irak202225

Nævnet stadfæstede i december og 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2021. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra Kirkuk, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter, at hendes tidligere ægtefælle vil slå hende ihjel, da han har truet med dette, såfremt hun indgik i et nyt ægteskab efter deres skilsmisse. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun efter begæring om skilsmisse blev skilt fra sin daværende ægtefælle, da hun blev udsat for vold. Ansøgeren har videre oplyst, at hendes tidligere ægtefælle fremsatte dødstrusler mod personer, der anmodede om ægteskab med ansøgeren. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter, at hendes ældste bror vil slå hende ihjel, da han har truet med dette, idet han er modstander af, at hun blev gift med sin nuværende ægtefælle. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, idet ansøgeren har forklaret udbyggende og divergerende på centrale punkter, ligesom ansøgeren og hendes ægtefælle har afgivet indbyredes divergerende forklaringer. Ansøgeren forklarede under oplysnings- og motivsamtalen [i efteråret] 2021 alene om sin konflikt med sin tidligere ægtefælle, [A]. Hun forklarede endvidere, at hun ikke har haft konflikter med andre i hjemlandet. Under samtalen med Udlændingestyrelsen [i vinteren 21/22] forklarede hun, at hun også har en konflikt med sin bror [B], som var imod hendes nye ægteskab, og som truede hende med, at hun ville blive slået ihjel, hvis hun vendte tilbage til [Irak]. Denne trussel blev fremsat telefonisk, mens ansøgeren opholdt sig i Tyrkiet. Under mødet i Flygtningenævnet har ansøgeren udbyggende forklaret, at [B], inden hun rejste til Tyrkiet, truede hende personligt ved at rette en pistol mod hendes hoved, og at resten af familien greb ind og forhindrede ham i at skyde hende. Ansøgeren og hendes ægtefælle har desuden forklaret divergerende om deres religiøse vielse i 2020. Ansøgeren har i samtalen med Udlændingestyrelsen [i vinteren 21/22] forklaret, at den religiøse vielse i 2020 blev holdt hemmeligt, og at det kun var hendes familie, herunder hendes bror [B], som var til stede. Ansøgerens ægtefælle har under mødet i Flygtningenævnet forklaret, at de holdt en bryllupsfest i 2020 med venner og bekendte. Han kan ikke huske, hvor mange bryllupsgæster, som deltog, men ansøgerens bror [B] deltog ikke, og han har aldrig mødt ham. Disse divergenser og udbygninger svækker ansøgerens generelle troværdighed. Flygtningenævnet henviser endvidere til de forhold, som Udlængestyrelsen har anført i sin begrundelse for afgørelsen [i sommeren] 2022. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren har en asylbegrundende konflikt med sin tidligere ægtefælle, [A], eller med sin bror [B]. Det forhold, at ansøgeren med advokatens indlæg har fremsendt nogle skriftlige trusler, som ansøgeren [i efteråret] 2022 har modtaget på [socialt medie] fra ukendte afsendere, kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet har herved – udover ansøgeren generelle troværdighed - lagt vægt på det påfaldende tidspunkt for disse trusler i forhold til sagens behandling i Flygtningenævnet. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger kan de generelle forhold i Irak ikke føre til asyl, ligesom betingelserne for at meddele ansøgeren asyl som konsekvens af hendes ægtefælles status heller ikke er opfyldt. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevende til Irak risikerer at blive udsat for forfølgelse eller behandling, der er omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2022/25/DIEI.