises til EAUU, Country Guidance: Nigeria – common analysis and guidance note, fra oktober 2021, hvoraf bl.a. følgende fremgår (pkt. 2.15): ”Attitudes towards trafficking victims who have engaged in prostitution depend on the extent to which they have gained money and sent remittances back home. In case of ‘unsuccessful’ returns of victims of sex trafficking, the actual response of families and communities varies. One source indicated that the majority of women and girls were welcomed or at least accepted by their families. Another source indicated that the extent to which a victim would be stigmatised or welcomed also depends on prior relations between the victim and her family members. Cases in which returned trafficking victims, including minors, were physically attacked, mocked, insulted or bullied by family or by community members have been reported. The added burden of a child can result in more hostile attitudes by family members. Victims of trafficking who return to Nigeria may end up in (forced) prostitution again. Returnees may be dropped back into the epicentre of Nigeria's sex-trafficking industry, often deeper in debt and with fewer options than before they left. Threats and violence against victims and their families usually serve the goal of forcing them to repay the outstanding debt. Financial hardship and shame could also incite trafficking victims to try to travel to Europe again. Sources also reported cases in which family members tried to re-traffic returnee victims. While the fear of reprisals by trafficking networks is significant, insight into the actual prevalence and nature of reprisals by trafficking networks remains limited. However, most sources recognised that family members have been subjected to threats and violence, especially when victims would still be in Europe and outside the sphere of influence of their madams. A toughening in the attitude of traffickers towards victims who failed to repay their debts has also been witnessed. Furthermore, there have been indications that traffickers have started using victims’ children to put pressure on them to repay debts. The Nigerian government at the federal and state level, particularly in Edo State, has made various efforts to address trafficking in human beings. Positive developments in 2020 aimed at the creation of a new National Action Plan against Human Trafficking and the creation of multiple state task forces on human trafficking. The Nigerian National Agency for Prohibition of Trafficking in Persons (NAPTIP) is Nigeria’s principal agency for combatting human trafficking. NAPTIP’s main tasks are to suppress human trafficking and investigate and prosecute its perpetrators. A source indicated that an improvement from prior reporting periods has been noted in terms of prosecution and conviction of traffickers. However, the conviction rate of traffickers has remained low since 2015 compared to the prevalence of the phenomenon in Nigeria. This was reportedly due to various reasons including the lack of a well-functioning witness protection programme, the corruption, the limited capacity in targeting high-level perpetrators, and the lack of safehouses. Victims of trafficking may also be unwilling to testify against traffickers due to fear of reprisals. In addition, NAPTIP offers a range of protection services to victims of the crime, including temporary shelter, counselling, rehabilitation, reintegration and access to justice. However, it is reported that NAPTIP shelters do not meet international standards. NAPTIP also coordinates with NGOs that provide shelter and other services to victims of human trafficking for longer periods. The quality of NGO shelters greatly differs depending on the available resources and donor funding. For more information on NAPTIP, …” Det fremgår således af baggrundsoplysningerne, at de nigerianske myndigheder arbejder aktivt på at bekæmpe menneskehandel og på at beskytte handlede personer i forbindelse med en tilbagevenden til Nigeria, og at ofre for menneskehandel i Nigeria har mulighed for at søge beskyttelse hos de nigerianske myndigheder gennem NAPTIP eller andre organisationer, selvom ressourcerne er begrænsede. Flygtningenævnet finder under henvisning til blandt andet disse baggrundsoplysninger sammenholdt med oplysningerne om ansøgerens individuelle forhold, at hun ved en tilbagevenden til Nigeria ikke vil være i en reel risiko for asylrelevant forfølgelse, selvom ansøgeren – også henset til overfaldet i [by B] i sommeren 2020 – fortsat vil være i risiko for at stå i et modsætningsforhold til de personer, der står bag menneskehandlen og gældsforholdet. Oplysningerne om, at hendes familiemedlemmer i Nigeria også har været udsat for trusler, og at [familiemedlem C] er gået under jorden, kan ikke føre til en anden vurdering. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Nigeria vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at hun risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Niga/2022/5/anfi
