irak202224

Nævnet stadfæstede i december 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2019. Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra [by A], Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af sin ægtefælle. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at ægtefællen gennem hele deres [en årrække] ægteskab har udsat hende for vold. Ægtefællen [udsatte ansøgeren for psykisk og fysisk vold]. Ansøgeren frygter endvidere sin ægtefælle, idet hun rejste væk hjemmefra uden at spørge ham. Ægtefællen ville endvidere have hende til at skrive under på, at han kunne gifte sig igen. Han sagde i den forbindelse til ansøgeren, at hvis hun ikke accepterede, at han giftede sig igen, ville hun få at se, hvad han ville gøre mod hende. Flygtningenævnet lægger ligesom Udlændingestyrelsen ansøgerens forklaring om, at hun har en konflikt med sin ægtefælle til grund. Af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen om omfanget af ansøgerens konflikt med ægtefællen, tiltrædes det imidlertid, at ansøgerens konflikt ikke har en intensitet og karakter, der kan danne grundlag for international beskyttelse efter reglerne i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Det bemærkes, at nævnet ikke kan lægge ansøgerens forklaring for nævnet til grund om, at ansøgerens ægtefælle også aktuelt har fremsat trusler mod hende under en samtale med ansøgerens datter, således som det skulle være fremgået af en telefonsamtale mellem ansøgeren og datteren og i den for nævnet fremlagte mail fra datteren. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke under samtalen i Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2022 fandt anledning til at nævne, at ansøgerens datter havde modtaget truende henvendelser fra faderen angående ansøgeren, selvom hun havde fået disse oplysninger under en telefonsamtale forud for samtalen i Udlændingestyrelsen. Nævnet finder således, at en oplysning af denne karakter, som knytter sig direkte til ansøgerens asylmotiv, burde have været fremdraget under samtalen, og at ansøgerens forklaring for nævnet om, at hun ved en forglemmelse ikke nævnte dette forhold under samtalen i Udlændingestyrelsen, derfor fremstår utroværdig. Under disse omstændigheder finder nævnet heller ikke grundlag for at tillade vidneførsel af ansøgerens [nære familiemedlem B] om, hvad han har erfaret under et ophold i Kurdistan i sommeren 2022. Det tiltrædes, at de generelle forhold i Irak ikke sig selv kan begrunde asyl. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at hun har behov for beskyttelse i Danmark som nævnt i udlændingestyrelsens § 7, stk. 1 og 2, i anledning af konflikten med ægtefællen. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” /Irak/2022/24/anfi